En stuevæg af ubrændt ler, et værelse isoleret med presset halm og tang på taget. Hvis vi i Danmark skal reducere byggebranchens CO2-udledning, må og skal vi gå nye veje. Klimaaftrykket fra velkendte materialer som beton og stål skal reduceres. Vi skal renovere vores eksisterende bygninger og genbruge flere byggematerialer. Og så er vi nødt til at udvikle og understøtte brugen af nye og mere bæredygtige byggematerialer.
Derfor undersøger vi i indsatsen ’Veje til biobaseret byggeri’, hvordan biobaserede byggematerialer kan vinde indpas i byggerier i Danmark. Helt fremmede gæster i huset vil træ, halm og lerjord dog ikke være. De er eksempler på materialer, som der er blevet bygget med i Danmark i mange hundrede år, indtil udbredelsen af beton vandt indpas i efterkrigstiden. Men nu skal de i brug igen i større skala.
Tang, græs og hamp i køkkener og stuer
Så hvordan kan biogene materialer som tang, græs og hamp blive dyrket, så de kan blive brugt som byggematerialer, når der skal bygges køkkener, stuer og værelser? Det skal indsatsen se nærmere på, for at en større kommerciel udbredelse og anvendelse af de materialer, som historisk er blevet brugt til at bygge med, kan blive et helt afgørende element i at nedbringe byggeriets klimaaftryk.Indsatsen starter med at se på Danmarks arealer og potentialer for en lang række afgrøder. Det bliver baggrunden for en dialog med produktionsvirksomheder og andre aktører, som kan indgå i de nye, biobaserede værdikæder, hvor effektiv produktion er en forudsætning for en konkurrencedygtig udbredelse på markedet. Det sker sammen med eksperter og brancheaktører fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademis Arkitektskole, Smith Innovation, Artelia rådgivende ingeniører og JAJA Architects.