x

Syd for Herning med udsigt til Skjern Å og Dalgaskanalen ligger Poul Erik Thyrrings eget hus opført som sommerhus og senere konverteret til helårsbeboelse. Sommerhuset stod færdigt i 1971, som en kraftig ombygning af et ældre hus fra 1969. Huset udvides af to omgange og står endeligt færdigt i 1985. Huset er kendetegnet ved facader bestående af et gitterværk af rødmalet træ og herimellem grå bølgeeternitplader, klare sammensatte bygningsvolumner og en nænsom indpasning i landskabet. Huset afspejler den arkitektur, som kom til at præge velfærdsstatens institutionsbyggeri, og som også arkitekten Thyrring blev eksponent for – den organiske brutalisme. 

Brutalisme er afledt af det franske 'beton brût', som betyder rå beton. Det er en arkitektonisk stilretning, som har sat markante aftryk på dansk bygningskultur. Trods de rå materialers sanselighed og bygningernes ærlighed finder mange brutalismens værker svære at holde af og forstå. Realdania By & Byg har købt huset for at sikre et eksempel på et ståsted og en tilgang til byggeri, som er væsentlig for fortællingen om dansk arkitektur og forståelsen af det byggede miljø omkring os.

Poul Erik Thyrring arbejdede i et fællesskab og for et fællesskab. Thyrring var ikke, som enkelte arkitektkolleger fra tidligere generationer, en mester med ’et navn’. Poul Erik Thyrring var en arkitekt, der med værker som Panum i København, Københavns Universitet på Amager, KUMUA, hovedkontoret for Jydsk Grundejer Kreditforening i Herning samt direktoratet for Toldvæsenet i København i fællesskab med arkitekterne Nils & Eva Koppel og Gert Edstrand tegnede en retning for dansk arkitektur i en efterkrigstid. 

Utilsløret, rå og kontrær men også stoflig, ærlig og fællesskabsorienteret. Poul Erik Thyrrings hus repræsenterer stilen Brutalisme. En stilretning fremdyrket i midten af 1900-tallet, og nærmest påtrængende i sin dyrkelse af råhed og kærlighed til det utilslørede. Navnet brutalisme er afledt af det franske 'beton brût', som netop betyder rå beton. Brutalismens værker er tunge, imposante og knyttet til en tid, hvor en socialistisk dagsorden herskede i intellektuelle kredse; med Poul Erik Thyrring og ligesindede opstod en mere organisk brutalisme, der formåede at omfavne det stedbundne og sætte en human dagsorden i velfærdsstatens megabyggerier. Ligesom Arne Jacobsen og andre modernister fik transformeret den internationale modernisme til en mere dansk udgave med saddeltage og mursten.

Poul Erik Thyrrings eget hus er hverken yndigt eller luksuriøst, men der er en særlig iboende æstetik i fx de patinerede betonvægge med synlige aftryk af forskallingsbrædder. Der er en klar og let aflæselig rytme i facadernes gitterværk af rødmalet træ, en ærlighed i brugen af materialer som de usminkede bølgeeternitplader på facaderne og lofternes rupløjede brædder, og dertil afslører de uhindrede overgange mellem køkken og stue samt forhæng frem for døre et ønske om fællesskab. Huset forholder sig ikke blot til den menneskelige skala men er også nænsomt indpasset i landskabet på den store grund. 

Huset

Poul Erik Thyrrings eget hus ligger meget naturskønt på en ca. 3 hektar stor grund med Dalgaskanalen og Skjern Å neden for. Udvendigt er huset placeret meget nænsomt i landskabet, og kun ganske få terrasser er anlagt i den vilde natur. 

Huset er 185 m2. Det er delvist opført i gasbetonblokke og delvist i en trækonstruktion med brædder. Huset fremstår dog homogent med en facader dækket af mineraluld, vindpap og grå bølgeeternitplader, som ligger i et rødmalet træskelet. Den røde og grå facade har en tydelig reference til det nu nedrevne KUMUA. Vinduer og døre er konsekvent enten høje og smalle eller små kvadratiske. Kun opholdsrummets panoramavindue bryder reglen. Facaden er ført op over tagfoden og skjuler et meget lavt sammenflettet saddeltag med skotrender, der leder tagvandet til nogle metal-spyr, der sender vandet direkte ud på terræn.

Husets layout er en meget konsekvent opdeling i opholdsrum versus soverum. Oprindeligt var soveafdelingen et selvstændigt hus helt adskilt fra opholdsafdelingen. Husene blev bygget sammen, da sønnerne kom til i 1970'erne. Huset er indrettet simpelt med MI60-modulskabe i entre og køkken. I køkkenet er der i øvrigt et smalt, indbygget bord. Indvendigt er huset præget af rupløjede ubehandlede brædder, vægge i gasbeton, gulve i enten støbt beton, betonfliser eller malede trægulve. Kollektivtanken var oprindeligt til stede i form af forhæng frem for døre i soveafdelingen. I opholdsrummene er planen meget åben og utraditionel. Opholdsarealet er præget af det store panoramavindue med kig til naturen. Selve siddeafdelingen er sænket ift. resten af huset men i øvrigt i åben forbindelse med køkkenet og et arbejdshjørne. Inventaret er støvet avokadogrøn, orange, brunt og gråt.

Arkitekten

Poul Erik Thyrring var en dansk arkitekt, som blev født i 1930. Han tog afgang fra Kunstakademiet i 1956 og fik umiddelbart efter arbejde på Koppels tegnestue, hvor han i selskab med arkitekten Gert Edstrand projekterede store byggeprojekter som DTU i Lyngby og renoveringen af Statens Museum for Kunst. 
I 1960 valgte Thyrring og Edstrand at løsrive sig fra Koppel, da deres egen virksomhed havde god vind i sejlene med bl.a. et stort byggeri på Herning-egnen. Blot otte år efter i 1968 slog Thyrring og Edstrand sig igen sammen med Koppel-parret, og i fællesskab dannede de tegnestuen KKET, som blev Danmarks største. KKET tog fat på opførelsen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum, og Københavns Universitets midlertidige udflytning til Amager, KUMUA. KKET eksisterede til 1979, hvor Thyrring valgte at blive selvstændig og flyttede sin virksomhed til Herning. Thyrring døde 10 år efter. 

Udvalgte værker

I fællesskab med Gert Edstrand

  • Hovedkontoret for Jydsk Grundejer Kreditforening i Herning.
  • Boligbebyggelsen Grønnedalsparken i Skanderborg.
  • Birkerød Idrætspark.
  • En privat villa i Charlottenlund.
  • Udvidelse af Søllerød Park.
  • Varehuse for Schou-Epa (i Herning, Horsens og ved Nørrebro Station).
  • Dertil en række mindre enfamiliehuse nord for København samt enkelte på Herning-egnen. De prøvede sig også med et typehus, ET-Huset, det slog dog ikke rigtig igennem. De udviklede sammen et elementsystem af træ til institutionsbyggerier, som de kaldte for MI60, og et elementsystem til køkkener og garderober kaldet KI60. 

Som partner i KKET

  • Panum.
  • KUMUA (nu nedrevet).
  • Direktoratet for Toldvæsenet i København.
  • Kalundborg Handelskole.
  • Køge Toldkammer. 
 

Restaurering

Restaureringen af Poul Erik Thyrrings eget hus fastholder og fremhæver de originale bygningsdele, så materialerne kommer til deres ret. De indvendige gasbetonvægge er afrenset ukorrekte malingslag og kommer i fremtiden til at stå rå, men træværk genmales, råddent træ udluses og ødelagte vinduer bliver udskiftet. I brugsrum som køkken, badeværelser og bryggers, er er kun sket mindre opgraderinger, så funktionaliteten svarer til, hvad en moderne familie forventer i komfort. De oprindelige MI-60 skabe er blevet afrenset og sprøjtemalet.

Facadernes beklædning af asbest-eternitplader, har været en særlig udfordring. De nye asbestfrie plader er nu monteret og facaderne bygget behørigt op, så det oprindelige udtryk er bevaret men med forbedret isolering og beskyttelse af huset. 

Også landskabet omkring huset er under behandling. Pergolaen er udbedret og malet, der er lavet ny kloakering, og de oprindelige brændehække genskabes. 

Når restaureringen er tilendebragt, skal huset lejes ud.