Menu

Besøg i Vestjyllands eventyrlige herregård

Følg med os i H.C. Andersens fodspor gennem et af de mest velbevarede borganlæg i Vestjylland med voldgrav og bygninger fra fire forskellige årtier. Vi får historien om restaureringen af herregården, der kan spores helt tilbage til 1200-tallet og i dag er hotel og restaurant. Deltag senest den 6. september i lodtrækningen om 22 x 2 billetter til arrangementet.

Realdanias medlemsarrangement: Rundvisning på Nørre Vosborg

Kom med på en klassisk rundvisning på herregården Nørre Vosborg med arkitekt Frants Frandsen, som stod i spidsen for restaureringen. Vi besøger de fine stuer og sale, hører om herregårdens lange historie og mange beboere og får ikke mindst fortællingen om den omfattende restaurering, der reddede borgen og omdannede den til det kultursted, som den er i dag med hotel, konferencer og restaurant.

Adresse 

Nørre Vosborg, Vembvej 35, 7570 Vemb

Tid 

Lørdag den 19. september 2026, kl. 12.00-14.00

Særlig info 

Den nærmeste togstation fra Nørre Vosborg er Vemb Station. Den ligger cirka 4 km væk fra hotellet. Der er regelmæssige togforbindelser fra Holstebro, Herning og andre større byer i regionen. Fra Vemb Station kan du tage en taxa eller en lokal bus til adgangsvejen til Nørre Vosborg, som er en afstikker fra Vembvej.

Parkering: Ved Nørre Vosborg ligger en parkeringsplads med gratis parkering.

Mødested: Borggården.

Tilgængelighed: Arrangementet er ikke oplagt for kørestolsbrugere eller meget dårligt gående, da rundvisningen indebærer en rundtur på den gamle borg, hvor der ikke er uhindret adgang alle steder.

Program 

Kl. 12.00: Velkomst ved Realdanias vært.

  • Rundvisning på borgen, i avlsgården og haveanlægget.

  • Turen rundes af med kaffe og kage.

Kl. 14.00: Tak for i dag!

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 6. september 2026. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 7. september.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via medlemsinfo@realdania.dk.

Vi har støttet: Nørre Vosborg

Nørre Vosborg har status som Vestjyllands fornemste herregård. Det er et af de få og mest velbevarede tilbageværende anlæg på egnen, og dets historie kan føres tilbage til 1200-tallet. Nørre Vosborg indgår i Realdania By & Bygs samling af knap 70 fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. 

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind