Restaurering i Højer: Fra marskgård til madlejrskole

Nyhed

2. november 2017

Lige nu er der stille, men inden længe rykker håndværkere ind i den næsten 200 år gamle marsk-gård på Torvet i Højer. Her skal de restaurere et meget fint eksempel på den særlige byggeskik, der kendetegner området ved Vadehavet, og samtidig give gården og nabobygningerne nyt liv ved at indrette dem til madlejrskole og mødested for mad- og naturaktiviteter.

Gemt bag træer og buske på Torvet i Højer titter et fint gammelt stråtag frem. Under stråtaget gemmer sig en af områdets historiske marskgårde. Næsten 200 år gammel er gården, som dermed er en af Højers ældste og tillige opført på byens højeste punkt, syv meter over havet, hvilket dengang, i begyndelsen af 1800-tallet, skulle sikre bygningen mod vinterens oversvømmelser i det flade landskab.

Gården med adresse på Torvet 1 kan faktisk spores helt tilbage til 1400-tallet. Hvordan den så ud før 1823, vides dog ikke; til gengæld vides det med sikkerhed, at gården i 1945 blev købt af den tyske frimenighed, der ombyggede stuehuset til tysk præstegård og tillige indrettede konfirmandstue og menighedsrådssal og senere også børnehave og sygestue i gården. I 1950 blev stuehuset fredet.

Laden

Ladebygningen fra 1700-tallet vil i 2019 være transformeret til et undervisningskøkken med plads til to skoleklasser, samt diverse lokaler som lager og ikke mindst fryserum. Foto: Kurt Rodahl Hoppe

Nu går den gamle marskgård en ny tid i møde. Sammen med de to andre bygninger på matriklen - en villa fra 1906 bygget i tysk stil og en ladebygning fra 1700-tallet - skal de tre bygninger restaureres og omdannes til en madlejrskole for folkeskoleelever og et mødested for forskellige mad- og naturaktiviteter.

"Egnens særlige byggeskik med grundmurede huse var almindelig i marskområdet allerede i begyndelsen af 1700-tallet – i modsætning til resten af landet, hvor bindingsværk var den almindelige byggemåde frem til sidste halvdel af 1800-tallet"

Connie Hviid

Projektleder

Bag restaureringen og omdannelsen står Realdania By & Byg, der købte de tre bygninger i 2016 for netop at bevare et meget fint eksempel på den særlige byggeskik, der kendetegner området ved Vadehavet, og som gennem århundreder er blevet formet af naturen, kulturarven og lokalhistorien.

Den vestslesvigske byggeskik

- Egnens særlige byggeskik med grundmurede huse var almindelig i marskområdet allerede i begyndelsen af 1700-tallet – i modsætning til resten af landet, hvor bindingsværk var den almindelige byggemåde frem til sidste halvdel af 1800-tallet, fortæller Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Connie Hviid, der står i spidsen for den forestående restaurering.

- Byggeskikken er præget af den traditionelle vestslesvigske byggeskik, der vandt frem efter storm-floden i 1634, der hærgede hele vestkysten og kostede mellem 8.000 og 15.000 mennesker livet. Efter denne tragedie kom der stort fokus på at sikre husene bedst muligt, og det betød bl.a., at bygningerne blev placeret på en måde, så kun den ene gavl er udsat for den hårde vestenvind. I det træfattige landskab var det desuden vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer, og man begyndte derfor tidligt at bygge i grundmur, fortæller Connie Hviid.

Velbevarede og med fine detaljer

Historisk hoveddør ind til marskgården

Marskgården fra 1823 som siden 1950 har været fredet ejendom, har et utal af fine detaljer rundt om på facaden. På billedet ses en af de tre historiske hoveddøre som huset i dag er forsynet med. Foto: Kurt Rodahl Hoppe

Trods mange år på bagen og flere ombygninger gennem tiden fremstår både marskgården og villaen ganske velbevarede, med mange fine og intakte bygningsdetaljer. Den kommende restaurering skal derfor både sikre, at bygningernes alder og oprindelse fremstår tydelig og, at bygningerne har en robusthed, der kan klare det store rykind af lejrskoleelever og gæster.

Til gengæld får den kommende madlejrskole – der etableres som et partnerskab mellem Arla Fonden og Tønder Kommune – stor glæde af de tre bygningers forskellighed, den centrale placering i Højer og den over 3.500 kvm store grund.

- Ud over overnatningsmuligheder, undervisningslokaler og skolekøkkener skal lejrskolen også omfatte udekøkkener, drivhus og køkkenhave, og når børn og unge fra hele landet fremover skal lære om madlavning, måltider og bæredygtighed, vil de i marskgården have god mulighed for at hente råvarer, urter, grøntsager osv. lige uden for døren, siger Connie Hviid.               

{{ title }}

{{ description }}