Nyt danse- og aktivitetscenter skal styrke fællesskab og bæredygtighed i Aalborg Øst
Første spadestik til Den Grønne Arena – et nyt samlingspunkt for dans, bevægelse og grønne møderum i hjertet af bydelen.
Mandag den 23. juni blev første spadestik taget til Den Grønne Arena – et nyt, ambitiøst byggeri i Aalborg Øst, der kombinerer dans og bevægelse med bæredygtighed og stærke fællesskaber. Den Grønne Arena skal være et levende centrum for bevægelse og samvær – både inde og ude, og for alle aldersgrupper.
Bag projektet står Himmerland Boligforening med støtte fra Aalborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden, Realdania. Derudover bidrager også A.P. Møller Fonden, AN-TV samt Landsbyggefonden.
Bygningen får adresse ved Astrupstien og direkte forbindelse til kulturinstitutionen Trekanten. Naboskabet er mangfoldigt – med skoler, børnehaver, plejehjem og botilbud inden for få minutters gang – og Den Grønne Arena er tænkt som et naturligt samlingspunkt for både hele området og de øvrige bydele omkring.
Bygningen bliver på cirka 1.000 m² og indrettes med dansesale og andre typer fællesrum. Dans har en særlig plads i projektet. Et af målene er nemlig at tiltrække danseforeninger, som med deres daglige aktiviteter kan bringe liv og rytme til både huset og området omkring.
Udendørs bliver der skabt grønne, fleksible rum til alt fra gåture og boldspil til byfester og loppemarkeder.
Byggeriet opføres delvist i træ og med fokus på lavt klimaaftryk, og det understøtter projektets ambition om at tænke fællesskab og miljøhensyn sammen.
Den Grønne Arena kan ses som en direkte fortsættelse af den indsats, som områdets almene boligorganisationer og Aalborg Kommune de seneste 15 år har gjort for at skabe et fysisk og socialt løft af Aalborg Øst.
Himmerland Boligforening ejer byggeriet og står for driften, mens Trekanten skal koordinere aktiviteterne. Den Grønne Arena forventes at stå færdig i løbet af 2026.