Menu

Vores filantropistrategi

I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det er bl.a. nye bygninger, historiske bygninger, parker og byrum. Det er også de aktiviteter, der findes omkring det byggede miljø f.eks. byggeri, arkitektur, forskning og ny viden. Vores arbejde er almennyttigt, og derfor støtter vi projekter, hvor udviklingen af det byggede miljø kan gøre en positiv forskel for menneskers hverdag.

Nogle gange sætter vi selv ting i gang, men man kan også søge om støtte til små og store projekter. I det daglige arbejder vi ud fra vores filantropistrategi, og vi støtter derfor kun projekter indenfor de områder, der er beskrevet i den.  Fælles for de projekter vi støtter er, at der skal være en klar filantropisk opgave. Det er en opgave, som andre i samfundet, f.eks. virksomheder eller det offentlige, ikke løfter. Vi ønsker at gøre en forskel for både nuværende og kommende generationer. Derfor er bæredygtighed en vigtig del af vores arbejde – det gælder både klima- og miljømæssig bæredygtighed samt økonomisk, social og kulturel bæredygtighed. 

Vi er klogere, når vi arbejder sammen, og derfor vil vi helst lave vores projekter i samarbejde med andre og i partnerskaber. Det er vores erfaring, at det giver de bedste løsninger. Vi mener, at det er godt, at vi er forskellige, og at der skal være plads til os alle sammen. Derfor arbejder vi sammen med mange forskellige parter, f.eks. lokale frivillige, staten, kommuner, andre fonde, foreninger, forskningsinstitutioner og det private erhvervsliv. Vi tror altså på styrken i mangfoldighed.

Alle de projekter, Realdania støtter, skal enten skabe ny viden, nye løsninger eller være gode eksempler, som andre kan lære af. Det vil sige, at de skal være nytænkende og nyskabende. Viden og faglighed, er vigtig for Realdanias arbejde. Og det at dele viden med alle, der har interesse for det byggede miljø, er derfor en del af vores filantropistrategi. Vi mener, at det er med til at skabe større effekt af vores arbejde.

Med vores filantropistrategi er det ambitionen at tydeliggøre, hvor inden for det byggede miljø Realdania arbejder, hvilke problemer Realdania ønsker at bidrage til at løse, og ikke mindst hvordan – det vil sige indenfor hvilke områder, vi både udvikler og støtter projekter. Filantropistrategien har tre dagsordener, som handler om store samfundsudfordringer, hvor det byggede miljø kan gøre en positiv forskel. 

Vores tre filantropiske dagsordener

De tre dagsordener er kendetegnet ved at adressere samfundsmæssige udfordringer, som kræver et langt strategisk sigte, brede samarbejder og flere virkemidler at løse. Og under hver dagsorden har vi tre fokusområder, som hver især definerer et selvstændigt problem, og hvor vi forklarer, hvordan vi vil bidrage til at løse udfordringerne. For hvert af de ni fokusområder vil der være et varierende antal projekter og indsatser, som både enkeltvist og i høj grad også tilsammen understøtter en positiv udvikling og fremmer effekt indenfor de tre udvalgte dagsordener.

Vores Filantropistrategi 2025-2031 er bygget op omkring tre udvalgte dagsordener, hvor Realdania og det byggede miljø kan gøre en positiv forskel – i forhold til samfundsudfordringer og menneskers livskvalitet. De tre dagsordener er:

Stedets potentialer
Arkitekturens muligheder
Fremtidens byggeskik

Og under hver dagsorden har vi tre fokusområder, som hver især definerer et selvstændigt problem, og hvor vi forklarer, hvordan vi vil bidrage til at løse udfordringerne. For hvert af de ni fokusområder vil der være et varierende antal projekter og indsatser, som både enkeltvist, og i høj grad også tilsammen, understøtter en positiv udvikling og fremmer effekt inden for de tre udvalgte dagsordener.

Vi støtter kun projekter inden for strategiens fokusområder. Og alle de projekter, Realdania støtter, skal enten skabe ny viden, nye løsninger eller være gode eksempler, som andre kan lære af. Det vil sige, at de skal være nytænkende og nyskabende. Fælles for de projekter vi støtter er også, at der skal være en klar filantropisk opgave. Det er en opgave, som andre aktører i samfundet, f.eks. markedet eller den offentlige sektor, ikke løfter.

Realdanias filantropiske strategi

Vores filantropistrategi er bygget op omkring tre udvalgte dagsordener, hvor Realdania og det byggede miljø kan gøre en positiv forskel – i forhold til samfundsudfordringer og menneskers livskvalitet. Du kan læse mere om vores nye filantropistrategi og de tre dagsordner i folderen Filantropistrategi 2025-2031.