x

Opsamling på radonkampagnen

Nyhed 25. juni 2018

Kampagnen Radonfrithjem, som nu har kørt i tre år, har gjort danskerne mere bevidste om radon, og indtil nu har over 24.000 fået undersøgt deres boliger. Vi har her samlet en række artikler, som Danmarks Radio har skrevet i forbindelse med vores kampagne.

I Realdania har vi nu i tre år kørt en landsdækkende kampagne om radon, og om hvor vigtigt det er, at man undersøger sin bolig for det radioaktive stof. Med kampagnen ville vi give danskerne større viden om radon og gøre målingerne mere tilgængelige – og ikke mindst give et overblik over, hvordan man løser problemet, hvis det skulle vise sig, at radonniveauet er for højt i boligen.

Vi er glade for at se, at danskerne har taget kampagnen til sig, og over 24.000 husejere har nu fået undersøgt deres hjem for radon.

Opsamling på Danmarks Radio Nyheder

Danmarks Radio har i april og maj samlet op på kampagnen i flere artikler. Vi har samlet dem her for at give et overblik:

Hvad gør man, når der viser sig at være radon i ens bolig? Husejer Morten Fenger tog en måling i sit hus og fandt høje forekomster i blandt andet børneværelset.
Boligkontoret Aarhus har som det første boligselskab i Danmark gang i en handlingsplan for radon, og de har nu testet de ca. 1.000 boliger som man forventede lå i risikozonen for høje radonforekomster.

Dansk Ejendomsmæglerforening melder, at ikke mange – hverken købere eller sælgere – interesserer sig for radon inden et boligsalg, men det burde de måske gøre.

Det er kommunernes ansvar at sørge for et godt indeklima i de bygninger, de ejer, men det er de færreste der har overblik over radonforekomsterne.