Realdania vil hjælpe flere kommuner med at løfte skolernes indeklima
Hovedpine, koncentrationsbesvær og mistrivsel er hverdag for mange danske skoleelever, der opholder sig på skoler med dårligt indeklima. Nu giver Realdania nye kommuner mulighed for at søge om støtte til at gå mere strategisk til værks, når lys, luft og lyd skal forbedres for landets skoleelever og deres undervisere.
Det har været så stor en succes, at Realdania, der står bag kampagnen Skolernes Indeklima, nu inviterer nye kommuner fra hele landet til at gå med i arbejdet for at sikre mere frisk luft, bedre lys og mindre støj i landets klasselokaler. Kort sagt et bedre indeklima.
For hvem husker ikke fornemmelsen af stigende hovedpine og dalene koncentration, efterhånden som skoledagen skred frem. Selvom flere kommuner har fokus på at sikre et godt indeklima i skolerne, er tung luft, larm og dårligt lys stadig et vilkår for alt for mange elever i dag.
”Det er ikke nogen simpel opgave for en kommune at kortlægge skolernes indeklima og finde ud af præcis hvor og hvordan, man bedst sætter ind. Derfor tilbød vi tilbage i 2019 at hjælpe 12 kommuner i gang med at lægge en konkret plan for, hvordan indeklimaet kunne løftes på deres lokale skoler. Med sparring fra hinanden og med støtte og rådgivning fra fagprofessionelle har de skabt reelle løsninger og forbedringer og vil – med hjælp fra den strategiske indeklimaplan – fortsætte med at gøre det de kommende år. Nu søger vi nye kommuner, der kan se musik i at arbejde mere strategisk med indeklimaet. Så herfra en stor opfordring til at søge vores pulje og blive en del af Realdanias kampagne,” siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.
Indeklimaet kan løftes på mange måder
En strategisk indeklimaplan kan se vidt forskellig ud. For indeklima er mange ting, og skoler og kommuner er forskellige. I nogle af de kommuner, der har været en del af Realdanias kampagne, har man udviklet værktøjer, der kan screene hvert klasselokale og udpege både udfordringer og løsninger på dårligt indeklima. Andre steder har man arbejdet mere med adfærd og en ny og bedre brug af lokalerne.”I stedet for, at man som kommune først løser indeklimaproblemerne, når de resulterer i påbud fra Arbejdstilsynet, så viser alle vores erfaringer, at en strategisk og langsigtet plan er nøglen til reelle indeklimaforbedringer og
-løsninger på skolerne. Det kan der også være en økonomisk fordel i, fordi man slipper for dyre lappeløsninger, når påbuddet pludselig tikker ind. Med en indeklimaplan kan kommunerne planlægge og tage problemerne i opløbet og i de lokaler, der trænger mest, fordi planen også giver overblik”, siger Anne Gade Iversen.
Dårligt indeklima sænker faglighed og trivsel
Og der er god grund til at handle, når det kommer til skolernes indeklima. Danske skoleelever bruger ca. 20% af deres vågne tid i skolen i løbet af de 10 undervisningspligtige år. Det svarer til samlet set 10.960 timer. Men en stor del af den tid opholder eleverne sig i rum med dårligt indeklima.
Omkring halvdelen af klasselokalerne rundt omkring i landet overskrider nemlig grænseværdier for især CO2. Det viser målinger foretaget af DTU. Derudover har en tredjedel af landets skoler fået påbud fra Arbejdstilsynet pga. problemer med indeklimaet i store dele af undervisningstiden.
Resultatet er hovedpine og koncentrationsbesvær, hvilket går ud over elevernes trivsel, men også det faglige niveau. Undersøgelser viser, at børn klarer sig 9 % dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.
