Et økosystem af viden og praksis
Virksomheder i byggeriet fik øjnene op for værdien af at samarbejde med forskere i hverdagen. Samtidig fik forskerne et fagligt og socialt fællesskab og blev udfordret af nye vinkler. Sådan siger to virksomheder og to forskere, der var med i det første af de i alt tre erhvervsforskernetværk, som Realdania har støttet.
Af Pia Møller Munksgaard
”Det var en øjenåbner for vores organisation, da vi inviterede den første erhvervsforsker indenfor. Og i dag kan jeg slet ikke forestille mig, at vi ikke fortsætter med at have forskere tilknyttet. Jeg behøver i hvert fald ikke længere at argumentere for det, og der er bredt i organisationen stor anerkendelse af den værdi, det giver.”
Sådan siger Anders Sørensen, der er bæredygtighedschef i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen. Forskeren var Nicolaj Frederiksen fra BUILD Aalborg Universitet, der i dag er adjunkt ved Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet.
Enemærke & Petersen var i 2016 blevet en del af det byggeteam, der i et strategisk partnerskab med Københavns Kommunes bygherreenhed Byggeri København skulle i gang med at renovere og opføre en lang række skole- og institutionsbyggerier. Nicolaj Frederiksen skulle i forbindelse med sin erhvervs-ph.d. følge det strategiske partnerskab og undersøge, hvordan denne nye udbuds- og samarbejdsform kunne væreløftestang for innovation, og hvordan erfaringer og viden kunne forankres på virksomheds- og brancheniveau.
”Med partnerskabet inviterede man en fragmenteret byggebranche, der ofte arbejder fra projekt til projekt, ind i det samme store langsigtede projekt. Men hvad sker der i praksis, når man sætter en kommune og seks virksomheder sammen, hvordan strukturerer man det, og hvordan er rollerne? Det var noget af det, jeg kiggede på,” siger Nicolaj Frederiksen.
Han var én af i alt ni erhvervsforskere i det første erhvervsforskernetværk med fokus på smart cities, som Innovationsfonden og Realdania sammen skød i gang i 2017. I forbindelse med sin ph.d. tilbragte Nicolaj Frederiksen det meste af sin tid på kontoret hos det strategiske partnerskab, han fulgte, og på Aalborg Universitet. Men han tilbragte også tid i det fælles faglige forum The Smart City Research Network, hvor alle forskere og virksomheder i projektet deltog. Netværket fik base i BLOXHUB, der er en del af BLOX på Københavns havnefront.
”Det var fedt at kende nogle andre, der var det samme sted, som jeg selv var. Man hører jo fra tid til anden beretninger om, hvor ensom tilværelsen som ph.d.-studerende kan være. Vi mødtes jævnligt, og det gav både et indblik i de mange facetter af temaet smart cities og i nogle helt andre virksomheder end den, som jeg selv var tilknyttet. Der var nogle, der hentede meget akademisk sparring i netværket, og for os alle var den sociale dimension vigtig,” fortæller han.
Årsmagasin 2025
Årsmagasinet 2025 er en særlig jubilæumsudgave i forbindelse med vores 25-års jubilæum. Magasinet har særligt fokus på livskvalitet og fællesskaber.
Det handler bl.a. om nogle af de fællesskaber og mødesteder, som Realdania har støttet gennem årene, og så præsenterer vi vores nye strategi, hvor vi sætter fokus på konkrete steders særlige potentialer, arkitekturens muligheder og fremtidens byggeskik.
Fra gaming til byrum
Målet med indsatsen og netværket var at skabe et større tværgående vidensboost på et område ved at samle en stribe forskningsprojekter i et netværk og dermed stille en stor pulje af viden til rådighed for både forskere og virksomheder.
En af de øvrige forskere i projektet var Mohammed Almahmood, der lavede sin postdoc på Københavns Universitet og i arkitektvirksomheden Schulze+Grassov. Ved hjælp af teknologi fra computerspil udviklede han et simuleringsværktøj, der kan vise, hvordan mennesker bevæger sig rundt i byer og byrum, også selvom disse endnu er på tegnebrættet og under udvikling. Han fremhæver også det sociale i netværket.
”Jeg tror, at vores resultater blev bedre, fordi vi hele tiden blev udfordret. Med netværket kunne vi dele oplevelser og bidrage til hinandens ideer. Der var forskellige faglige discipliner, og vi fik spørgsmål, som vi slet ikke selv havde tænkt på, fra nogen, som var dykket ned i et helt andet hjørne af smart cities-området,” fortæller Mohammed Almahmood, der ofte brugte den fælles base og de fælles faciliteter i BLOXHUB og bestræbte sig for have én fast arbejdsdag om ugen i hubben.
Han er i dag tilbage i hjembyen Riyadh, hovedstaden i SaudiArabien, hvor han i slutningen af 2024 blev vice-president for byplanlægning i Riyadh. Før dette drev han sin egen virksomhed med simuleringsværktøjet som krumtap og arbejdede fortsat sammen med Schulze+Grassov, bl.a. om et stort byudviklingsprojekt, der skal omdanne ti gader og fire pladser ved Potsdamer Platz i Berlin. Første etape blev indviet i 2024, og det hele står efter planen færdigt i 2025.
”Samarbejdet med Mohammed er det første og hidtil det eneste forskningssamarbejde, vi har haft. Projektet ramte os lige på det rigtige tidspunkt. Vi var ret nyetablerede og havde en vision om aktivt at bruge nye digitale redskaber. Så projektet var også med til at definere, hvem vi ville være som tegnestue. Faktisk forme vores identitet,” siger Oliver Schulze fra arkitektvirksomheden Schulze+Grassov. Han fremhæver værdien af, at der var en hel stribe af forskningsprojekter.
Værdiskabelsen sker, i det øjeblik forskeren træder ind ad døren.
”Jeg fik rigtig meget ud af netværket og kunne godt lide tanken om, at det ikke var enkelte projekter, men et økosystem, der kunne berige hinanden. Som tegnestue kunne vi nok godt gøre det igen, hvis der kom det rigtige projekt, der passer til vores virkelighed. Men vi er en mindre virksomhed med begrænsede ressourcer, så ekstra finansiering udefra kan være en rigtig god løftestang.”
Oliver Schulze lægger meget vægt på, at forskningen skal være integreret i praksis, hvis det skal give mening for hans virksomhed.
”Mohammeds projekt var ikke et, der endte med en rapport. Det var et projekt og et konkret værktøj, der endte med at blive brugt til at ændre en af Europas mest kendte pladser, og som har haft konkret betydning i en række andre byudviklingsprojekter,” siger han.
Værdiskabelse fra dag ét
Undervejs i projektet indgik Schulze+Grassov og Enemærke & Petersen også et mindre virksomhedssamarbejde, hvor entreprenørvirksomheden brugte simuleringsværktøjet i forhold til indretning af byggepladser.
På baggrund af erfaringerne med smart cities-netværket igangsatte Realdania og Innovationsfonden i 2021 et lignende netværk om cirkulær økonomi i byggeriet. Og senest i 2024 er et helt nyt netværk omkring regenerativt byggeri skudt i gang.
Nicolaj Frederiksen har de senere år forsket i netværk og samarbejder. Ved årsskiftet afsluttede han et projekt, som undersøger erfaringerne fra netværket om cirkulær økonomi i byggeriet. Det bekræfter, at deltagelse i et erhvervsforskernetværk har både positive faglige og sociale effekter. Det er et sted, hvor diskussioner og nye forståelser af det fælles emne kan dyrkes, og det kan få forskerne til at reflektere mere over egne projekter. Samtidig kan de dele viden og erfaringer i forhold til at navigere og imødekomme forventninger og ønsker fra både værtsvirksomheden og universitetet.
Hos Enemærke & Petersen siger Anders Sørensen, at det har været uvurderligt at have Nicolaj Frederiksen tilknyttet som ph.d. i den første fase med et strategisk partnerskab.
”Værdiskabelsen sker, i det øjeblik forskeren træder ind ad døren. Hvert byggeprojekt har en slags jomfruelighed over sig, og vi er i byggebranchen ret dårlige til at tage det, som vi lærer fra det ene projekt, videre til det næste. Her kan forskningen tilføre noget med at kigge på tværs, og vi fik pludselig en refleksion og nogle vilde læringsloop, som vi ikke selv kunne have skabt. Og jeg tør godt sige, at Nicolaj er en stor del af grunden til, at partnerskaber i dag er et område, hvor vi står meget stærkt som virksomhed.”
Siden Nicolaj Frederiksen i 2017 første gang trådte ind ad døren hos entreprenørvirksomheden, har Enemærke & Petersen haft fire erhvervsforskere tilknyttet med forskellige projekter.
To efterfølgende netværk
Innovationsfonden og Realdania har flere gange siden smart cities-netværket i 2017 skabt rammerne for, at en række forskere og virksomheder i et konkret netværk kan blive klogere sammen inden for et konkret tema.
2021 - Cirkulær økonomi i byggeriet
De 14 erhvervsforskerprojekter i netværket arbejdede med et cirkulært bygget miljø i mange skalaer – fra overordnede potentialer og udfordringer til helt konkrete byggematerialer. Ud over de 14 erhvervsforskerprojekter bestod netværket også af fire forsknings- og udviklingsprojekter, heraf to større, kaldet Grand Solutions-projekter.
2024 - Regenerativt bygget miljø
Det senest igangsatte netværk består af op til 15 projekter inden for et regenerativt bygget miljø. Det handler om at bygge og leve på måder, der genopretter økosystemer og bidrager positivt til klimamæssig og menneskelig trivsel. Området er i praksis forholdsvist uprøvet, og forskningsprojekterne skal bane vej for udvikling af nye løsninger og ikke mindst danne det forretningsmæssige grundlag for en udbredelse af den regenerative tænkning i Danmark.
BLOXHUB er samlingspunktet
Netværkene har været faciliteret af innovationshubben BLOXHUB, som i forvejen er et mødested mellem forskere og virksomheder. BLOXHUB arrangerer events for både forskere i netværkene og for interesserede i byggebranchen og på universiteterne. Dertil kommer et internationalt advisory board, der har skullet inspirere og udfordre de enkelte forskningsprojekter. Fra 2025 udvider BLOXHUB, med støtte fra Realdania, sin rolle til at blive en platform for samarbejde om anvendt forskning i byggeriet. De nye aktiviteter omfatter bl.a. en årlig analyse, en ressourceplatform for funding til byggeforskning, en sommerskole og internationalt orienteret formidling og involvering.
