Det væredygtige samfund
Lidt nord for Aarhus ligger Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor 300 mennesker bor i både ejer-, andels- og lejeboliger. Her er også et bosted for voksne med særlige behov, drevet af en fond, som blev stiftet på initiativ af beboerne. Fonden hedder Vimby, en forkortelse for ’Velkommen i min bydel’.
Af Christina Vorre
Andelssamfundet i Hjortshøj beskriver sig selv som et levende laboratorium. Når man går en tur rundt blandt de forskellige huse, forstår man hurtigt hvorfor. Farverige trækonstruktioner blander sig med murstensbyggeri og huse af lersten, der alle har deres eget finurlige særpræg. Bygningerne ligger tæt, og det hele bliver nænsomt bundet sammen af snoede gangstier, som leder hen til andelssamfundets landbrugsjord, fodboldbanen og de små, grønne haver, hvor beboerne kan dyrke deres egne grøntsager. Her er arkitekturen udtryk for et bevidst valg; en måde at leve på – og leve sammen på.
”Tanken om andelssamfundet begyndte at spire i slutningen af 80’erne, hvor vi spurgte os selv om, hvordan vi kunne lave en bosætning, hvor vi tog højde for miljørigtigt byggeri med fokus på bl.a. alternativ energi, vandbesparelser og økologisk jordbrug,” fortæller Bodil Dahl Jensen, der bor sammen med sin mand i et rødt dobbelthus af træ. Parret er nogle af dem, der har haft adresse her længst.
Det første hus stod færdigbygget i 1992. Men det var ikke kun ambitionen om at bygge mere bæredygtigt, der var i centrum dengang, Andelssamfundet i Hjortshøj blev etableret. Selve sammensætningen af beboere og måden at være sammen på var også helt afgørende.
”Vi er ikke bare et kvarter i byen. Vi er også et sted, man kommer til. Her er alle velkomne,” fortæller Erling Deigaard, der er nabo til Bodil Dahl Jensen.
Årsmagasin 2025
Årsmagasinet 2025 er en særlig jubilæumsudgave i forbindelse med vores 25-års jubilæum. Magasinet har særligt fokus på livskvalitet og fællesskaber.
Det handler bl.a. om nogle af de fællesskaber og mødesteder, som Realdania har støttet gennem årene, og så præsenterer vi vores nye strategi, hvor vi sætter fokus på konkrete steders særlige potentialer, arkitekturens muligheder og fremtidens byggeskik.
Inklusionen er en drivkraft
Med en baggrund som socialpædagog var Erling Deigaard med fra begyndelsen, da tankerne om at etablere et kommunalt bosted i Hjortshøj begyndte at spire. Andelssamfundet ønskede at invitere en gruppe af mennesker med særlige behov ind i deres allerede eksisterende fællesskab.
Derfor blev fonden Vimby skabt. En socialøkonomisk virksomhed, der er stiftet på initiativ af beboerne i andelssamfundet.
”Vimby er en forkortelse for ’Velkommen i min bydel’. Her er et mere bæredygtigt samfund også lig med et mere væredygtigt samfund,” forklarer Erling Deigaard.
Sammen med Aarhus Kommune etablerede Vimby bostedet. Derudover står den socialøkonomiske virksomhed bag tiltag som f.eks. fikseværkstedet, hvor man reparerer alt fra sløve plæneklippere til gamle radioer. I en nyere bygning, som Realdania har bidraget til, er der både købmand og bageri. Her har bostedets beboere – med støtte fra institutionens pædagoger – mulighed for at indgå i arbejdet på lige fod med alle andre.
Bageriet leverer bl.a. brød til den fællescafé, der finder sted hver onsdag. Her kan alle, også gæster udefra, kommer forbi til lune boller og fællesskab.
”Alle kan bidrage med noget. Det er tankegangen i Vimby. Derfor giver vi folk muligheden for at komme og være en del af et arbejdsfællesskab. Alle er værdifulde, uanset om du er i fleksjob, er frivillig eller beboer på vores bosted,” lyder det fra Erling Deigaard.
Fælleshuset som social motor
Realdania har støttet Vimby ad flere omgange gennem årene. Det første projekt var netop bostedet. Arkitektur blev et fokusområde, for det var vigtigt, at bostedet kom til at ligne de øvrige bogrupper i Hjortshøj. At det ikke blev noget anderledes eller særligt. Derfor blev bostedets 16 boliger placeret forskudt i forhold til hinanden og fik forskellige farver.
”Vores andelssamfund skal være for alle. Vi var fra starten enige om, at vi ville gøre stedet tilgængeligt, så alle havde mulighed for at etablere sig herude. Og man skulle ikke kunne se forskel på, om det var ejer-, andels-, lejeboliger eller et bosted,” siger Bodil Dahl Jensen.
Midt iblandt de 16 boliger i bostedet blev der etableret et fælleshus. Her kan bostedets beboere spise sammen hver dag, og det er også her, de mødes for at se film, spille spil eller bare hænge ud. En af beboerne er Nicolaj.
”I vores eget fælleshus skiftes vi til at lave mad og vaske op. Det er rigtigt dejligt. Jeg har også prøvet at bo for mig selv, og der skulle jeg ordne alt selv hver dag. Det var ikke så fedt. Her er der flere at være sammen med,” fortæller Nicolaj.
Fælleshuset var en af de ting, andelssamfundet kæmpede ekstra for, da bostedet skulle opføres, forklarer Erling Deigaard.
”En overgang var der hos kommunen en stemning for, at hver kvadratmeter skulle gå til borgeren og den enkelte lejlighed, men vi holdt fast, for humlen i det hele herude er jo samværet med andre. Derfor insisterede vi på, at en del af kvadratmeterne skulle gå til et fællesrum, selvom det betød, at boligarealet i de enkelte lejligheder blev lidt mindre,” siger han.
Nicolaj har svært ved at forestille sig livet i bofællesskabet uden et fælleshus.
”Så ville vi være ensomme, alle sammen. Det tror jeg på. Vi ville ikke gå rundt og ringe på hos hinanden. Hvis der ikke er noget fælleshus, er man jo ikke sammen,” siger han.
