Herregården Nørre Vosborg har status som Vestjyllands fornemste herregård, og det er et af de få og mest velbevarede anlæg, der er tilbage i de vestjyske fjordlandskaber med en historie, der kan dateres tilbage til 1200-tallet på godt og ondt.
Det fredede anlæg består af flere bygninger, der er opført i perioden 1542 til 1951.
Selve borganlægget med omkransende volde fremstår med fire sammenføjede bygninger, der omslutter et lukket, brolagt gårdanlæg:
- Gyldenstjernehuset, der er opført i 1552
- Det såkaldte Ide Lange Hus, der er opført af Ove Bielke ca. 1642
- De Linde Huset, der er fra 1770 (opført af De Leth men kaldt De Lindehuset)
- Tanghuset fra 1838 og 1862.
Borgen har i alt 1.135 kvm kalket facade. De kalkede facader, som hvert år bliver efterset af Realdania By & Bygs driftsafdeling, kan som udgangspunkt holde i ca. 5 år.
Ladegårdsanlægget består af to aflange bygningsvolumner, oprindelig stalde og lader. Anlægget flankerer adkomstvejen til borgen, og ankomsten markeres af en iøjnefaldende portbygning fra 1790. Ladegårdsanlægget er opført af flere gange grundet brand. De ældste dele er opført i 1788, mens den nyeste del er fra midten af 1900-tallet.
Bag Ladegårdsanlæggets nordlige længe ligger herregårdens nyeste bygning, hotelfløjen, opført i 2007 af Realdania By & Byg. Umiddelbart inden portbygningen på venstre hånd ligger Vosborglille, opført som aftægtsbolig i 1859.
Realdania By & Byg overtog Nørre Vosborg i 2004 med det formål at genoprette stedet og restaurere bygningerne. Visionen var at udvikle det historisk værdifulde kulturmiljø til en kulturel og erhvervsmæssig dynamo for Midt- og Vestjylland og skabe et regionalt fyrtårn for både kultur- og erhvervslivet.
Bygherre
Konger, adel, kunstnere og bønder har præget aktiviteterne på Nørre Vosborg gennem tiderne, og mange godsejere har bygget både til og om på stedet gennem ca. 450 år.
Selve borgen er opført i fem forskellige stilarter og hvert hus bærer navnet på den, der har opført bygningen. Bugger, Podebusk, Gyldenstjerner og mange flere har alle sat deres præg på stedet, men én mand skiller sig dog særligt ud; den humørfyldte og entreprenante Andreas Ewald Meinert Tang, der drev den vestjyske herregård fra 1824 og frem til sin død i 1868.
Det var ham, som opførte sydfløjen i 1838, satte et tårn på taget, etablerede et brusebad ved sit soveværelse, og opførte toiletbygningen med de mærkelige trappekonstruktioner og den praktiske tømmeanordning. Han byggede tillige karnapbygningen i forlængelse af Tanghuset og opførte Vosborglille til sin storebror Peder Tang, ligesom han igangsatte mange nye landbrugstiltag på Nørre Vosborg. Der var næsten ingen grænser for hans energi, fantasi og handlekraft, mens det kneb lidt mere med forretningstalentet.
Andreas Evald Meinert Tang (26. maj 1803 - 12. august 1868) er født på Nørre Vosborg som søn af kammerråd og godsejer Niels Kjær Tang, og - ud over at være godsejer - var Andreas Tang også politiker og medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. Han blev udnævnt etatsråd i 1856 af kongen, mens de begge sad på tønden, for at undgå uhensigtsmæssige etiketteregler om, hvem der først skulle rejse sig.
Få historiske huse og arkitektur hjem i stuen
Som medlem af Realdania By & Byg Klubben får du også adgang til digitale oplevelser i form af bøger og videoer, og via onlinerundvisninger kan du følge med hjemmefra, når erfarne fagfolk sender live fra ejendomme i hele landet.
Restaurering
Den gennemgribende restaurering og nyindretning af det komplekse anlæg stod på i fire år. Målet med restaureringen var dels at bevare det levende herregårdsmiljø og stedets unikke atmosfære, dels at nyindrette herregårdens mange kvadratmeter til kultur- og oplevelsescenter med hoteldrift og konferencefaciliteter.
Selve restaureringsindsatsen blev koncentreret om borganlægget, mens nyindretningen primært er skete i det tidligere ladegårdsanlæg. Således er selve borgens bygninger i det væsentlige bevaret i deres eksisterende funktioner, herunder det åbne "Herregårdshjem" og en restaurant. Restaureringen har bl.a. omfattet fundering, nye tage, tagkonstruktioner, klimaskærm, vinduer, indvendige overflader, historiske tapeter og dekorationer.
I indretningen af de forskellige bygninger er der valgt møbler og inventar, der spænder fra ældre tidstypiske møbler til møbelserier af nyere dato, og således tegner et klart billede af stedets historiske spændvidde.
Det tidligere ladegårdsanlæg fremstår udvendigt som i fordums tid, mens der indvendigt er sket store forandringer: Der er etableret køkkener, reception, værelser og ikke mindst en multisal samt konference- og koncertsale, der fremstår som næsten sakrale rum med fine detaljeringer og en smuk rummelighed.
Desuden er der med respekt for de historiske rammer bygget en ny hotelfløj, som i sin enkelthed, med gennemgående, sortmalede træfacader udgør et fint samspil med de omkringliggende nyrestaurerede ladebygninger i murværk og stråtag.
