Realdanias medlemsarrangement: Børglum Klosterkirke
Kom tættere på Børglum Kloster og Klosterkirkens 1.000-årige historie, når vi besøger den nyrestaurerede klosterkirke. Godsejer og klosterforvalter Hans Henning Rottbøll og klosterfrue Anne Fuglede Rottbøll fortæller om klosterets og klosterkirkens historie.
Vi skal bl.a. høre om de fund, der er gjort under den nyligt afsluttede restaurering af klosterkirkens indre, og så får vi en kort rundvisning med oplæg om Børglum Kloster som helhed.
Adresse
Børglum Kloster, Børglum Klostervej 255 B, Børglum, 9760 Vrå
Tid
Lørdag den 27. juni 2026, kl. 9.30 - 11.30 og 12.30 – 14.30
Særlig info
Mødested: Vi mødes ved indgangen til klostret. Husk påklædning, der passer til vejret, for rundvisningen foregår delvist udendørs.
Parkering: Det er parkeringspladser på vejen ned mod Klosterbutikken og foran butikken.
Tilgængelighed: Det kan være svært for meget gangbesværede at komme omkring på klosteret.
Program
Hold 1: Kl. 9.30 - 11.30
Kl. 9. 30: Vi mødes ved indgangen til klostret, hvor Realdanias vært byder velkommen sammen med Hans Henning Rottbøll, godsejer og klosterforvalter.
Vi starter arrangementet med at dele os i to grupper, som skiftes til at besøge klostret og den nyrenoverede kirke.
Rundvisning i klostret: Hans Henning Rottbøll fortæller om klosterets kulturhistorie og funktion i dag, og hvordan Realdanias støtte har været med til at muliggøre klostrets nye funktion og aktiviteter.
Oplæg i klosterkirken: Klosterfrue Anne Fuglede Rottbøll fortæller om den nyligt afsluttede restaurering af klosterkirken og de historiske spor og nye fund.
Turen afrundes med let forplejning i klostrets café.
Kl. 11.30: Tak for i dag!
Hold 1: Kl. 12.30 - 14.30
Kl. 12.30: Vi mødes ved indgangen til klostret, hvor Realdanias vært byder velkommen sammen med Hans Henning Rottbøll, godsejer og klosterforvalter.
Vi starter arrangementet med at dele os i to grupper, som skiftes til at besøge klostret og den nyrenoverede kirke.
Rundvisning i klostret: Hans Henning Rottbøll fortæller om klosterets kulturhistorie og funktion i dag, og hvordan Realdanias støtte har været med til at muliggøre klostrets nye funktion og aktiviteter.
Oplæg i klosterkirken: Klosterfrue Anne Fuglede Rottbøll fortæller om den nyligt afsluttede restaurering af klosterkirken og de historiske spor og nye fund.
Turen afrundes med let forplejning i klostrets café.
Kl. 14.30: Tak for i dag!
Mere om projektet: Børglum Klosterkirke
Klosterkirken på Børglum Kloster har netop været gennem en grundig indvendig restaurering. Både for at sikre, at kirkens rum ikke går i forfald, og for at bevare de kulturhistoriske værdier, som kirken rummer. Samtidig skulle nye tekniske installationer muliggøre, at kirken kan benyttes året rundt – og ikke kun i sommerhalvåret, som det har været tilfældet hidtil.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest mandag den 25. maj 2026. Vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 26. maj.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.