Musikhuset København skal være omdrejningspunkt for akustisk musik
Musikhuset København har til huse på Vesterbrogade 59 og får nu støtte fra den filantropiske forening Realdania og Augustinus Fonden. Formålet med et nyt stort projekt er at bevare den historiske og fredede bygning og samtidig skabe de bedst mulige rammer for den akustiske musik i København.
Det historiske palæ på Vesterbrogade 59, der indtil 2017 husede Københavns Museum, kan se frem til støtte fra Realdania og Augustinus Fonden.
Visionen med Musikhuset København er at danne et centrum for den akustiske musik i hovedstaden, hvor forskellige aktører kan arbejde sammen. Et hus, der summer af liv med en bred kreds af brugere og gæster på tværs af generationer og musiske kompetencer.
Det er den filantropiske forening Realdania og Augustinus Fonden, som har besluttet at støtte ”Musikhuset København” med 15 mio. kroner hver, i alt 30 mio. kr., for at bevare bygningsarven og sikre, at musikhuset bliver et omdrejningspunktet for den akustiske musik i hovedstaden.
Kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard (B), er altid glad, når filantropiske aktører som Realdania og Augustinus Fonden og offentlige institutioner sætter sig sammen for at samskabe:
”Tusind tak til Realdania og Augustinus Fonden. Med støtten vil Musikhuset København give unikke rammer for det akustiske musikmiljø i hele Danmark, og samtidig give københavnerne helt nye muligheder for kulturelle oplevelser og fællesskaber i byen. Det ser jeg meget frem til,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.
Filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk, er glad for at støtte projektet:
”Musikhuset København får en bred kreds af brugere, som vil opleve dén glæde, der er ved at være i en helt særlig bygning. Omdannelsen af den fredede bygning til musikhus er et godt eksempel på et transformationsprojekt, hvor der både er fokus på fællesskab og en levende bygningskultur, som forandrer og udvikler sig med tiden”.
Augustinus Fonden ser frem til at kunne understøtte musiklivet i København med nye rammer:
”Musikhuset København får mulighed for at blive et kraftcenter, der på ambitiøs vis kan samle og udvikle den klassiske musik og andre akustiske genrer. Det kan bidrage til at skabe spændende møder på tværs af både genrer og koncertformater, og ikke mindst på tværs af elite- og vækstlag,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.
Den ca. 3.000 m2 fredede bygning er opført i 1778 af det Københavnske Skydeselskab. Bygningen har en central beliggenhed på Vesterbro og har i mange år været en kulturel markør i bydelen.
Ved budgetforhandlingerne i 2021 blev det besluttet at afsætte midler til istandsættelsen af bygningen som musikhus. I efteråret 2020 blev der gennemført en planlægningsfase med involvering af Realdania, der sammen med Augustinus Fonden har været medfinansierende.