Menu

Besøg Vestermølle og mød ildsjælene bag projektet

Lokale ildsjæle står bag en gennemgribende renovering af Møllegården Vestermølle, der i dag danner rammen om et vidt forgrenet foreningsliv for egnen omkring Skanderborg. Den 15. juni kan du få et indblik i møllens historie og udvikling, når møllelaugets formand Jørgen Lund Christensen tager os med på tur gennem Vestermølle. Deltag senest den 25. maj i lodtrækningen om 30 x 2 billetter.

Realdanias medlemsarrangement i møllegården Vestermølle 

Vær med, når vi besøger Møllegården Vestermølle ved Skanderborg Sø, hvor lokale ildsjæle har været drivkraften bag en gennemgribende renovering af de smukke bygninger. I dag fungerer gården som kultur- og aktivitetscenter og er rammen om et vidt forgrenet foreningsliv.

Adresse 

Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg

Tid 

Mandag den 15. juni 2026 kl. 14.00 – 17.00

Program 

14.00: Vi mødes i Mølledamssalen i Restaurant Vestermølle, hvor Realdanias vært byder velkommen, mens vi nyder en kop te eller kaffe med kage.

  • Introduktion til Vestermølle: Formand for møllelauget Jørgen Lund Christiansen viser en lille kortfilm om Kirstine og Anders Nielsen, der lagde grundstenen til egnens foreningsliv.

  • Rundvisning: Jørgen viser rundt i Møllegården Vestermølle og fortæller om Danmarksstelen, Amors bænk, Helligkilden, Okkerhytten og møllehuset, hvor vi skal se vandturbinen og den gamle stenkværn fra 1882 i arbejde.

  • På egen hånd i udstillinger og landskabet: Efter en lille introduktion, får I chancen for at udforske udstillingerne i hovedbygningen eller det naturskønne kuperede landskab på kanten af Skanderborg Sø.

17.00: Tak for i dag!

Om projektet

Foreningslivet i Skanderborg har optimale rammer på det bevaringsværdige gårdanlæg Vestermølle, der over en årrække har gennemgået en omfattende renovering og ombygning.

Målet har været at omdanne Vestermølle, der i dag ejes af Skanderborg Kommune, til et kultur- og aktivitetscenter for lokale foreninger og et museum, som fortæller Vestermølles og Skanderborgegnens historie, ligesom møllens kværnrum og turbine er blevet sat i stand, så der nu igen kan males korn i den gamle vandmølle.

Læs mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.

Deltag i konkurrencen senest mandag den 25. maj 2026. Vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 26. maj.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest muligt chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne af vinderne: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 30 dage efter man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer. 

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind