Nye perspektiver på tilpasning til stigende havvand
Publikationen ”Byerne og det stigende havvand. Anbefalinger til langsigtet og helhedsorienteret klimatilpasning” samler erfaringer fra Realdanias arbejde med at udvikle viden og strategier for kystbyernes klimatilpasning. Den lanceres ved et fagligt event på Dansk Arkitektur Center i København tirsdag den 11. marts.
Oversvømmede kældre og veje under vand. Dét har allerede været virkelighed flere gange i løbet af de seneste par år i et antal danske kystbyer, når vejret har raset.
42 procent af Danmarks befolkning bor i kystbyer, og vi ser ind i en fremtid, hvor havene vil stige yderligere, og hvor klimaet generelt bliver mere ustabilt. Vi ved ikke, hvor hurtigt det vil gå. Eller hvor høje havvandsniveauer, vi vil nå op i. Så hvordan forbereder vi byerne til denne usikre fremtid - samtidig med, at vi også gerne vil fastholde eksisterende bylivskvaliteter, f.eks. adgangen til vandet? Gør vi ingenting for at tilpasse, er estimatet, at skaderne alene i de største kystbyer vil udgøre mindst 100 mia. kr. inden for de næste 100 år.
Den filantropiske forening Realdania har sammen med 19 kommuner, myndigheder, rådgivere og forskere siden 2018 arbejdet med at finde svar på den komplekse udfordring. I publikationen ”Byerne og det stigende havvand. Anbefalinger til langsigtet og helhedsorienteret klimatilpasning” er nu samlet de vigtigste erfaringer, eksempler og fakta.
Kommunerne har en nøglerolle i klimatilpasningen, og publikationen er først og fremmest et inspirationskatalog, samlet omkring fem anbefalinger til kommunernes igangværende tilpasning - men ikke en guide eller vejledning til specifikke løsninger.
De fem anbefalinger er:
1. Gør status over viden om risiko og overvej visionerne for mødet med vandet
2. Planlæg med vandet – ikke imod det
3. Tænk mindst 100 år frem – kortsigtet byudvikling koster
4. Vælg fleksible strategier – klimakrisen er uforudsigelig
5. Opbyg kapacitet – gennem inddragelse og videndeling
Til grund for de fem anbefalinger er behovet for at gå til problemstillingen med nuancerede strategier. Både beskyttelse, beredskab og arealplanlægning skal bringes i spil. Derudover bør strategierne også have flere faser. Dvs., at man skal arbejde med løsninger, der både tager hensyn til det korte, mellemlange og lange sigte. F.eks. kan en højvandsmur godt beskytte på den korte bane, mens der på lang sigt måske vil være behov for nogle steder at trække sig tilbage fra havet. Endelig skal strategierne være så fleksible, at de kan holde til, at selve forudsætningerne for dem kan ændre sig. F.eks. hvis vandstanden stiger mere end forventet.
Projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques siger: ”Klimatilpasning i byerne er blevet en ”bunden opgave”. Og med dét vi ved nu om, hvordan havvandet vil stige globalt, er det nødvendigt, at den store opgave løses ud fra en meget mere nuanceret tilgang, end hidtil. For at kunne træffe den slags store beslutninger er der brug for et kapacitetsløft og for dialog og deltagelse fra rigtig mange aktører. Det er dét, som Realdania gerne vil inspirere til, med denne publikation.”
Publikationen ”Byerne og det stigende havvand. Anbefalinger til langsigtet og helhedsorienteret klimatilpasning” ligger tilgængelig på Realdania.dk
Eventet byder på oplæg og debat fra og med kommuner, forskere og rådgivere – med udgangspunkt i publikationens anbefalinger og Realdanias øvrige erfaringer.
Der er adgang for alle til eventet
Danmarks Meteorologiske Institut forventer, at hvad der i dag er en 100-års hændelse, sandsynligvis vil være mindst én gang hvert 5. år gennemsnitligt, omkring år 2100. I et scenarie med højere udledning vil vi opleve en 100-års hændelse op til tre gange hvert år i gennemsnit.
FN’s klimapanel anslår, at der er risiko for, at havene stiger med 20-30 cm stigning frem mod år 2050 og mere end en meter i år 2100. Stigningen kan blive dobbelt så høj, hvis f.eks. isen smeltere hurtigere i Antarktis.
I 2017 udgjorde den beregnede skadesomkostning ved oversvømmelse i kystbyerne knap 1 mia. pr. år. I 2117 vil den være vokset til ca. 43 mia. pr. år – i alt cirka 100 mia. kroner over de næste 100 år. (COWI)
Kystbyerne har meget forskellig risiko for oversvømmelse og dermed også for den økonomiske risiko ved oversvømmelse.
42 procent af Danmarks befolkning bor i kystbyer, og vi ser ind i en fremtid, hvor havene vil stige yderligere, og hvor klimaet generelt bliver mere ustabilt. Vi ved ikke, hvor hurtigt det vil gå. Eller hvor høje havvandsniveauer, vi vil nå op i. Så hvordan forbereder vi byerne til denne usikre fremtid - samtidig med, at vi også gerne vil fastholde eksisterende bylivskvaliteter, f.eks. adgangen til vandet? Gør vi ingenting for at tilpasse, er estimatet, at skaderne alene i de største kystbyer vil udgøre mindst 100 mia. kr. inden for de næste 100 år.
Den filantropiske forening Realdania har sammen med 19 kommuner, myndigheder, rådgivere og forskere siden 2018 arbejdet med at finde svar på den komplekse udfordring. I publikationen ”Byerne og det stigende havvand. Anbefalinger til langsigtet og helhedsorienteret klimatilpasning” er nu samlet de vigtigste erfaringer, eksempler og fakta.
Kommunerne har en nøglerolle i klimatilpasningen, og publikationen er først og fremmest et inspirationskatalog, samlet omkring fem anbefalinger til kommunernes igangværende tilpasning - men ikke en guide eller vejledning til specifikke løsninger.
De fem anbefalinger er:
1. Gør status over viden om risiko og overvej visionerne for mødet med vandet
2. Planlæg med vandet – ikke imod det
3. Tænk mindst 100 år frem – kortsigtet byudvikling koster
4. Vælg fleksible strategier – klimakrisen er uforudsigelig
5. Opbyg kapacitet – gennem inddragelse og videndeling
Til grund for de fem anbefalinger er behovet for at gå til problemstillingen med nuancerede strategier. Både beskyttelse, beredskab og arealplanlægning skal bringes i spil. Derudover bør strategierne også have flere faser. Dvs., at man skal arbejde med løsninger, der både tager hensyn til det korte, mellemlange og lange sigte. F.eks. kan en højvandsmur godt beskytte på den korte bane, mens der på lang sigt måske vil være behov for nogle steder at trække sig tilbage fra havet. Endelig skal strategierne være så fleksible, at de kan holde til, at selve forudsætningerne for dem kan ændre sig. F.eks. hvis vandstanden stiger mere end forventet.
Projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques siger: ”Klimatilpasning i byerne er blevet en ”bunden opgave”. Og med dét vi ved nu om, hvordan havvandet vil stige globalt, er det nødvendigt, at den store opgave løses ud fra en meget mere nuanceret tilgang, end hidtil. For at kunne træffe den slags store beslutninger er der brug for et kapacitetsløft og for dialog og deltagelse fra rigtig mange aktører. Det er dét, som Realdania gerne vil inspirere til, med denne publikation.”
Publikationen ”Byerne og det stigende havvand. Anbefalinger til langsigtet og helhedsorienteret klimatilpasning” ligger tilgængelig på Realdania.dk
Lanceringsevent
Publikationen lanceres ved et event på Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, København K., tirsdag den 11. marts kl. 13.00 – kl. 16:45.Eventet byder på oplæg og debat fra og med kommuner, forskere og rådgivere – med udgangspunkt i publikationens anbefalinger og Realdanias øvrige erfaringer.
Der er adgang for alle til eventet
Fakta
42 procent af Danmarks befolkning bor i kystbyer.Danmarks Meteorologiske Institut forventer, at hvad der i dag er en 100-års hændelse, sandsynligvis vil være mindst én gang hvert 5. år gennemsnitligt, omkring år 2100. I et scenarie med højere udledning vil vi opleve en 100-års hændelse op til tre gange hvert år i gennemsnit.
FN’s klimapanel anslår, at der er risiko for, at havene stiger med 20-30 cm stigning frem mod år 2050 og mere end en meter i år 2100. Stigningen kan blive dobbelt så høj, hvis f.eks. isen smeltere hurtigere i Antarktis.
I 2017 udgjorde den beregnede skadesomkostning ved oversvømmelse i kystbyerne knap 1 mia. pr. år. I 2117 vil den være vokset til ca. 43 mia. pr. år – i alt cirka 100 mia. kroner over de næste 100 år. (COWI)
Kystbyerne har meget forskellig risiko for oversvømmelse og dermed også for den økonomiske risiko ved oversvømmelse.
