Kreative løsninger skal bane vej for alment etagebyggeri i Aalborg med lavt CO2-aftryk

Udviklingschef Sven Buch fra Himmerland Boligforening ville gerne kunne give svaret på, hvordan man bygger almene etageboliger, der respekterer de planetære grænser og samtidig overholder de maksimalbeløb, som almene byggerier er underlagt. Men det er ikke helt nemt, erkender han.
”Ligesom andre, der gerne vil bygge med et lavt CO2-aftryk, er vi udfordret på økonomien,” konstaterer Sven Buch. 

Himmerland Boligforening er med i Realdanias og Villum Fondens fælles indsats Boligbyggeri fra 4 til 1, hvor 16 eksempelbyggerier med et meget lavt klimaaftryk skal opføres. I Aalborg Øst skal boligforeningen opføre Green Hub House, et fire etagers byggeri med 45 lejligheder i forskellige størrelser. Efter planen skal de være klar til indflytning i 2027.

”Vi har lavet et tidligt udbud og fået en hovedentreprenør med. Det har vi gjort på baggrund af et dispositionsforslag, som beskriver, hvordan huset nogenlunde skal se ud samt, hvordan det skal bygges. På den baggrund har Aalborg Kommune givet tilsagn om deres del af finansieringen og garanti for lånene. Så vi har sikret økonomien op til maksimalbeløbet,” siger Sven Buch og fortsætter:

”Med det tidlige udbud har vi fået en hovedentreprenør ind så tidligt i projektet, så vi kan få input i forhold til at lave nogle løsninger, som kan hjælpe os på rette vej økonomisk. Deres input er enormt vigtigt, for i sidste ende er det jo dem, der skal bygge huset. Det betyder også, at hovedentreprenøren har mulighed for at præge projektet og kende det detaljeret, inden der laves aftaler med underentreprenører.” 

Netop fordi økonomien er stram, er det aftalt mellem bygherre og hovedentreprenør, at de arbejder med åbne bøger. I det tidlige udbud er hovedentreprenørens dækningsbidrag lagt fast. I den videre proces kan økonomien drøftes løbende i forbindelse med konkrete valg af løsninger. 

Erfaringer skal ikke gå til spilde

Derudover er der søgt midler i Landsbyggefonden til gennemførelse af forsøg med løsninger, som bidrager til at gøre almene byggerier mere miljø- og klimavenlige. I puljen er der særligt fokus på bl.a. genanvendelse af byggematerialer og at både udvikle og anvende alternativer til de eksisterende, klimabelastende byggemetoder – samt løsninger til reduktion af energiforbrug i driftsfasen. Fonden har givet tilsagn svarende til knap 10 procent, der kan lægges oven i entrepriseudgiften.

”Vi har den holdning, at hvis man vil bygge så ambitiøst et projekt, som vi vil, så kan vi ikke gøre det til samme pris, som vi plejer at bygge for. Omvendt nytter det ikke noget at komme med et projekt, som koster 30 procent mere, for det er der ingen andre der vil gentage, og dermed bliver det en erfaring, som er spildt. Så det skal være inden for skiven, og der mener vi, at de knap 10 procent er det rigtige sted at ligge,” siger Sven Buch.

Betonhuldæk i terræn og teglklinker på facaden

”Vores hus bygges i en trækonstruktion, hvor vi etablerer et betondæk mod terræn ud over skruefunderingen i stål. I Green Hub House laver vi terrændækket ved at genbruge huldæk, der tidligere har været brugt i etageadskillelser. Vi kommer til at støbe en lille smule udenom, men det bliver meget lidt. Så vi får altså et genbrugt betondæk der slet ikke belaster klimaet som at støbe et nyt,” siger Sven Buch.

Facadeløsning ud over det sædvanlige

Ud over huldæk-løsningen har Himmerland Boligforening også søgt Landsbyggefonden om tilskud til en facadeløsning, der også er lidt ud over det sædvanlige.

”I et etagebyggeri duer det ikke at have en facade af træ, som skal udskiftes og repareres, for det koster på driften. Så vi har valgt at sige, at selvom vi bygger et træhus, så vil vi have en facade udenpå, som er bedre til at modstå meget slagregn, fugt, kulde og de stor temperaturudsving, vi har i Danmark. Derfor arbejder vi med at få nogle teglklinker fra andre byggerier og få dem monteret på facaden, og måske også nogle metalplader, så vi får en slags ’skal’ i genbrugsmaterialer uden om træhuset,” forklarer Sven Buch.

Præcis hvordan det ender med facaderne, er stadig uklart. For markedet for genbrugsmaterialer til byggerier er stadig lille, og priserne er høje. Dertil kommer, at Himmerland Boligforening ikke kan lægge en ordre på 1.000 kvadratmeter facademateriale, før de er helt sikre på, at byggeriet er finansieret. 

”Hvem skal så betale for, at de materialer ligger og venter på os? Det er sådan noget, der er kompliceret, for vi kan ikke lægge en ordre i god tid, og hvis materialerne så ikke er der, når vi skal bruge dem, skal vi omprojektere. Lige nu ser det ud til, at vi kan få materialerne, men prisen er højere, end vi forestillede os. Så vi må se, om det kan lade sig gøre, og ellers må vi finde en anden løsning. Men det er nogle af de mange udfordringer, der følger med at ville bygge utraditionelt,” siger udviklingschefen.

Blandt andre tiltag er genbrug af vinduesglas i de faste partier i facadens stueetage og genbrugsgulve i lejlighederne. Men også det afventer den endelige finansiering.  

Erfaringer tages med videre

I Realdanias og Villum Fondens indsats Boligbyggeri fra 4 til 1 er ambitionen at udvikle materialer og boliger, som reducerer det samlede klimaaftryk fra vugge til grav fra nyt boligbyggeri med 75 procent. Så langt når man ikke ned i Aalborg Øst. Men et godt bud er, at man opnår en reduktion på 50 procent i forhold til den måde, man bygger på i dag, vurderer Himmerland Boligforenings udviklingschef.

Årsagen er, at det er sværere at bygge etageboliger, hvor der f.eks. skal etableres elevator og altaner. Noget, som vejer tungt i regnskabet. Til gengæld har eksperimentbyggeriet Green Hub House kastet en uventet gevinst af sig ved, at erfaringerne kan tages med over i de traditionelle byggerier, som Himmerland Boligforening bygger.

”Funderingen og terrændækket er det mest innovative i byggeriet, og det kan jeg godt se for mig, at vi kan bruge andre steder. Men vi skal lidt længere frem, og se tingene konkret, før vi tør sige noget. Som nordjyder, der vil vi sparke dæk, før vi tror på det,” siger Sven Buch.