Vi ved, at sociale relationer og livskvalitet hænger sammen. Og gennem 25 års arbejde med lokale fællesskaber rundt om i Danmark ved vi, hvad de fysiske rammer kan betyde for mødet mellem mennesker. Se mere om kampagnen Vores Sted, som inviterer fællesskaber og foreninger til at få et sted at mødes. Den er et af de tre spor, som præger den samlede jubilæumsindsats.
Realdania 25 år
I 2025 fyldte Realdania 25 år. Det markerede vi med en stor jubilæumsindsats, hvor vi satte fokus på fællesskaber og livskvalitet og i hvilken sammenhæng vi blandt andet er ved at bygge mindst 150 nye mødesteder sammen med fællesskaber i hele Danmark.
En indsats i tre spor
I løbet af vores 25-års jubilæum gennemførte vi en større formidlingsindsats, som gennem forskellige aktiviteter skulle gøre andre klogere på fællesskabernes betydning for livskvaliteten. Derudover bestod jubilæumsindsatsen af tre hovedspor, der skulle styrke lokale fællesskaber og gøre det nemmere at få nye, bæredygtige fællesskaber til at gro.
Sammen med fællesskaber på tværs af landet forventer vi at bygge 150 nye mødesteder i perioden 2025-2027 med udgangspunkt i lokale ideer og behov. Vi gennemførte en omfattende undersøgelse af livskvaliteten i Danmark. Og så inviterede vi til en landsdækkende fejring af fællesskabets ånd med åbent hus hos 25 steder landet over, som Realdania har støttet gennem årene.
Realdania 25 år
Vores jubilæumsindsats i 2025 rummer tre hovedspor, der alle sigter på at styrke fællesskaber i hele landet.
Livskvalitet skaber vi sammen
Realdania har siden foreningens start arbejdet med at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Vi har i tæt samarbejde med lokale ildsjæle og beslutningstagere gennem årene støttet etableringen af hundredvis af fysiske fællesskaber, der bringer danskerne sammen.
Men fællesskaberne i Danmark er under pres. Vi slås med ensomhed og mistrivsel. Vi bor og lever mere opdelt. Vi bruger mere tid på skærmen og mødes mindre tilfældigt og på tværs.
Derfor dedikerede vi i Realdania vores 25-års jubilæum til at styrke de uformelle hverdagsmøder og fællesskaber i hele landet. Det gjorde vi ved at invitere fællesskaber over hele landet til at skabe en række nye hverdagsmødesteder, der er drevet af lokale ideer og behov.
Vores erfaring siger nemlig, at de rette fysiske rammer kan være med til at udvikle og styrke nye fællesskaber.
Mødesteder, ny viden og en fælles fejringsdag
Vores jubilæumsindsats rummede, udover formidlingsindsatsen, tre hovedspor, der alle sigtede på at styrke fællesskaber i hele landet.
1. Vores Sted – Få et sted at mødes
Fra juni 2024 inviterede vi fællesskaber i hele Danmark til at søge om at få et sted at mødes, der kunne styrke det lokale fællesskab og gøre det nemmere at få nye, bæredygtige fællesskaber til at gro.
Mødestederne er en serie af små fælleshuse og åbne pavilloner, som er udviklet i samarbejde med seks dygtige arkitekt- og designvirksomheder.
De lokale fællesskaber kunne selv vælge den mødestedstype, der passer bedste til deres behov. Måske manglede der et lille fælleshus i nabolaget. En åben pavillon, hvor man kan dyrke og dele sine grønne interesserer. Eller et mødested, hvor de unge i kvarteret kan samles.
I perioden 2025-2027 forventer at bygge 150 nye mødesteder særligt målrettet nabofællesskaber, interessefællesskaber og ungefællesskaber over hele landet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet om Vores Sted og få besked, når vi åbner for ansøgninger.
2. Ny viden om livskvalitet og fællesskab
Vi gennemførte den hidtil største undersøgelse af livskvalitet i Danmark med input fra 122.000 danskere. Den gav os ny viden, der kunne bruges af både forskere og praktikere inden for det byggede miljø. Undersøgelsen blev formidlet i en bog, som går nysgerrigt og undersøgende til begrebet livskvalitet og har som mål at inspirere til en mere oplyst samtale om livskvalitet bredt i vores samfund. Undersøgelsen blev offentliggjort på en konference i foråret 2025.
3. Festival for Fællesskab
Den 6.-7. september satte vi gang i en folkefejring af fællesskabet ved at invitere til samtaler, musik og madoplevelser i fællesskabets navn 25 steder i landet. En bred vifte af debattører, musikere og madkreatører satte fællesskabet under lup hen over 25 timers festival. Flere end 8000 mennesker deltog i fejringen af fællesskab og fik sagt hej til hinanden.
Kontakt
Vil du vide mere om Vores Sted? Så skriv til voressted@realdania.dk
8. april 2026
Vores Sted
40 fællesskaber får nu deres eget mødested: Se hvor i landet
Det er nu afgjort, hvilke fællesskaber der får et mødested i den sidste runde af Realdanias store fællesskabs-indsats Vores Sted. De 40 fællesskaber, der nu kan se frem til at få et mødested, er udvalgt blandt 410 ansøgere.
2. april 2026
Pressemeddelelser
Realdania Årsmagasin 2026
Et hus at høre til i
Bygget i genbrugsmaterialer og båret af frivillighed skal 150 træbygninger landet over fungere som mødesteder for vidt forskellige fællesskaber. Fælleshusene er en gave fra Realdania, fordi et sted at mødes kan styrke de sociale relationer. Hvordan det sker i praksis, ved de noget om i Lemvig og Ejby.
2. oktober 2025
Pressemeddelelser
Sidste chance for at få et af Realdanias populære mødesteder
110 foreninger og fællesskaber over hele landet har allerede fået bevilget et gratis mødested fra Realdania. Nu bliver det igen muligt at ansøge om et fysisk mødested, når den filantropiske forening åbner for den sidste ansøgningsrunde til Vores Sted.
2. juli 2025
Pressemeddelelser
Realdania giver endnu 50 fællesskaber et sted at mødes
Fra 7. klasser og seniorklubber til landsbyfællesskaber og havbønder. Over hele landet vrimler det med fællesskaber, der drømmer om at skabe lokale samlingspunkter, og nu giver Realdania 50 af dem et sted at mødes.