Menu

Byvandring i Musikhusparken

Kom med os på byvandring gennem Musikhusparken, Aarhus’ nye grønne byrum, hvor du skal høre om parkens særlige landskaber, de stemningsfulde opholdsrum og de kunstneriske elementer, der inviterer til både aktivitet, fordybelse og fællesskab og tilsammen gør parken til en attraktiv destination for både aarhusianere og besøgende. Deltag senest den 6. september i lodtrækningen om 25 x 2 billetter til arrangementet.

Realdanias medlemsarrangement: Musikhusparken og The Dome

Grib chancen for at gå med os på en guidet tur i Aarhus’ nye bypark med plads til leg, musik, kunst og fællesskab. Musikhusparken forbinder de store kulturinstitutioner i hjertet af Aarhus og fungerer desuden som ”overdækning” af ARoS’ nye store kunstværk As Seen Below – The Dome, a Skyspace.

Vi skal høre om udviklingen af den nye Musikhuspark, der er resultatet af en historisk bred borgerinddragelse, hvor mere end 10.000 aarhusianere har bidraget med idéer og ønsker.

Efter gåturen gennem Musikhusparken besøger vi kunstmuseet ARoS, hvor vi får en introduktion til kunstværket The Dome.

Adresse 

Mødested foran Musikhuset ved vandkunsten, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus

Tid 

Onsdag den 30. september 2026 kl. 14.00-16.00

Særlig info 

Mødested: Vi starter turen foran Musikhuset ved vandkunsten, Thomas Jensens Allé 2.

Parkering: Kunstmuseet ARoS, der ligger lige ud til Musikhusparken, har cirka 80 pladser med betalingsparkering via EASYPARK-appen. Der er indkørsel fra Skovgaardsgade til ARoS’ p-plads. Læs mere om ARoS’ parkering her.

Program 

14.00: Vi mødes foran Musikhuset ved vandkunsten.

  • Vi får fortællingen bag Musikhusparken af arkitekt, partner og kreativ direktør hos Schønherr, Rikke Juul Gram.

  • Introduktion til den Realdaniastøttede Your Rainbow Panorama og det nye kunstværk As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell ved ARoS.

16.00: Tak for i dag!

Deltagerne i arrangementet har mulighed for at besøge ARoS på egen hånd frem til kl. 20, hvor museet lukker.

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 6. september 2026. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 7. september.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via medlemsinfo@realdania.dk.

Vi har støttet: Musikhusparken i Aarhus

Musikhusparken er forvandlet fra et nedslidt grønt område til en levende og åben park, der forbinder nogle af Aarhus’ mest markante kulturinstitutioner. Her er skabt nye rammer for byliv og fællesskab – til glæde for både aarhusianere og besøgende. Med den nye sommerscene, åbne græsarealer, et frodigt landskab og tæt samspil med byens kulturinstitutioner som blandt andet Musikhuset, ARoS, Aarhus Musikskole, Aarhus Symfoniorkester, Børnekulturhuset og Dokk1 skal parken være et åndehul med plads til alt fra koncerter og dans til afslapning og refleksion.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind