Hindsgavl Slot startede sin historie for mere end 800 år siden som en kongeborg. Borgen blev opført ved Lillebælt på Hindsgavlhalvøen ved Middelfart. Det nuværende slot blev opført 1784-85 i klassicistisk stil, som herskabelig bolig for en adelsfamilie. Hindsgavl Slot har sat sit præg på både egne og landskabet i århundreder. Med lensafløsningen og Hindsgavls overgang til kursusvirksomhed og senere hotel startede en ny æra i slottes liv. Realdania By & Byg overtog Hindsgavl Slot fra Realdania i 2003, hvorefter ejendommen gennemgik en omfattende restaurering og revitalisering. Ejendommen er fredet i sin helhed.
Hindsgavl Slot udgør et samlet kulturlandskab med slot, avlsgård, slotspark, køkkenhave, dyrehave, skov, enkesæde og ikke mindst en række småhuse som smedje og ishus. Efter at have været delt i en længere årrække, blev avlsgården og slottet i 2005 igen samlet. I 2011 kom der atter dyr i dyrehaven, der ejes af Middelfart Kommune. Kommunen har valgt at anvende de vidtstrakte arealer med skov og åbne sletter som et rekreativt naturrum for alle, ligesom slottets romantiske park er åben for besøgende.
Hindsgavl Slot er et smukt udtryk for tidens internationale arkitekturidealer fortolket i en lokal sammenhæng. Helt efter klassicismens forskrifter er anlægget tænkt over to symmetriakser; en tværgående, der deler den fornemme hovedbygning fra den virksomme avlsgård med et trefløjet anlæg omkring en indre gård på hver side. Og en længdeakse, som løber tværs gennem portene i Agerumsladen, direkte ind gennem slottets hoveddør og ud gennem havedøren. På slottet ligger det ene rum efter det andet en filade. Store fløjdøre og småsprossede vinduer med profilerede lysninger lader blikket vandre i lige linjer og ud i verden. Slottets havefacade med sin taktfasthed er et betagende klassicistisk mesterværk, mens facaden mod slottets cour d’honnuer eller forgård har lidt sværere ved at slippe fortidens barokke idealer.
Efter Realdania By & Bygs overtagelse af Hindsgavl Slot i 2003 har hele ejendommen undergået en omfattende restaurering og transformation, der har skulle revitalisere det fredede kulturmiljø. Hindsgavl har fra det blev skabt som Kongeborg for den rejsende magthaver været en lokal drivkraft. Senere som hjem for en adelsfamilie, der forstod at igangsætte en mængde småindustrier samt beskæftige en masse mennesker blev slottet ikke blot et livligt centrum på egnen men også et driftigt midtpunkt. Ejendommen fungerer i dag som en topmoderne hotel- og konferencevirksomhed, og er fortsat med til at skabe liv og virksomhed på egnen. I sidefløjen til den historiske hovedbygning (slottet) ligger restauranten Den Hvide Dame. I Slotsladen ligger Restaurant Louise, der med sine 360 m2 er ideel til større selskaber og fester.
Arkitekt
Hvem var arkitekten bag Hindsgavl Slot?
Ingen ved det, men der er flere bud.
I slottets vestgavl findes en navneplade med indskriften "Jens Jensen 1784", og denne har givet næring til mange spekulationer. Hvem er denne Jensen, som ellers er fuldstændig ukendt? Er det arkitekten eller murermesteren?
Flere arkitekturhistorikere har peget på, at det formentlig er arkitekt Hans Næss, der slog stregerne til Hindsgavls klassicistiske hovedbygning. Men ingen ved noget præcist. Det er kun gisninger!
Hvis arkitekten er Hans Næss, så vides det, at han var elev af arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der var en af tidens fremmeste toneangivende klassicistiske arkitekter i Danmark.
Hans Næss opførte på samme tid hovedbygningen på Krengerup Slot på Fyn. Der er mange ligheder mellem Krengerup og Hindsgavl. Om lighederne skyldes, at de to hovedbygninger har haft samme arkitekt, eller om lighederne skyldes, at bygmestrene har lånt flittigt fra hinanden, er usikkert.
Ejendommens CO2-udledning
Ejendommen udleder 8 kg CO2/m2/år over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.
Det er lidt mere end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2/m2/år.
Det relativt høje forbrug udgøres dels af opvarmning med fjernvarme. Samtidig har den historiske herregård været under en mere gennemgribende transformation, hvilket har ’kostet’ en del tilførte materialer.
Læs mere om Realdania By & Bygs arbejde med LCA for historiske ejendomme.