Livskvaliteten daler fortsat – men danskerne er glade for natur og naboer

Set over en årrække er danskernes oplevede livskvalitet faldende. Det viser den nye udgave af den årlige undersøgelse ’Danskerne i det byggede miljø’, som udarbejdes af Realdania og Videncentret Bolius. Gennem de seneste seks år har man i undersøgelsen spurgt danskerne, hvordan de oplever egen livskvalitet på en skala fra 0-10. 

I år viser svarene et fald i danskernes livskvalitet, som bekræfter de seneste års negative tendens. Under coronakrisen viste undersøgelsen et forventet fald, mens der var en mindre stigning i livskvaliteten i 2022. Dette års undersøgelse viser igen en nedgang, og tendensen er dermed nedadgående set over den samlede periode, hvor der er spurgt til den oplevede livskvalitet. Vurderet på en skala fra 0 til 10 lå gennemsnittet for danskernes oplevede livskvalitet i 2018 på 7,71. I 2023 er det faldet til 7,17. Mens man i mange lande finder, at den oplevede livskvalitet er størst i de store byer og hovedstaden, så er billedet anderledes i Danmark. Her finder vi lidt større oplevet livskvalitet i de små byer og på landet. 

Formålet med undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø’ er at belyse boligens og nærområdets betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover afdækker undersøgelsen bl.a. også, hvor trygge vi er i lokalområdet, betydningen af bygningskulturen, vores interesse for at leve mere bæredygtigt i boligen, hvordan vi vedligeholder og ombygger vores hjem samt hvor meget vi bruger naturen i lokalområdet.

Naboer og natur 

De fleste danskere er tilfredse med deres naboskab. Knap 70 procent af de adspurgte er ’ret tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med naboskabet i deres område. Men også her har der de seneste år været en nedadgående tendens. 

”Danskernes livskvalitet ligger højt sammenlignet med andre lande. Men det er bekymrende, at tendensen med faldende livskvalitet blandt danskerne ser ud til at fortsætte. Coronakrisen blev afløst af krig i Europa og dermed fortsat bekymring. Stigende energipriser og inflation spiller nok også en rolle, fordi vi ved, at økonomiske faktorer påvirker vores livskvalitet. Det gør sociale relationer, tryghed og oplevelsen af tillid mellem mennesker heldigvis i høj grad også. Og vi kan se, at mange danskere er tilfredse med relationerne i deres tætte naboskab, selv om tendensen også her er let faldende,” lyder det fra analysechef i Realdania, Henrik Mahncke. 

Undersøgelsen viser, at danskere, der svarer, at de har gode nabofællesskaber, også vurderer deres livskvalitet højere end danskere med dårlige naborelationer. Men mere end halvdelen af danskerne omgås ikke deres naboer ’særligt meget’ eller ’slet ikke’. Det gælder særligt i de store byer og hovedstadsområdet. Tilfredsheden med naboerne varierer også meget fra kommune til kommune. Særlig udfordret er storbyerne og forstadskommunerne med mange etagebyggerier i boligkvartererne. Her ser de sociale bånd i form af godt naboskab og tryghed ud til at halte efter mange mindre byer og landområder. De mest tilfredse borgere finder vi i mindre kommuner i Jylland og på Fyn som f.eks. Jammerbugt og Nyborg Kommune, mens de danskere, der oplever mindst tilfredshed, typisk bor på Sjælland og ofte i Hovedstadsregionen. 

Danskernes brug af naturen er eksploderet de seneste år – og det ser ud til at være en forandring, der har bidt sig fast. Siden 2019 er andelen af danskerne, der tager på en naturoplevelse mindst en gang om ugen, steget fra 47 til 60 procent. Det er også udsigten til ren luft og grønne områder, der i boligvalget trækker folk til landdistrikterne og de små byer. Men også kulturarv spiller en rolle, når danskerne vælger bopæl: Hver fjerde dansker tillægger bygnings- og kulturarven en stor eller meget stor betydning. 

Bekymrer energikrisen stadig? 

Mere end halvdelen af danskerne har problemer med indeklimaet. Træk og kulde, kolde vægge og fugt og skimmelsvamp er de hyppigste indeklimaproblemer, og indeklimaet er et område, der i høj grad optager danskerne – også mere end tidligere. Råd og skimmelsvamp ryger ind på en tredjeplads over bekymringer, der kan holde boligejerne vågne om natten. I år er bekymringen for stigende energipriser stadig markant og igen den største blandt både boligejere og lejere.  

”Selvom rigtig mange boligejere stadig oplever at være hårdt ramt af de stigende energipriser, så er det nu i højere grad boliglån og boligøkonomi, der optager boligejerne. Danskerne er fortsat bekymret for stigende energipriser og afgifter, men der er sket et markant fald siden sidste år. Nu er det i højere grad bekymringer for rentestigninger og ændringer i banklån, der optager boligejerne,” siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.

I forhold til energiforbrug i boligen er to ud af tre boligejere ’meget’ eller ’ret interesseret’ i at foretage energiforbedringer i boligen. Især i gruppen af de helt unge på 25-39 år er der stor interesse – mens interessen for at energirenovere falder i takt med boligejernes alder. 38 procent overvejer at energirenovere deres bolig inden for det kommende år, hvilket er en markant stigning i forhold til 2022. Beløbets størrelse på varmeregningen er den primære årsag til, at boligejerne går i gang med at foretage eller overveje en energirenovering af deres bolig. Også ønsket om større uafhængighed af ekstern energiforsyning vægter højt. 

Især blandt den yngre del af befolkningen er der tilslutning til, at det er vigtigt at leve bæredygtigt i forbindelse med sin bolig (f.eks. bæredygtige materialer, bedre isolering, genbruge ting, købe brugte møbler). At bo mindre og optimere arealer er det, som færrest danskere svarer, som vigtige måder at leve bæredygtigt på. Undersøgelsen viser, at ca. 8 procent af boligejerne, der har foretaget til- og ombygninger i deres bolig, har valgt bæredygtige byggematerialer - flest når der drejer sig om decideret ombygning og færrest når det drejer sig om nye vinduer.

Danskerne i det byggede miljø 2023