Realdania By & Byg køber arkitekt Poul Erik Thyrrings eget hus fra 1969 - Banebrydende betonhus på den jyske hede
Med købet af den danske arkitekt Poul Erik Thyrrings eget hus fra 1969 sikrer og bevarer Realdania By & Byg et unikt enfamiliehus og et enestående eksempel på stilretningen ”organisk brutalisme”. Forude venter en respektfuld restaurering af huset, der udgør et væsentligt bidrag til vores fælles arkitekturhistorie.
Syd for Herning med udsigt til Skjern Å og Dalgaskanalen ligger den danske arkitekt Poul Erik Thyrrings eget hus, der blev opført i 1969 som sommerhus og senere helårsbeboelse. Det er et hus, som udstråler lige dele blødhed og hårdhed, og hvis arkitektur bedst kan beskrives som ”organisk brutalisme”. Det organiske knytter sig til planløsningen, de sammensatte bygningskroppe og de frie passager i husets indre. Det brutale knytter sig til brugen af ”rå” materialer og utilsløret konstruktion.
Huset repræsenterer med andre ord en stil, som på den ene side udstråler kontrær ærlighed og råhed og på den anden side fællesskabsånd og nærvær.
- Med købet af Poul Erik Thyrrings eget hus sikrer og bevarer vi et markant enfamiliehus, hvis formsprog blev synonym med mange af de prominente danske ”velfærdsbyggerier”, som i dag indtager en væsentlig plads i vores fælles arkitekturarv. Selv om huset har en utilsløret ærlighed over sig, er det et bygningsværk, som kan være svært at forholde sig til og svært at holde af. Realdania By & Byg har købt huset for at sikre et unikt eksempel på et ståsted og en tilgang til byggeri, som er væsentlig for fortællingen om brutalisme i dansk arkitektur og forståelsen af det byggede miljø omkring os, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld.
Huset er hverken yndigt eller luksuriøst, men der er en særlig iboende æstetik i de patinerede betonvægge med synlige aftryk af forskallingsbrædder. Der er en klar og let aflæselig rytme i facadernes gitterværk af rødmalet træ og en ærlighed i brugen af materialer som fx de usminkede bølgeeternitplader på facaderne og lofternes rupløjede brædder. Samtidig sender huset en tydelig hyldest til fællesskabet i form af de uhindrede overgange mellem køkken og stue og brugen af forhæng i stedet for døre.
- Huset afspejler den arkitektur, som kom til at præge velfærdsstatens institutionsbyggeri, og som også arkitekten Thyrring blev eksponent for – den organiske brutalisme. Husets formsprog og materialevalg vidner samtidig om Poul Erik Thyrrings meget personlige tilgang til arkitektur og om hans tilgang til selve arbejdsprocessen, hvor samarbejde og holdånd var i højsædet, understreger Peter Cederfeld.
Poul Erik Thyrring boede i sit hus i Herning frem til sin død i 1989, og Realdania By & Byg har købt huset af hans enke.
I samarbejde med arkitekterne Nils & Eva Koppel og Gert Edstrand var Poul Erik Thyrring arkitekten, der med værker som Panum i København, Københavns Universitet på Amager, KUMUA, hovedkontoret for Jydsk Grundejer Kreditforening i Herning og direktoratet for Toldvæsenet i København tegnede en retning for dansk arkitektur i en efterkrigstid. En retning, der bedst beskrives med de lidt hårde ord ”utilsløret”, ”rå” og ”påtrængende”, men også med bløde ord som ”stoflig”, ”ærlig” og ”fællesskabsorienteret”.
Poul Erik Thyrrings eget hus repræsenterer stilretningen ’brutalisme’, som blev fremdyrket i midten af 1900-tallet i kølvandet på værker af verdenskendte arkitekter som fx Le Corbusier. Selve betegnelsen brutalisme er afledt af det franske beton brût, som betyder rå beton, og brutalismens værker er ofte tunge og imposante; knyttet til en socialistisk dagsorden og tydeligt båret af en dyrkelse af råhed og en kærlighed til det utilslørede. I Danmark kom stilen især til udtryk i Aarhus, hvor bl.a. arkitekterne Friis & Moltke og Knud Blach Petersen dyrkede stilen.
Men på samme måde som de danske modernister, som blandt andre arkitekt Arne Jacobsen, der fik transformeret den internationale modernisme til en mere dansk udgave, så fik også Poul Erik Thyrring og flere med ham modelleret den rå brutalisme i en mere organisk retning, der favnede både det stedbundne og det menneskelige.
Facadernes beklædning af asbest-eternitplader er en særlig udfordring. Demontering og reetablering skal derfor håndteres under skærpede forhold. Dog skal det arkitektoniske udtryk bevares.
Huset repræsenterer med andre ord en stil, som på den ene side udstråler kontrær ærlighed og råhed og på den anden side fællesskabsånd og nærvær.
- Med købet af Poul Erik Thyrrings eget hus sikrer og bevarer vi et markant enfamiliehus, hvis formsprog blev synonym med mange af de prominente danske ”velfærdsbyggerier”, som i dag indtager en væsentlig plads i vores fælles arkitekturarv. Selv om huset har en utilsløret ærlighed over sig, er det et bygningsværk, som kan være svært at forholde sig til og svært at holde af. Realdania By & Byg har købt huset for at sikre et unikt eksempel på et ståsted og en tilgang til byggeri, som er væsentlig for fortællingen om brutalisme i dansk arkitektur og forståelsen af det byggede miljø omkring os, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld.
Hverken yndigt eller luksuriøst
Poul Erik Thyrrings eget hus er kendetegnet ved facader bestående af et gitterværk af rødmalet træ og herimellem grå bølgeeternitplader. Huset er opført i gasbetonblokke og består af flere sammensatte bygningsvolumener, som er nænsomt placeret i landskabet og med kun ganske få terrasser anlagt.Huset er hverken yndigt eller luksuriøst, men der er en særlig iboende æstetik i de patinerede betonvægge med synlige aftryk af forskallingsbrædder. Der er en klar og let aflæselig rytme i facadernes gitterværk af rødmalet træ og en ærlighed i brugen af materialer som fx de usminkede bølgeeternitplader på facaderne og lofternes rupløjede brædder. Samtidig sender huset en tydelig hyldest til fællesskabet i form af de uhindrede overgange mellem køkken og stue og brugen af forhæng i stedet for døre.
- Huset afspejler den arkitektur, som kom til at præge velfærdsstatens institutionsbyggeri, og som også arkitekten Thyrring blev eksponent for – den organiske brutalisme. Husets formsprog og materialevalg vidner samtidig om Poul Erik Thyrrings meget personlige tilgang til arkitektur og om hans tilgang til selve arbejdsprocessen, hvor samarbejde og holdånd var i højsædet, understreger Peter Cederfeld.
Poul Erik Thyrring boede i sit hus i Herning frem til sin død i 1989, og Realdania By & Byg har købt huset af hans enke.
Fællesskabet som omdrejningspunkt
Poul Erik Thyrring arbejdede i et fællesskab og for et fællesskab. Thyrring var ikke som andre arkitektkolleger fra tidligere generationer en mester med ’et navn’. Han var en del af et team.I samarbejde med arkitekterne Nils & Eva Koppel og Gert Edstrand var Poul Erik Thyrring arkitekten, der med værker som Panum i København, Københavns Universitet på Amager, KUMUA, hovedkontoret for Jydsk Grundejer Kreditforening i Herning og direktoratet for Toldvæsenet i København tegnede en retning for dansk arkitektur i en efterkrigstid. En retning, der bedst beskrives med de lidt hårde ord ”utilsløret”, ”rå” og ”påtrængende”, men også med bløde ord som ”stoflig”, ”ærlig” og ”fællesskabsorienteret”.
Poul Erik Thyrrings eget hus repræsenterer stilretningen ’brutalisme’, som blev fremdyrket i midten af 1900-tallet i kølvandet på værker af verdenskendte arkitekter som fx Le Corbusier. Selve betegnelsen brutalisme er afledt af det franske beton brût, som betyder rå beton, og brutalismens værker er ofte tunge og imposante; knyttet til en socialistisk dagsorden og tydeligt båret af en dyrkelse af råhed og en kærlighed til det utilslørede. I Danmark kom stilen især til udtryk i Aarhus, hvor bl.a. arkitekterne Friis & Moltke og Knud Blach Petersen dyrkede stilen.
Men på samme måde som de danske modernister, som blandt andre arkitekt Arne Jacobsen, der fik transformeret den internationale modernisme til en mere dansk udgave, så fik også Poul Erik Thyrring og flere med ham modelleret den rå brutalisme i en mere organisk retning, der favnede både det stedbundne og det menneskelige.
Restaureringen
Med restaureringen af Poul Erik Thyrrings eget hus er målet at fastholde og fremhæve de originale bygningsdele, så materialerne kommer til deres ret. I brugsrum såsom køkken, badeværelser og bryggers skal der ske mindre opgraderinger, så funktionalitet og komfort lever op til moderne standard.Facadernes beklædning af asbest-eternitplader er en særlig udfordring. Demontering og reetablering skal derfor håndteres under skærpede forhold. Dog skal det arkitektoniske udtryk bevares.
