Menu

Online rundvisning: Nyborg Slot

Kig med fra din skærm live, eller når du får tid, mens vi går på rundvisning gennem det nyrestaurerede Nyborg Slot, der genåbner i 2028. Du kan glæde dig til at få et unikt indblik i de historiske rum, og høre mere om de mange særlige detaljer og beslutninger i den forvandling, som slottet har gennemgået de seneste år. Tilmeld dig senest den 23. juni - også hvis du helst vil se optagelsen senere.

Realdania LIVE: Nyborg Slot

Kig med på din skærm, mens direktør for Østfyns Museer,  Mette Ladegaard Thøgersen, viser rundt i Nyborg Slots nyrestaurerede Kongefløj på Danmarks ældste kongeborg.

Mette vil fortælle om slottets betydning i Danmarkshistorien som mødested for Danehoffet og som knudepunkt for kongemagten i middelalderen og renæssancen.

Rundvisningen vil især have fokus på den første restaurering i starten af 1900-tallet og den omfattende restaurering af Kongefløjen, der blev afsluttet i 2022.

Få et unikt indblik i de historiske rum, og hør mere om de mange særlige detaljer og beslutninger i den forvandling, som slottet har gennemgået de seneste år. 

Sted

Se med fra din computer, telefon eller tablet. Alle tilmeldte får tilsendt linket til denne livestream senest på dagen for rundvisningen.

Tid 

Torsdag den 25. juni 2026, kl. 16.00 – 17.00:

Kl. 16.00: Realdanias vært byder velkommen og introducerer projektet. 

Herefter viser direktør for Østfyns Museer,  Mette Ladegaard Thøgersen rundt og fortæller om slottets historie, restaurering og fremtid. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i chatten undervejs. 

Kl. 17.00: Tak for i dag! 

Tilmeld dig og se udsendelsen senere

Kan du ikke deltage på dagen? Tilmeld dig alligevel senest tirsdag den 23. juni 2026 og se optagelsen på et senere tidspunkt.

Send os spørgsmål

Du kan sende dine spørgsmål om projektet til anh@realdania.dk senest tirsdag den 23. juni 2026, eller du kan indtaste dine spørgsmål direkte i chatten undervejs på rundturen.

Vi gør vores bedste for at besvare alle spørgsmål.

Gode råd før du kigger med

Vi anbefaler, at du inden start har tjekket din internetforbindelse og opladt din telefon, tablet eller pc.
For at få den bedst tænkelige oplevelse, anbefaler vi, at ingen andre i husstanden bruger udstyr, der er koblet til internettet under arrangementet.

Mere om projektet: Nyborg Slot

Nyborg Slot og Nyborg by har siden middelalderen været et midtpunkt i det danske rige. Gennem både restaurering og nybyggede tilføjelser skal Nyborg Slots store betydning for danmarkshistorien synliggøres.

Realdania har støttet en forhøjelse af det eksisterende vagttårn, byggeriet af en ny ringmur og en ny formidlingsfløj med nye udstillinger, som står klar, når slottet genåbner i 2028. Et projekt, der for alvor vil løfte Nyborgs unikke kulturarv som Danmarks middelalderlige hovedstad.

Mere om projektet

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i arrangementet, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. 

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind