Vi skal udnytte mulighederne i arkitekturen og i foreningen

Nina Kovsted Helk skiftede den 1. april både skrivebord og visitkort ud, da hun forlod jobbet som filantropidirektør til fordel for stillingen som adm. direktør i Realdania og overtog den post efter Jesper Nygård. Forinden havde hun gennem seks år stået i spidsen for Realdanias filantropiske arbejde og bl.a. sat retningen for de kommende syv år med den filantropistrategi, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Hvad er din ambition for Realdania som ny adm. direktør?

Der er mange! Men hvis jeg skal sige det helt kort og overordnet, så handler det om at blive endnu bedre til at udnytte mulighederne i arkitekturen og i foreningen. Altså de muligheder for at bidrage positivt til samfundsudviklingen, der ligger i arkitekturen og det byggede miljø og i det at være en forening med 190.000 medlemmer.

Vi skal fokusere vores filantropiske indsats dér, hvor det byggede miljø og Realdania kan bidrage bedst og udrette mest i forhold til at skabe livskvalitet for mennesker. Så den filantropiske støtte og viden, vi kan bidrage til samfundet med, får den størst mulige effekt og gør gavn for mange mennesker samlet set.

Samtidig skal vi tænke vores forening og medlemmer som en helt særlig styrkeposition. Vi vil i de kommende år arbejde meget mere med at afprøve, hvordan foreningen og Realdanias 190.000 medlemmer rundt om i Danmark, kan berige vores filantropiske arbejde. Vores mål er at engagere både vores medlemmer og danskerne bredt i en samtale om det byggede miljøs betydning i samfundet. Og hvordan det kan bidrage til at løse nogle af de problemer, vi står over for – fra ensomhed til klimaforandringerne.

Endelig skal Realdania turde lidt mere. Vi skal blande os mere i debatter, hvor vi med viden og værdifulde erfaringer kan berige de diskussioner om det byggede miljø, der optager folk. Jeg synes, vi har en forpligtelse til at bidrage og sørge for, at vores viden lander alle de steder, hvor den kan gøre en forskel.

Alt dette kan jeg kun sige, fordi Realdania og jeg i dag står oven på 25 års arbejde, som andre har gjort før mig. Både ledere og medarbejdere. Jeg har kæmpe respekt for det, min forgænger Jesper Nygård, har udrettet de seneste 12 år – både når det handler om vores filantropiske arbejde, vores investeringer og det at være en forening. Og så har Jesper gjort virkelig meget for at åbne Realdania mod omverdenen på alle mulige måder. Det har været utrolig vigtigt og vil fortsat være det i de kommende år.  

Hvilken retning sætter den nye filantropistrategi?

Verden i dag ser meget anderledes ud, end den gjorde for bare 10 år siden – eller da vi lavede den forrige strategi. Udviklingen sker hurtigere, og tingene er mere usikre. Lige for tiden vågner vi op til vigtige verdensnyheder hver morgen. 

Samtidig kan vi se en bekymrende udvikling i vores livskvalitet. Selv om livskvaliteten i Danmark generelt ligger højt, falder den. Det påvirker vores tryghed og tillid til hinanden, og det er en bekymrende udvikling. 

Alt det skal vi tage bestik af i Realdania. Det betyder, at vi i vores arbejde fokuserer på de steder, hvor vi kan bidrage mest, og at vi tør kaste os ind i svære problemstillinger, hvor svarene ikke ligger lige for. Og det kræver en strategi, hvor vi kan ændre retning og indsatser, hvis verden omkring os kræver det. Derfor er det på samme tid en mere fokuseret og en mere fleksibel strategi.

Det er også en ambition for mig at nå ud til flere og nye grupper i samfundet med vores støtte. Det betyder, at vi lægger ørerne endnu mere til jorden og går i dialog med de mennesker, vi skal gøre en forskel for. Det betyder også, at vi har flere forskellige tilgange til, hvordan vi støtter og samarbejder med vores omverden. Hvis vi skal behandle ansøgere og projekter ens, så skal vi faktisk behandle dem forskelligt – for de har forskellige forudsætninger og kompetencer. Der er stor forskel på at være en professionel bygherre som en kommune og en forening af frivillige eller et lille bosted for sårbare grupper.

Med vores store filantropiske indsats i jubilæumsåret Vores Sted, hvor vi uddeler 150 små fælleshuse, har vi forsøgt at sænke barren for at ansøge ret meget, så det er virkelig let at søge om at få et mødested. Og vi kan se, at det virker, når man har med ildsjæle og frivillige at gøre. De er jo ikke nødvendigvis verdensmestre i eller vant til at ansøge fonde. Samtidig får alle de udvalgte fællesskaber tilknyttet en fællesskabsrådgiver, der hjælper dem undervejs i processen – bl.a. med at søge byggetilladelse til mødestederne. 

Hvad er det nye i filantropistrategien?

Vi fokuserer på tre overordnede dagsordner, hvor det byggede miljø og Realdania kan spille en særlig rolle – og skabe mest effekt. Områder, hvor vi har en særlig erfaring eller viden og dermed kan bidrage.

Det betyder, at der både er noget, man vil kunne genkende, og så er der noget nyt.

En af dagsordnerne handler om stedets potentialer. Vi har i Realdania stor erfaring med at udvikle og bygge videre på konkrete steders potentialer – både for at udvikle et område og styrke lokale fællesskaber. Det vil vi fortsat arbejde målrettet med, så vi styrker både by- og landområder, skaber mere fællesskab og sammenhængskraft og mindre ensomhed og segregering.

Fremtidens byggeskik har vi valgt at kalde den dagsorden, der har fokus på den grønne omstilling og fremtidens bæredygtige byudvikling – bredt set. Vi skal nemlig finde en måde at bygge på, der både er mere nænsom over for vores klode, som beskytter vores byer og bygninger med vand fra alle sider. Og som samtidig bidrager til menneskers relationer og trivsel. Med fokus på fællesskab nye måder at leve sammen på. Det gælder både, når vi kigger på vores boliger og udviklingen af vores byer.

Arkitekturens muligheder hedder den sidste dagsorden, og mange vil måske tænke, at det her er da ikke nyt i Realdania-sammenhæng.  Men det er det faktisk. Vi har ganske rigtigt gennem mange projekter gennem årene været med til at vise, hvilken forskel arkitektur kan gøre, og hvilken betydning, det har for mennesker. Men det har ikke været et egentligt indsatsområde eller et vidensområde, vi har satset meget spidst på. Og faktisk er der mangel på tung og databaseret viden om sammenhængen mellem arkitektur og livskvalitet.

Nu går vi i gang med at opbygge et felt og en dagsorden – og det vil vi gerne gøre sammen med en masse samarbejdspartnere. Vi skal have skabt ny viden om sammenhængen mellem arkitektur og livskvalitet. Og vi skal have testet det af i virkeligheden. Og så skal vi ikke mindst lære af andre lande, og dele vores egen viden også udenfor Danmarks grænser. 

Arkitektur har altid bidraget til at løse samfundsproblemer, og det ønsker vi at sætte et ekstra fokus på med den her dagsorden. Det er et sted, hvor Realdania har nogle særlige muligheder og dermed også en forpligtelse til at ’tage den’. Det glæder jeg mig virkelig til, at vi kommer i gang med.

Realdanias filantropistrategi

Hvad ligger der i jeres nye fokus på børn og unge?

Under dagsordenen Arkitekturens muligheder får vi som noget nyt et særligt fokus på børn og unges trivsel. Flere undersøgelser viser mistrivsel i nogle grupper af børn og unge. Og vores egen store livskvalitetsundersøgelse viser også, at selv om vi ligger højt på trivsel helt generelt i Danmark, så ligger de unge voksne bekymrende lavt relativt set. 

Der er mange gode parter i samfundet, der har fokus på dette – der er bare ikke nogen, som har fokus på den rolle, som de fysiske rammer kan spille. Hvordan kan vi f.eks. skabe nogle attraktive steder for børn og unge, der kan være alternativer til mange timer foran en skærm. Eller hvad gør vi for at skabe gode fysiske rammer for børn med særlige udfordringer. I det hele taget skal vi blive klogere på sammenhængen mellem arkitekturen og de fysiske rammer og børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder. 

Den mistrivsel, der er blandt nogle grupper børn og unge er bestemt ikke noget, som vi og det byggede miljø alene kan løse. Men det kan spille en rolle, og det er en problemstilling, hvor jeg mener, at vi har en pligt til at bidrage, der hvor de fysiske rammer kan gøre en positiv forskel.

Hvad ligger der i det, du kalder ’foreningens muligheder’?

Realdania har en helt særlig styrke – nemlig vores foreningsgrundlag og den opbakning og legitimitet, der ligger i det. At 190.000 mennesker rundt om i Danmark vælger at være medlem af vores forening og bakke op om vores arbejde, er jo ret fantastisk.

Vi er allerede kommet langt med udviklingen af vores foreningsaktiviteter. I Realdanias første årti handlede det rigtig meget om at få skabt nogle rammer for det filantropiske arbejde. Foreningen fyldte mindre i det daglige arbejde. Men i de seneste ti år har vi haft en strategi for vores foreningsarbejde. Det har gjort en kæmpe forskel, der giver os et godt afsæt for i disse år at have et særligt fokus på at engagere vores medlemmer i Realdanias arbejde og i det byggede miljø.

Det skal vi finde endnu flere måder at gøre på. Vi ved, at de fleste medlemmer melder sig ind, fordi de interesserer sig for arkitektur og det byggede miljø – og dét engagement skal vi bruge til noget. En af mine visioner er, at vi kommer til at lytte og gå mere i dialog med vores medlemmer så deres viden og input kan berige vores filantropiske arbejde. Inden så længe gør vi vores første erfaringer, når vi tester et slags ’medlemspanel’ i forbindelse med indsatsområdet ’En bæredygtig hverdag’. Det er en kæmpe styrkeposition for os at have en linje ud til 190.000 danskere, der kan fortælle os, hvad de synes og oplever i deres hverdag. 

Samtidig skal vi i de kommende år gerne gentænke den måde, vi møder medlemmerne på i den demokratiske proces – f.eks. på valgmøderne. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, når vi taler om møder med op til 1.000 deltagere, men det vil komme et skridt ad gangen. Min vision er at gentænke og komme med nye bud på den demokratiske samtale. Så flere engagerer sig i vores forening og i udviklingen af de fysiske rammer for hverdagen i Danmark.

Realdanias foreningsstrategi