x

Se billederne: Danmarks dejligste huler

Inspiration 18. maj 2020

Vi har kreative hulebyggere blandt vores medlemmer, der har været så generøse at dele deres huler med os. Byggeglæden har været stor, så hvis du ønsker inspiration til din næste hule, har vi samlet et udvalg af kreative ideer i billedgalleriet.

I slutningen af april bad vi alle medlemmer om at sende os deres bud på Danmarks dejligste hule: Et gemmested, en hule eller legehus i stuen, på værelset, i skoven eller haven, som hulens ejer gerne vil vise os alle.

Fantasien fejler ikke noget, og vi har modtaget mange flotte ideer, som vi gerne vil dele med alle hulebygger-entusiaster, der glæder sig til en sommer i Danmark.

Om Underværker og Hulebyggerlaboratoriet

Dansk Hulebyg og Foreningen Hulebygger-laboratoriets venner har med støtte fra Realdanias ildsjælekampagne Underværker skabt et hulebygger-laboratorium for børn i en tidligere lejrskole uden for Sorø. Målet med projektet er at eksperimentere med byggematerialer, design, arkitektur, teknik, værktøj, bæredygtighed, matematik, læring og leg for at inspirere skoler, børnefamilier, bedsteforældre, lærere, håndværkere og børn til at bygge sammen i naturen.

Se filmen om Hulebyggerlaboratoriet