Realdanias medlemsarrangement: Danmarks Forsorgsmuseum
Træd tilbage i tiden og ind i en autentisk tidslomme fra 1872-1974, når vi besøger Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Du vil mærke forsorgens historie, når du går gennem porten til Svendborgs tidligere Fattiggård og arbejdsanstalt, hvor de, der ikke kunne klare sig selv, levede side om side med dem, som samfundet ikke ville se: Mænd og kvinder, voksne og børn skjult bag pigtråd og høje mure.
Du kan blandt andet se frem til museets nye, store udstilling ”De uværdige”, der tegner 19 mænd og kvinders livshistorier før, under og efter deres indlæggelser på Fattiggården.
Adresse
Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg
Tid
Lørdag den 3. oktober 2026 kl. 13.00 - 14.45
Særlig info
Arrangementet er for voksne.
Tilgængelighed: Rundvisningen vil kun være i stueplan, hvor der er fin tilgængelighed med ramper og automatisk døråbning. Der er lift til 1. sal, hvor udstillingen ”De uværdige” vises.
Program
13.00: Vi mødes i gården foran billetsalget, hvor Realdanias vært byder velkommen sammen med en repræsentant for museet.
Rundvisning: Vi besøger de rum og gårdmiljøer, hvor de indlagte boede og arbejdede, blandt andet baderummet og spisesalen. Undervejs skal vi høre om de indlagtes tab af rettigheder, og hvordan de blev opdelt som værdige og uværdige. I får også et indblik i velfærdsstatens udvikling, og I kommer tæt på nogle af de mennesker, der var indlagt bag pigtråd og høje mure på Fattiggården i Svendborg.
Turen rundes af med eftermiddagsforfriskninger - kaffe, te, vand og kage.
14.45: Tak for i dag. Fortsæt turen gennem museet på egen hånd. Museet lukker kl. 16.