Ny forskning afslører, hvordan COVID-19 har ændret vores byer og hjem
Selvom meget er tilbage som før corona-nedlukningerne, er alt langt fra ved det gamle. Langt flere arbejder hjemme, men uden at det har fået arbejdspladserne til at reducere arealet. Hver tiende peger på pandemien som årsagen til, at de er flyttet – og helst mod mere natur. Og så kan der være brug for at udfordre idealet om den meget tætte by. Det viser helt ny forskning fra Realdanias store indsats RESPOND.
Ansigtsmasker i busser og butikker. Tomme børnehaver og skoler. Stille gader i byerne. Hjemmearbejdende forældre siddende skulder ved skulder med fjernunderviste børn. Menneskefyldte parker og skove. Altansang, social afstand, coronapas, PCR-test, smittekæder og samfundssind.
Foråret 2020 og de år, der fulgte med nedlukninger og restriktioner på grund af COVID-19, glemmer de færreste. Men selvom pandemien – heldigvis – fylder meget lidt i vores dagligdag, bevidsthed og adfærd i dag, er der masser af læring fra pandemien, som kan omsættes til gode løsninger i det byggede miljø.
Det viser en ny rapport, Pandemiens Spor, som netop er udgivet af den filantropiske forening Realdania og BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet som en del af indsatsen RESPOND – rammerne for den nye hverdag.
Rapporten viser blandt andet, at COVID-19 har været årsag til hver 10. flytning i perioden med nedlukninger. Og de personer, der flyttede pga. pandemien, svarer, at de i højere grad har søgt mod større boliger med bedre muligheder for hjemmearbejde og længere væk fra byer med et ønske om at bo tættere på familie og venner samt tættere på naturen.
”Når hver tiende peger på pandemien som den direkte årsag til, at de er flyttet, så lyder det måske ikke af meget. Men hvis tendensen fortsætter – hvis flere søger ud af de store byer mod mere plads og mere natur, som vores undersøgelser viser – jamen, så ændrer det markant det danske bosætningsmønster. Det kan på sigt betyde større efterspørgsel på boliger i landdistrikterne og med det mere liv og udvikling i de områder,” siger Toke Haunstrup Bach Christensen, seniorforsker ved BUILD og leder af den gruppe af forskere, der er tilknyttet RESPOND.
Realdania: Vi skal lære af pandemien
Det er netop de afledte langtidseffekter af pandemien, som er centrum i rapporten Pandemiens Spor, der giver et nyt bud på pandemiens betydning for samfundet, det levede liv, og hvad vi lærte af den.
”Det er rart at være tilbage i en normal hverdag. Men det må ikke betyde, at vi misser en unik chance for at lære af corona-tiden og holde fast i nogle af de erfaringer og læringer, vi også kan bruge i dag. Vi skal forstå det skub, pandemien har givet os og det byggede miljø. Og tage de bedste læringer med os videre,” siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård.
Og det er netop, hvad en række forskere på instituttet BUILD under Aalborg Universitet har gjort ved at undersøge langtidseffekterne af corona-pandemien i det byggede miljø inden for så forskellige områder som det offentlige rum, hjemmet, arbejdspladsen, institutionerne og der, hvor mennesker bruger deres fritid. Alt sammen med det mål at bruge de gode løsninger fra perioden til at skabe et mere modstandsdygtigt bygget miljø med bedre livskvalitet for alle.
Stor vækst i hjemmearbejde efter corona
En af de mere blivende tendenser fra tiden med corona-nedlukninger er hjemmearbejde. Pandemien tvang i den grad arbejdet indenfor hjemmets fire vægge. Og for manges vedkommende er hjemmearbejdet kommet for at blive.
Ifølge rapporten er andelen af danskere, der arbejder hjemme, steget fra 18 procent før pandemien til 26 procent efter, hvilket svarer til en stigning på 44 procent. Altså en betydelig vækst i omfanget af hjemmearbejde efter pandemien. I dag arbejder hver sjette beskæftigede hjemmefra mindst en dag om ugen.
”Hele vores samfund er bygget op om, at vores hjem er et særligt, privat sted. Her puster vi ud og restituerer, når vi vender hjem fra arbejde. Men under pandemien skete der noget med den opdeling. Vi fik pludselig mod på at trække arbejdet mere ind i vores private rum. Og da pandemien sluttede, havde mange lyst til at beholde den hybride arbejdsplads. Måske fordi vi under de løbende nedlukninger havde god tid til at finde os til rette i den nye måde at arbejde på. Vi fandt efterhånden vores rutiner og lærte at sætte nogle grænser for, hvornår vi var på arbejde, og hvornår vi holdt fri, selvom det foregik under samme tag. Vi nåede at blive trygge i det. Og for en dels vedkommende glade for det,” forklarer Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved BUILD og en del af RESPOND-indsatsen.
Til gengæld overrasker det hendes kollega Toke Haunstrup Bach Christensen, at det øgede hjemmearbejde ikke i højere grad har fået arbejdspladserne til tilsvarende at reducere antallet af kvadratmeter:
”Mens langt flere arbejder hjemme efter pandemien, viser vores undersøgelser, at virksomhederne paradoksalt nok stadig har en forventning om, at vi i højere grad vender fuldt tilbage til vores arbejdsplads. Det kan være en medvirkende årsag til, at ganske få virksomheder har omsat de tomme skriveborde til færre kvadratmeter. Kun 7 procent af de adspurgte virksomheder i vores undersøgelse har reduceret i mængden af areal efter corona-tiden,” forklarer Toke Haunstrup.
Byen ’strammede’ under corona
Corona viste også svaghederne ved at bo tæt. Mens tidligere pandemier som kolera har været afgørende i vores bestræbelser for at indrette byer med mere lys og luft, er begrebet fortætning i høj grad tilbage på byplanlægningens agenda.
Ifølge seniorforsker ved BUILD, Marie Stender, fik pandemien den tætte by til at ’stramme’ mere. Både i dagbøger fra coronatiden og i interviews med beboere i tætte by- og boligområder, kunne forskerne se, at mange oplevede pladsen i deres nabolag som mere trang. Naboerne kom på godt og ondt tættere på, når alle pludselig var hjemme samtidig. Det kalder ifølge hende på en ny forståelse af begrebet tæthed, der ikke kun handler om hvor tæt vi bygger, men også hvor mange personer der er pr. kvadratmeter, og hvordan tæthed opleves af beboerne.
”Kampen om pladsen blev skærpet. Særligt i de store byer, hvor de grønne arealer er kommet i høj kurs. Vores undersøgelser viser også, at vi opholder os mere udenfor end før pandemien. Og det giver run på parker og grønne områder i særligt de store byer. Det rejser også spørgsmålet: er vi gode nok til at tænke grønne områder ind, når vi bygger nyt eller transformerer bydele i de større byer? Modsat er der i dag et stort pres for at udnytte den ledige plads i byerne optimalt. Derfor er det relevant at rejse spørgsmålet, om vi har ramt den rette balance mellem at få mest muligt ud af pladsen og bo tæt – også i bæredygtighedens navn – og den stigende brug af og efterspørgsel efter grønne områder i de store byer,” siger Marie Stender.
