Arne Jacobsens internationale gennembrud startede på Strandvejen

Pressemeddelelse

11. juli 2018

Strandvejen 413 i Klampenborg. En adresse, som har indskrevet sig i arkitekturhistorien. Her ligger det rækkehus, som den danske arkitekt og designer Arne Jacobsen tegnede til sig selv i 1951, og som banede vejen for hans internationale gennembrud. Huset blev for godt ti år siden købt og restaureret af Realdania By & Byg, og den 14. august kan stjernearkitektens private bolig og tegnestue, opleves via Realdania By & Byg Klubben.

På vej ud af den lange strandvej, der snor sig langs Øresund fra København til toppen af Sjælland, passerer man undervejs et væld af fine huse og imponerende villaer. Mange springer umiddelbart i øjnene; andre vinder ved nærmere bekendtskab. En af disse er rækkehusbebyggelsen Søholm i Klampenborg. En samling af diskrete rækkehuse, opført i gule mursten, med skrå tagflader, markante skorstene og hvide vinduesrammer. 

I sammenligning med nabobygningerne – heriblandt det funktionalistiske, hvide lejlighedskompleks Bellavista og det lige så hvide Bellevue Teatret - kan rækkehusene ved første øjekast forekomme lidt anonyme. Set med datidens øjne har de dog utvivlsomt været ganske avancerede, da de blev opført i tiden fra 1945-53. Og set med arkitektoniske briller er husene i både det ydre og det indre skabt med usædvanlig stor begavelse.

Begavelsen tilhørte arkitekten bag byggeriet: Den danske arkitekt Arne Jacobsen. I dag er Jacobsens berømmelse og anerkendelse verden over legendarisk. Vejen til international opmærksomhed blev banet af det diskrete Søholm byggeri. 18 huse, opført i tre etaper, med hver sin hustype: Fem kædehuse i én etage med en halv førstesal; ni rækkehuse i to etager og fire kædehuse i et plan. Og nabohusene, Bellavista og Bellevue Teateret? De er også Jacobsens værk.



Som en velsleben diamant

Anerkendelsen i den internationale arkitektverden skyldtes ikke mindst den skrå tagprofil i de første fem huse. Arne Jacobsen havde her forladt det almindelige sadeltag, hvor to tagflader mødes i rygningen, og i stedet lagt to forskelligt hældende tagflader, der mødes i et vinduesbånd og kombineres med en markant skorsten. Tagfladerne står knivskarpt, og samtidig er husene lagt forskudt og adskilt af en mellembygning, så det enkelte hus optræder som en selvstændig enhed i helheden og ikke bare et nummer i rækken. 

Det særligt bemærkelsesværdige ved de huse er den måde, hvorpå arkitekten har forvandlet de sædvanlige rækkehuse med to facader til en tredimensionel komposition med næsten lige så mange facetter som en velsleben diamant.

The Architectural Review, februar 1952



Sådan skrev det anerkendte britiske arkitekturmagasin The Architectural Review i 1950’erne om Søholm-bebyggelsen, og det er netop disse mange facetter og nuancer, der åbenbares, når de forbipasserende på Strandvejen stopper op og lader øjet gå på vandring: De smukt patinerede grågule sten, der passer til de øvrige materialers afdæmpede karakter, tagfladen med det grå eternitskifer, der matcher sandstranden ved Øresund, vinduerne med de smalle hvide rammer, skorstenene, som giver en kraftfuld profil til husrækkerne, pilehegnene og granitmuren langs Strandvejen.

Indimellem husrækkerne troner store, gamle træer, der stammer fra den tidligere patriciervilla, Søholm, som lå på dette sted og har givet navn til den samlede bebyggelse. Arkitekturen smelter nærmest sammen med den omkringliggende natur; husene synes at gro gradvist frem af omgivelserne.

 

Mange hovedværker blev skabt i kælderen

Når dørene åbnes til husene, fortsætter forskydninger og nuanceringer – ikke mindst i det yderste af husene, ud mod Strandvejen. Arne Jacobsen var med i det private konsortium, som i 1951 stod bag opførelsen af Søholm, og dette yderste hus valgte Jacobsen til sig selv. Her boede han til sin død i 1971, og fra tegnestuen i kælderen blev nogle af hans største værker skabt, bl.a. Nationalbanken, SAS Royal Hotel og St. Catherine’s College i Oxford.

Søholm-husene er tegnet i en periode, hvor der kunne søges billige statslån til små huse på højst 110 kvadratmeter, men der kunne jongleres med kvadratmeterne, og Arne Jacobsen placerede opholdsstuen alene på en halv førstesal. Herfra er der kig ned i spisestuen, som er husets centrale rum. Via en elegant trappe bindes de to stuer hænger sammen, og en åben balkon sikrer den rumlige forbindelse mellem dem. 

Overalt i Jacobsens enderækkehus åbenbares et væld at raffinementer og detaljer, tegnet af arkitekten selv: Indbyggede skabe og skuffer i Oregon pine, gulve i ædle træsorter, indbygget pejs og plantekumme, beslag, håndtag og håndlister i messing osv. Alt sammen detaljer, som næsten alle er bevaret intakte, og som i udførelse og kvalitet i høj grad er medvirkende til, at huset og tegnestuen som helhed fremtræder meget velbevaret og autentisk.

Hertil kommer husets lille have, der blev sirligt anlagt af Jacobsen selv og oprindeligt indeholdt over 300 forskellige planter.



Fra de store linjer til de små detaljer

Som arkitekt favnede Arne Jacobsen bredt - lige fra de funktionalistiske linjer i store byggerier til enkeltheden i hans berømte bestikserie – men et gennemgående træk er, at mange af hans bygninger ned til mindste detalje blev udstyret med inventar tegnet af ham selv. Ikke mindst hans egne huse.

Han markerede sig stærkt og personligt i dansk arkitektur og design i mere end et halvt århundrede og han bevægede sig i løbet af sin karriere i forskellige arkitektoniske retninger: 

Fra nyklassicismen over funktionalisme - f.eks. den tidlige bebyggelse ved Bellevue: Bellevue Strandbad, Bellavista, Bellevue Teater og han eget hus på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund - til den internationale modernisme - f.eks. Rødovre Rådhus og SAS-hotellet - og til Søholm, hvis arkitektur hører til i den anden guldalder, som perioden i 1950-60’erne kaldes: Den funktionelle tradition, hvor modernismen blev kombineret med en mere afdæmpet, traditionelt inspireret arkitektur med fokus på gode, gedigne materialer. Med sine gule mursten markerede Søholm således et skifte fra den hvide funktionalisme til en mere dansk modernisme…
 

{{ title }}

{{ description }}