Menu

Hindsgavl Slot: Fra avlsgård til moderne hotel

Gyldne lysekroner, kaminer og marmoreringer møder moderne værelser i nordisk stil. Vær med, når vi går på en rundtur gennem Hindsgavl Slots smukke bygninger fra 1700-tallet, hvor arkitekt Dorthe Bendtsen fortæller, hvordan man vedligeholder og udvikler et klassicistisk slot, der samtidig er firestjernet hotel og konferencecenter. Deltag senest den 25. maj i lodtrækningen om 22 x 2 billetter.

Realdanias medlemsarrangement: Rundvisning i Hindsgavl Slot

Lad dig forføre af fortiden, når vi besøger det smukke herregårdsanlæg Hindsgavl Slot med klassicistisk 1700-tals interiør og det transformerede avlsgårdsanlæg fra 1859. Vi skal bl.a. opleve slottets smukke stuer og den romantiske have.

Turen går også omkring avlsgården, hvor Exners Tegnestue har transformeret de tidligere stalde til moderne hotelværelser i en rå, nordisk stil, og agerumsladen til en mægtig multisal med moderne lysinstallationer og kig til den imponerende nye loftskonstruktion.

Adresse 

Hindsgavl, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart 

Tid 

Søndag den 28. juni 2026 kl. 15.30-17.00

Særlig info 

Mødested: Vi samles ved porten ind til slotsgården - kig efter det røde Realdania-flag.

Parkering: Slottet har gratis parkering på P-pladsen ved Hindsgavl Alle.

Tilgængelighed: Rundvisningen vil primært foregå indenfor i slottet. Giv besked i meget god tid, hvis du er kørestolsbruger.

Program 

Kl. 15.30: Vi mødes i slotsgården, hvor Realdanias vært byder velkommen.

  • Rundvisningen starter i slottets cour d’honnour eller gårdrummet mellem slottets hovedbygning og avlsbygninger. Herefter går vi indenfor på slottet. 

  • Efter rundvisningen på slottet går turen over gårdspladsen til den gamle avlsgård.

  • Vi runder turen af med en kort havevandring i Hindsgavls romantiske have.

  • Undervejs på turen nyder vi kaffe, te og kage. 

Kl. 17.00: Tak for i dag!

Mere om projektet: Hindsgavl Slot

Hindsgavl Slot er et helstøbt arkitekturhistorisk herregårdsanlæg, der står som vidnesbyrd om de danske herregårdes rolle og udvikling i århundreder. Ejendommen er fredet og indgår i Realdania By & Bygs samling af ca. 70 historiske ejendomme.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest mandag den 25. maj 2026. Vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 26. maj.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind