Menu

Søren Vesters sommerhus – renoveret med genbrug og biobaserede materialer

Hvordan bliver et slidt husmandssted - et hus, som mange ville have revet ned - forvandlet til et moderne familiesommerhus? Designer Søren Vester, kendt fra DR, fortæller, hvordan han har taget udfordringen op - med hjælp af genbrug, biobaserede materialer og lokale kræfter. Realdania har støttet serien for at inspirere flere danskere til at se mulighederne i de bygninger og ressourcer, vi allerede har omkring os. Deltag senest den 4. oktober i lodtrækningen om 60 x 2 billetter til arrangementet.

Realdanias medlemsarrangement: Renoveringen af Søren Vesters sommerhus

Hvordan kan vi blive bedre til at få øje på værdien i de huse, som måske ikke står øverst på listen over bevaringsværdig arkitektur, men som stadig er værd at bevare og rummer gode historier og masser af muligheder? Det prøver designer Søren Vester at vise i en ny DR-serie.

I udkanten af den lille vestjyske by Agger har Søren købt et gammelt husmandssted for at vise, hvordan man kan renovere et hus, der typisk ville blive revet ned, med lokalt dyrkede, biobaserede materialer, lokale kræfter og en meget stor portion gåpåmod.

Mød os på Rønnebæksholm ved Næstved og hør designer Søren Vester og bygningssnedker Freja Elmer fortælle om arbejdet og diverse bump på vejen - blandt andet pga. lovgivningen, som sætter nogle begrænsninger.

Adresse 

Herskabsstalden, Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved

Tid 

Tirsdag den 10. november 2026 kl. 17.00 - 19.00

Program 

17.00: Realdanias vært byder velkommen.

  • Introduktion til byggeriets grønne omstilling: Realdanias projektchef Stig Hessellund fortæller om Realdanias indsatser inden for byggeriets grønne omstilling med fokus på renovering, genbrug og biobaserede materialer.

  • Renovering af sommerhuset i Agger: Et utæt tag med asbest. Udtjente bygningsdele. Og en klar besked fra håndværkerne om, at en renovering ikke kunne betale sig. Designer Søren Vester fortæller om renoveringen af et slidt husmandssted i Nordjylland, som eksemplificerer en række af de indsatser, som Realdania arbejder med.

  • Pause: Vi holder blodsukkeret oppe med sandwich og vand.

  • Håndværket i projektet: Bygningssnedker og teknisk designer Freja Elmer fortæller, hvordan hun havnede på Sørens projekt i Agger.

  • Panelet fortæller: Hvordan overvinder vi barrierer for anvendelse af genbrugs- og biobaserede materialer? Søren, Freja og Stig supplerer hinanden med flere fortællinger om renovering og genbrug af byggematerialer.

19.00: Tak for i dag!

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 4. oktober 2026. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 5. oktober.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via medlemsinfo@realdania.dk.

Søren Vesters sommerhus i Agger

1/5

Vi støtter: Veje til biobaseret byggeri

I indsatsen Veje til biobaseret byggeri undersøger vi, hvordan materialer som halm, græs og hamp kan blive en naturlig del af de hjem og bygninger, vi opfører i Danmark. Vi skaber ny viden, styrker samarbejder på tværs af værdikæden og støtter projekter, der viser, hvordan materialerne kan bruges i praksis.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. 

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind