Byd indenfor: Nye kulturoplevelser venter i hele landet
15 kulturinstitutioner har fået støtte af Realdania til aktiviteter i en hverdag dikteret af corona. I årets sidste måneder kan du blandt opleve rundvisninger, kunst og foredrag flere steder i landet. Flere oplevelsesformater afvikles digitalt.
Der er både oplevelser med musik, arkitektur, kunst, bygningskultur og historie at vælge i mellem, når 15 Realdania-støttede kulturinstitutioner byder indenfor i byer og på landet i hele Danmark. Nogle udvider åbningstiden i november og december, andre afvikler arrangementer, når det er muligt i løbet af 2021. Meget foregår digitalt – og alle kulturinstitutioner har naturligvis fokus på myndighedskrav til antal, afstand og hygiejne.
I GAME streetmekka landet over kan du opleve fredagsaktiviteter med gadekultur som omdrejningspunkt. Ledreborg Gods ved Lejre åbner slotsparken om aftenen med spændende lyssætning. Naturkraft i Ringkøbing afvikler særlige 'Tusmørkedage' i den store arena for naturens kræfter – og på Dansk Arkitektur Center i København er der i november fuldt fokus på aktiviteter i børnehøjde. Anexet, Lundsgaard Gods ved Kerteminde giver gratis adgang for personer med funktionsnedsættelse og deres ledsagere til koncerter frem til maj 2021.
Maltfabrikken i Ebeltoft vil udvikle en ny dramatiseret rundvisningsform – planen er at gøre den virtuel, så de kan byde flere – også internationale – gæster indenfor. Aros Kunstmuseum i Aarhus byder i 2021 på kunstdebat både live og digitalt – og på Utzon Center i Aalborg vil man i en ny podcastserie sætte fokus på kendskabet til de arkitekturoplevelser, centret rummer.
Byd indenfor-aktiviteterne finder sted i kulturinstitutioner, attraktioner og oplevelsesvirksomheder, som Realdania tidligere har støttet. Puljen til de særlige arrangementer og oplevelser er en delindsats i Realdanias samlede bidrag til at afbøde virkninger af COVID-19.
Øvrige kulturinstitutioner, der har fået støtte, er: Glasmuseet i Ebeltoft, Roskilde Kloster, Spøttrup Borg, Musikkens Hus, Dronninglund Kunstcenter, Louisiana og Søby Brunkulsmuseum. Hold øje med aktiviteter på deres respektive hjemmesider.
Byd indenfor-puljen er målrettet projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Realdania til nybyggeri, ombygnings- eller restaureringsarbejde eller til en arkitektkonkurrence før et realiseret byggeri. Første runde blev gennemført i sommeren 2020. En tredje ansøgningsrunde for events åbner i begyndelsen af 2021 (hold øje med Realdanias hjemmeside og nyhedsbrev). Der er samlet afsat 10 mio. kr. til arrangementer.
Byd indenfor er en del af foreningen Realdanias samlede COVID-19-indsats på 175 mio. kr., der udover hjælp til projekter, som er udfordret af corona-krisen, også har fokus på at understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet i kølvandet på krisen.