122.000 danskere har svaret: Relationer er det vigtigste for vores livskvalitet
Sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for vores livskvalitet, og selv lette relationer – som at hilse på naboer og sludre med kioskejeren – har en markant positiv effekt. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en af de største undersøgelser nogensinde af danskernes livskvalitet. Realdania udgiver i dag bogen Vores Livskvalitet med hovedkonklusioner fra undersøgelsen i forbindelse med foreningens 25-års jubilæum.
Danmark bliver gang på gang rangeret som et af de mest lykkelige lande i verden. Men hvad har egentlig betydning for vores livskvalitet? Hvor stor betydning har f.eks. vores lokalmiljø og vores relationer til andre mennesker? Og hvordan påvirker de fysiske omgivelser, vores hjem og nærhed til natur, hvordan vi selv vurderer vores livskvalitet?
Det er blot et lille udsnit af de spørgsmål, som den filantropiske forening Realdania har stillet til mere end 122.000 danskere. Det store antal respondenter gør, i kombination med anonymiserede registerdata, undersøgelsen til en af de mest omfattende undersøgelser om livskvalitet. Både i Danmark og globalt set.
En af konklusionerne er, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående positive faktor i forhold til livskvalitet, mens ensomhed er den mest betydningsfulde negative faktor.
“I Realdania har vi gennem 25 år arbejdet for at skabe øget livskvalitet der, hvor det byggede miljø og de fysiske rammer kan gøre en positiv forskel. Med undersøgelsen får vi et enestående indblik i, hvad der former danskernes livskvalitet og f.eks. betydningen af menneskelige relationer. Det bekræfter os i, at fællesskaber er vigtige. Vi skal derfor både passe på de mange fællesskaber, vi allerede har, og inspirere til nye fællesskaber. Vi håber, at undersøgelsen og bogens konklusioner kan bidrage til en mere kvalificeret samtale i samfundet om, hvordan vi kan øge livskvaliteten i Danmark,” siger adm. direktør Jesper Nygård.
De fysiske rammer er afgørende
Undersøgelsen viser bl.a. at der er en stor lighed i livskvalitet i Danmark sammenlignet med andre lande. Mens den gennemsnitlige livskvalitet i landkommuner er 7,59, er det i storbykommuner 7,39 på en skala fra ét til ti. Den forskel er en af de mindste i verden.
Undersøgelsen viser også, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51. Det er blandt de højeste i verden. Men modsat hvad man oplever i mange andre lande, er livskvaliteten i Danmark faldende.
Danmark er ifølge World Happiness Report 2024 det land i verden med den næsthøjeste livskvalitet, men den position er truet. Siden man begyndte med internationale målinger, er Danmarks livskvalitet faktisk faldet, og rangerer man i stedet landene efter, hvem der har haft den mest positive udvikling i livskvalitet over tid, så ligger Danmark kun nummer 105 i verden.
Analysechef i Realdania, Henrik Mahncke, der er hovedforfatter på bogen, siger:
“Selv om danskerne generelt har høj livskvalitet, er vores trivsel set over de senere år under et vist pres. Og vi har brug for en bedre indsigt i, hvad der skaber et godt liv. Det giver undersøgelsen os nogle meget tydelige svar på. Vores konklusion er dog også, at der ikke er ét enkelt svar – men mange veje til højere livskvalitet. Men hvis man skal pege på en enkelt faktor, så er det, at kontakt med andre mennesker er fuldstændig afgørende for danskernes livskvalitet. Og at ensomhed er det største enkeltstående benspænd.”
“Det er en vigtig konklusion, at alle relationer tæller. Nogle af dem kan være af løsere karakter og findes måske lige uden for døren – på villavejen, i opgangen, i baggården eller hos kioskdamen om hjørnet. Og derfor er den måde, vi indretter vores byer og boligområder på, ret afgørende for at få skabt de gode lokalmiljøer, byrum og fællesarealer, der kan sørge for, at mennesker mødes,” tilføjer Henrik Mahncke og fortsætter:
”Undersøgelsen viser samtidig, at det er vigtigt, at vi som mennesker kigger udad. Ud på vores omgivelser, ud på vores adfærd og vaner og ikke mindst ud på vores relationer. Det er ting, der har utrolig stor betydning for vores livskvalitet, og samtidig er det ting, som vi selv kan ændre på. Det er ikke sådan, at vi kan løfte vores livskvalitet fra den ene dag til den anden. Men hvis vi bliver bedre til at have fokus på de ting, som betyder meget for vores livskvalitet, så er der gode muligheder for, at vi kan løfte den over tid.”
Livskvaliteten topper som 74-årig
I Vores Livskvalitet kan man blandt andet læse, at:
- Det postnummer i Danmark, hvor man finder den højeste livskvalitet, er 8420 Knebel på Djursland. Her er den gennemsnitlige livskvalitet 8,35. Ser man på landets 98 kommuner, er det Læsø Kommune, der med et gennemsnit på 7,95 har den højeste livskvalitet. Efter Læsø følger Hørsholm Kommune med 7,88 og Lemvig Kommune med 7,86. Den gennemsnitlige livskvalitet blandt danskere er på 7,51.
- Vores forhold til vores naboer betyder meget for vores livskvalitet. Undersøgelsen viser, at livskvaliteten er 0,39 højere for dem, der taler med naboer 3-5 gange om ugen, end for dem, der gør det 1-3 gange om måneden. Undersøgelsen viser, at Lejre er den kommune i landet, hvor man laver flest aktiviteter med sine naboer.
- Den lette kontakt i dagligdagen med mennesker, vi ikke kender, har stor betydning for både vores livskvalitet og for vores tryghed. Ser man på, hvor i landet man oftest henvender sig til personer, man ikke kender, skal vi til 3770 Allinge, hvor 65 procent i løbet af den seneste uge har hilst på eller talt med en fremmed. Herefter følger 4736 Karrebæksminde (64 procent) og 4720 Præstø (61 procent).
- Tilfredshed med vores bolig forklarer cirka 20 procent af vores samlede livskvalitet. Men i undersøgelsen svarer 38 pct. af danskerne, at de har udfordringer med deres bolig. Særligt støj i boligen forringer danskernes livskvalitet – undersøgelsen viser, at den falder med 9 pro-cent, hvis vi er plaget af støj i vores hjem.
- I de fleste lande i verden er det de unge, som har den højeste livskvalitet. Men i Danmark er billedet anderledes. Her ser man, at livskvaliteten er lavest blandt de unge og stiger med alderen, indtil den topper for de 74-årige.
Realdania formidler et stort udvalg af undersøgelsens resultater i en bog med titlen Vores Livskvalitet. Realdania udgiver og præsenterer bogen på foreningens jubilæumskonference den 20. marts, som er FN’s The International Day of Happiness.
Realdania har i år 25-års jubilæum som filantropisk forening og har i den forbindelse gennemført én af de største undersøgelser af danskernes livskvalitet nogensinde. Undersøgelsens hovedpointer formidles i bogen Vores Livskvalitet. Bogen giver, på baggrund af undersøgelsens svar og data fra 122.000 danskere, et unikt indblik i, hvad der har betydning for danskernes livskvalitet.
Bogen er skrevet af Henrik Mahncke og Meik Wiking.
Henrik Mahncke er analysechef i Realdania og tidligere vicedirektør i konsulentvirksomheden Oxford Research. Henrik er desuden medforfatter til publikationen om livskvalitet med titlen ’Danskerne i det byggede miljø’, som Realdania og Bolius har udgivet hvert år siden 2018.
Meik Wiking har siden 2013 været direktør for tænketanken Institut for Lykkeforskning med fokus på trivsel, lykke og livskvalitet. Meik er derudover Research Associate for Danmark ved World Database of Happiness og stifter af Lykkemuseet i København. Han er forfatter til flere bøger, heriblandt ’The Little Book of Lykke’, der er solgt i mange eksemplarer over hele verden.
Den undersøgelse af livskvaliteten i Danmark, som Vores Livskvalitet formidler, er baseret på svar fra 122.000 voksne danskere, der har besvaret et spørgeskema udsendt via e-Boks af Danmarks Statistik. Deres svar er blevet sammenkørt med registerdata.
Danmark har rigtig gode forudsætninger for spørgeskemaundersøgelser. Ikke mindst gennem vores CPR-system, vores udbredte brug af Digital Post, vores meget detaljerede registerdata og en stor tillid i befolkningen til, at data håndteres korrekt. Derfor har undersøgelsen et meget stærkt empirisk grundlag, som er svært at matche i andre lande.
For at sikre repræsentativitet blandt befolkningsgrupper, der ikke bruger e-Boks, blev udvalgte segmenter, herunder ø-kommuner, kontaktet via telefoninterviews (CATI). Spørgeskemaet blev oversat til engelsk og arabisk, og data er blevet behandlet i et lukket datarum og beriget med registerdata om helbred, økonomi og familierelationer.
Realdania er en filantropisk forening med omkring 190.000 medlemmer. Foreningen har gennem 25 år arbejdet for at skabe livskvalitet ved at støtte store og små projekter, hvor de fysiske rammer kan gøre en positiv forskel for menneskers liv.
Gennem årene har Realdania bidraget til at udvikle gode fysiske rammer for fællesskaber over hele landet. I 2025 sætter foreningen særligt fokus på fællesskaber med indsatsen Vores Sted, hvor man forærer 150 lokale fællesskaber et sted at mødes – i form af et lille fælleshus bygget i træ og genbrugte materialer.
Den 6.-7. september afholdes desuden en landsdækkende Festival for Fællesskaber 25 steder rundt om i landet.
Læs mere om Realdanias aktiviteter i jubilæumsåret på Realdania.dk
På linket nedenfor kan du læse, hvor i landet du kan hente gratis fysiske eksemplarer af bogen.
