x

Lokale ildsjæle viser deres særlige steder frem: Se listen over de 27 arrangementer

Pressemeddelelse 25. juni 2024

27 arrangementer vil i den kommende tid formidle den lokale begejstring for særlige steder i hele landet. Arrangementerne, der er støttet af puljen ’Samlingskraft – Sammen om steder vi holder af’, skal fremme forståelsen for kulturarven og hvordan godt håndværk og traditionelle materialer kan være den mest bæredygtige løsning.

Sensommeren og efteråret vil byde på en bred vifte af arrangementer, der fejrer unikke steder og bygninger gennem alt fra workshops og byvandringer til udstillinger og mindre festivaler. 

De lokale initiativer har et fælles mål om at skabe opmærksomhed omkring vores fælles kulturarv, og om hvordan godt håndværk og de nye og traditionelle materialer kan bidrage til vores livskvalitet og blive en del af en mere bæredygtig fremtid.

"Det er fantastisk at se så mange inspirerende arrangementer blive til virkelighed med støtte fra Samlingskraft. Arrangementerne vil ikke kun øge kendskabet til vores bygningskultur, men også skabe stærkere fællesskaber og fremme bæredygtige løsninger," siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.

Samlingskraft er drevet af By og Land Danmark, som er en landsforening for bygnings- og landskabskultur med medlemmer i hele landet. Tre gange tidligere har der været uddelt støtte til arrangementer og i denne, fjerde, ansøgningsrunde har 27 arrangementer fået støtte. Puljen er finansieret af den filantropiske forening Realdania. 

"De 27 arrangementer viser en bredde og dybde i deres tilgang til at formidle bygningskultur og bæredygtighed. Det er opmuntrende at se, hvordan frivillige foreninger og lokale grupper arbejder sammen for at tage hul på positive forandringer. Jeg glæder mig til at følge deres udvikling og den positive indflydelse, de vil have på sammenholdet," siger Iben Bækkelund Jagd.

Arrangementer i hele landet 

Arrangementerne er spredt ud over hele landet. I Jylland kan man f.eks. få øje på de kvaliteter som findes i området, når Forening til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove i samarbejde med Vester Starup Sogns Lokalhistoriske Arkiv formidler sammenspillet mellem landskabets naturlige byggematerialer og bevidstheden om bevaring som en faktor for bæredygtighed.

På Fyn inviteres tidligere elever og andre interesserede til at komme og se Bovense skoles bygninger og vække deres historier til live. Gæsterne får mulighed for at deltage i genopbygningen af den og høre mere om, hvad der vil ske på skolen i fremtiden. 

På Sjælland kan alle interesserede komme med, når Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn vil gøre arrangementets gæster klogere på mulighederne i alternative og bæredygtige boligformer etableret i bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Vordingborg Kommune. 

 

Hold øje med kommende arrangementer i dit lokalområde herunder.

Arrangementer på Sjælland og øer:

Arrangement

Ansøger

Samarbejdspartner

Sted

Planlagt tidspunkt

(i 2024, medmindre andet er angivet)

Bygningskultur og Håndværk i Svaneke og på Bornholm

Forening Netværk for Bindingsværk

Svanekes Venner

3740 Svaneke

20. september

Sammen om Nørrebroparken

Nørrebro United

Alment netværk Nørrebro, Til Vægs, Nørrebro Lokalhistorisk forening, Green Living, Nørrebro hallen, 48 timer festival

2200 København N

18. maj 2025

 

Borgermøde om Rørvig Bymidte

Foreningen Rørvig By og Land

Foreningen Strædet

4581 Rørvig

Ikke fastlagt

Hvad skal der ske med Rytterskolen i Valby, når biblioteket flytter?

By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Valby Lokaludvalg, Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv

2500 Valby

Ikke fastlagt

Kultur- og lokalhistorisk vandring i det nye Blovstrød

Lokalhistorisk arkiv og forening i Allerød Kommune

Blovstrødbanen

3450 Allerød

Ikke fastlagt

Roskildes vandtårn – håbefulde fortællinger fra solopgang til solnedgang

Grønt Omstillingsforbund - Roskilde

Projektgruppen ’Vandtårnet – håbefulde fortællinger for fremtiden´

4000 Roskilde

31. august

Åbning af St. Fuglede Station for publikum

St. Fuglede Station

Naturpark Åmosen

4180 St. Fuglede

15. september

Bevaringstur til Agersø

Bevaringsforeningen for Korsør og omegn

Agersø gruppen

4220 Korsør

1. september

Nye bæredygtige boligformer i gamle bygningsmiljøer

Foreningen Bygning- og Landskabskultur Møn

Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn, Bofælleskab Vindhøj, Stensby, Bofællesskab Residens Møen

4780 Møn

10. oktober

Klintholm Havnedag

Vandklubben Klintholm Havn

Klintholm Havns kulturhistoriske forening

4791 Møn

24. august

Filmpræmiere i Majbølle Mølle

Majbølle Møllelaug

Brugsens Venner

4862 Guldborg

Ikke fastlagt

Grønt på landet og ler i huset - rundvisninger og workshops

Landsforeningen Økologisk Byggeri

Bornholms Økojord A/S

3790 Rutsker, Bornholm

Ikke fastlagt

Bæredygtig jul i Nysted

Nysted menighedsråd

Nysted Erhvervs- og Turistforening, Lions Club i Nysted og Ældresagen i Nysted

4880 Nysted

28. december

 

Arrangementer på Fyn:

Arrangement

Ansøger

Samarbejdspartner

Sted

Planlagt tidspunkt

(i 2024, medmindre andet er angivet)

Kornmarked - Møllehistorie, vand- og vindkraft, forskellige melprodukter og lokal produktion

Christiansmøllen Laug

Kulinarisk Sydfyn

5700 Svendborg

25. maj 2025

Et møde mellem generationer på Bovense gamle skole

Bovense Gamle Skole

Andelsgaarde, Spaanbrogaard

5800 Bovense

7. september 2024

 

Arrangementer i Jylland:

Arrangement             

 Ansøger  Samarbejdspartner

Sted

Planlagt tidspunkt

(i 2024, medmindre andet er angivet)

Litteratur og Taarnborg

Taarnborgfondet

Læseselskabet af 2023

6760 Ribe

Ikke fastlagt

LYT & Byg version 2. Fårefold

Lystbækforeningen

Foreningen Madum Bæk

6990 Ulfborg

Ikke fastlagt

Sammenspil mellem landskabets naturlige byggematerialer og bygningskulturen

Forening til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove

Vester Starup Sogns Lokalhistorisk Arkiv, Ejer af landskabet og de bevaringsværdige bygninger

7200 Grindsted

19. august 2024

SØBY - musicalen om det brune guld

Søby Brunkulsmuseum

Borgerforeninger i Kølkær, Arnborg, Høgild, Fasterholt og Søby.

7400 Herning

23. august 2025

Restaurering af gamle kalkmalerier og åbenthusarrangement med rundvisning for alle fra hele byen.

FDF Gullestrup

Facebookgruppen Gullestrup for ALLE, Facebookgruppen FDF Gullestrup

7400 Gullestrup

3. september 2024

Få øje på Limfjordslandet Venø - Limfjordens hjerte

Venø havn

Kulturselskabet, Foreningen Venøboen

7600 Venø

Ikke fastlagt

Oplevelsesdag - kystfiskerkultur og -historie i Lild Strand - med perspektiver til livsvilkår før/nu

Hawboernes forening

Lildstrand Bådelaug, Foreningen Lildstrand Landingsplads

7741 Lild Strand

Ikke fastlagt

Kom og find ud af mere om lokale bygninger og historie med guide

Dansk Rumænsk Kultur Forening i Skive

Spøttrup Borg

7860 Spøttrup

Ikke fastlagt

Markedsdag på fælleden i Øster Assels

Borgerhuset

Strømpehusets venner, Kulturkøbmanden, Øster Assels Kultur- og Forsamlingshus, Vester Assels Forsamlingshus osv.

7990 Øster Assels

18. oktober 2024

Byg og Hyg - med fokus på fortid og fremtid

Venneforeningen til Friskolen i Gjerrild

Familieklubben

8500 Gjerrild

Ikke fastlagt

Frivilligt fælleskab i fremtidens kulturhus

Museumsforeningen for MOSS

Museum for Forsyning og Bæredygtighed

9700 Brønderslev

Ikke fastlagt

Kronhede forsamlingshus 100-års jubilæum. Vi fejrer husets overlevelse og bevaring. Kronhede Forsamlingshus Torsted Lokalhistorisk Arkiv, Bygningsforbedringsudvalget 6990 Ulfborg 20. juni 2025