Har vi for meget plads i vores boliger? 42 procent af danskere med store boliger svarer ja.

Stuer med god plads, ekstra værelser og masser af kvadratmeter. For mange danskere er det drømmebilledet på den ideelle bolig. Men stadig flere af de danskere, der har flest kvadratmeter, ser nu på deres store bolig med nye øjne. Det viser den årlige befolkningsundersøgelse ’Danskerne i det byggede miljø’ fra Videncentret Bolius og den filantropiske forening Realdania. 

I 2025 svarer 42 procent af de danskere, der bor i hjem over 200 kvadratmeter, at de har mere plads, end de har brug for. Sidste år var det tal 31 procent. Samme tendens gør sig gældende i boliger på over 100 kvadratmeter.

Et nybygget dansk parcelhus var på 122 kvadratmeter i gennemsnit i 1963, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2024 var den gennemsnitlige størrelse på 208 kvadratmeter. 

Danskernes forhold til kvadratmeter 

Selvom en stigende andel af danskerne med de største boliger siger, at de har for meget plads, så bliver lidt færre kvadratmeter sjældent nævnt som nøglen til en grønnere livsstil, når danskerne selv skal vurdere, hvad der kan gøre hverdagen mere bæredygtig. De peger på adfærdsændringer, grøn energiforsyning og sundhed.

Og undersøgelsen viser da også en klar sammenhæng mellem bolig¬størrelse og tilfredshed med boligen: Jo flere kvadratmeter, desto større er tilfredsheden. Især i gruppen, der bor på over 200 m², er tilfredsheden høj, mens den største stigning ses, når man går fra de aller¬mindste hjem op til 75 m².

”Vi ved, at boligens størrelse er vigtig for vores livskvalitet. Men vi skal blive klogere på, hvordan vi kan skabe alternative boligformer, hvor vi måske lever med mindre privat plads – uden at gå på kompromis med vores trivsel og livskvalitet. Så den mere kompakte bolig og flere fællesfaciliteter bliver et attraktivt tilvalg,” siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.

Kan en gammel fabrik blive det nye drømmehjem?

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af danskerne finder det attraktivt at flytte ind i en bolig med historie – det vil sige bygget før 1980. Her er det især arkitektur, æstetik og kvalitetsmaterialer, der gør boligen tillokkende. Blandt de yngste (under 30 år) svarer 24 procent, at det er meget attraktivt, mens kun 8 procent af de ældste (ældre end 70år) svarer det samme.

Men det er ikke kun historiske huse, der trækker. Særligt de yngre danskere ser det også som attraktivt at bo i transformerede bygninger: gamle fabrikker, erhvervsejendomme og tørrelofter, der har fået nyt liv som boliger. Her handler det ikke bare om bæredygtighed, men også om identitet og karakter. 53 procent af befolkningen under 30 år finder det attraktivt eller meget attraktivt, mens det kun er 17 procent for danskerne over 70 år. Motiverne er først og fremmest følelsen af en unik bolig med stærk identitet, stor rummelighed og f.eks. et råt industrielt udtryk. 

”Nedrivning og nybyggeri koster virkelig meget på CO2-kontoen, så det er positivt, vi kan se den interesse i at bo i de her bygninger, der ikke oprindeligt er bygget som boliger. Kan vi bruge de mange bygninger og kvadratmeter, vi allerede har, på en ny måde, skubber vi i den grad i den rigtige retning,” siger Kristine Virén, medie- og videncenterchef i Videncentret Bolius. 

Vi skal gøre valget lettere 

Befolkningen øges frem mod 2040 med cirka 280.000 borgere i de 30 mest voksende kommuner, og særligt boligbyggeriet er en stigende klima-og ressourceudfordring. Alligevel er boliger, der er skabt ud af eksisterende bygninger, en sjældenhed. 

"Der er potentiale for mange flere boliger, hvis vi finder bedre metoder og værktøjer til at etablere lejligheder oppe under tagene, i tidligere erhvervsejendomme eller parcelhuse, der bygges om, så der kan bo flere familier i ét hus. Vi ønsker at bidrage til at vise de gode eksempler og gøre valget lettere og enklere, end det er i dag,” lyder det fra Stine Lea Jacobi.

Derfor har Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania taget initiativ til indsatsen Bevar Mere, der netop skal skabe viden om, hvordan byggebranchen og danskerne kan bevare frem for at bygge nyt. Og som med eksemplets magt kan inspirere til, at transformation og ombygning af den eksisterende bygningsmasse bliver et reelt, attraktivt og kvalificeret alternativ til nybyggede boliger.

Nybyggeri topper stadig ønskelisten

For det er nemlig stadig nybyggede boliger, der tiltrækker flest. For danskerne i alderen 30-49 år og blandt ældre over 70 år er nybyggede boliger det suverænt mest attraktive valg. Minimal vedligeholdelse og lavere energiforbrug spiller en afgørende rolle for de 75 procent, der finder et helt nyt hus eller en splinterny lejlighed attraktiv eller meget attraktiv, mens arkitektur og beliggenhed vægtes lavere end i de historiske boligtyper. 

”Det er fristende med en helt ny bolig, hvor du får det præcis, som du gerne vil have det, og så kan det også lokke med tanken om en vedligeholdelsesfri bolig, men der skal man ikke lade sig forblænde. Køber du en bolig, køber du dig også en livslang hobby, for før eller siden vil alle bygninger kræve vedligeholdelse,” siger Kristine Virén.

Gå på opdagelse i databank

Videncentret Bolius og den filantropiske forening Realdania står bag den årlige befolkningsundersøgelse ’Danskerne i det byggede miljø’ i samarbejde med analyseinstituttet Kantar Gallup. Formålet med undersøgelsen er at belyse boligens betydning for danskernes hverdag og livskvalitet. Undersøgelsen i år er baseret på i alt 7.002 repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år. Data er indsamlet i perioden den 4. marts til den 31. marts 2025 af Kantar Gallup.

Du kan selv gå på opdagelse i den databank, der bygger på undersøgelserne gennem flere år. Du kan udforske danskernes vaner, tanker og holdninger til boligen, naboskab og det byggede miljø. 

Databank: Kryds selv data i undersøgelsen Danskerne i det byggede miljø