Interview: Fra praktikopgave til politisk prioritet
Det begyndte som en praktikrapport. I dag har det ført til forbedret luft, lyd og lys i klasselokaler i hele Nyborg Kommune. Med en strategisk plan og politisk opbakning har kommunen renoveret seks skoler og skabt et bedre læringsmiljø for både elever og lærere.
I Nyborg Kommune begyndte det hele med et praktikophold. Rasmus Florczak stod foran sit afgangsprojekt og besluttede sig for at dykke ned i indeklimaet på kommunens folkeskoler. Hvor højt var CO₂-niveauet i klasselokalerne? Hvordan var luftkvaliteten – og hvad med støj, lysforhold og temperaturer? Spørgsmålene blev udgangspunktet for en omfattende undersøgelse, som senere skulle vise sig at få stor betydning.
Resultatet var ikke opløftende – men forventet. Det stod skidt til. Rasmus Florczak blev senere ansat som projektleder i teknik og miljøafdelingen i Nyborg kommune, og han fik bl.a. til opgave at kortlægge de helt konkrete udfordringer, hver skole stod med. Og herefter lægge en strategisk plan for, hvordan kommunen kunne renovere og sikre forbedret lyd, luft, lys, akustik og temperaturer i lokalerne.
45 mio. kr. blev øremærket
I løbet af de seneste fem år har Nyborg Kommune renoveret seks skoler for cirka 70 millioner kroner. 45 mio. kr. blev øremærket til at forbedre indeklimaet for elever og lærere. At der er kommet styr på indeklimaet i Nyborg er ikke sket af sig selv. Det er resultatet af en målrettet indsats og en politisk vilje til at prioritere børn og unges læringsmiljøer, fortæller han:
”Det var fra starten helt afgørende, at vi fik det fulde overblik over, hvad der haltede. Og så lagde vi en konkret plan og strategi for, hvordan vi ville løse de udfordringer. Det, at vi kunne præsentere de lokale politikere for konkret data fra vores skoler og en plan for, hvordan vi over årene kan forbedre dem, blev mødt af en politiske vilje til at prioritere netop dette område, som jo ikke er et oplagt prestigeprojekt,” forklarer han og fortsætter:
”De kunne godt se problemet, når vi forklarede, hvilke konsekvenser, det har for børnene, for trivslen og for lærerne.”
Virkeligheden for de fleste
Over halvdelen af landets skoler har udfordringer med et dårligt indeklima i lokalerne. Og undersøgelser viser, at i 91 procent af klasselokalerne er CO2-niveauet i løbet af en skoledag over grænseværdien. Faktisk er det tilfældet i næsten halvdelen af den tid, lokalet er i brug.
”Det er desværre virkeligheden for alt for mange danske skolebørn, der i disse dage strømmer tilbage i klasselokalerne efter ferien. At én kommune er lykkes med at få styr på indeklimaet på samtlige skoler er et særsyn. Det viser, at det er muligt. Og Nyborg kommunes tilgang kan forhåbentlig inspirere mange andre kommuner, der står foran samme opgave netop nu og i fremtiden,” siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania, der i 2016 igangsætte en større kampagne for at løfte skolernes indeklima.
Siden 2019 har 22 af landets kommuner fået støtte til at udarbejde strategiske indeklimaplaner. Og sideløbende har Realdania støttet udviklingen af ny viden på området og nye værktøjer, som kommunerne kan bruge i arbejdet med at løfte indeklimaet på de lokale skoler. Materiale, som også Rasmus Florczak har nærlæst i de sidste par år.
Møder med lærerne
Én ting var kortlægningen. Nu skulle Nyborg Kommune i gang med arbejdet. En stor opgave, der også inkluderede udførlige planer for, hvornår renoveringerne skulle finde sted.
”Renoveringerne blev gennemført over flere år og typisk i skoleferier for at undgå at forstyrre undervisningen. Det har været et logistisk puslespil, der skulle gå op. Hvilke skoler skal renoveres, i hvilken rækkefølge og med hvilke tiltag”, fortæller han.
Rasmus Florczak nævner, at flere lærere var bekymrede for, om indeklimaforbedringerne ville forstyrre undervisningen i en længere periode. Han tog derfor på tur i kommunen og mødte lærerne ansigt til ansigt for at forklare formålet med hele øvelsen. Hvad er det, vi skal? Hvorfor gør vi det? Og vigtigst: Hvad vil I opleve af forbedringer i hverdagen? Det medførte en positiv opbakning fra dem, han mødte ude på skolerne.
”Så blev det spændende for dem – og efterfølgende har de været meget glade!”.
Bred vifte af løsninger
Fælles for skolerne i Nyborg Kommune er nemlig, at de er af ældre dato. De fleste er fra 60’erne og 70’erne. Og det blev med kortlægningen åbenlyst, at der ikke var én løsning til alle lokaler. Forskellige metoder og løsninger blev bragt i spil.
”Løsningerne er alt fra etablering af mekanisk ventilation og CO2-sensorer til akustiklofter, skift af gulve, varme farver i belysningen og dagslysstyring. Og den generelle følelse, man står med i dag, er at det fremstår renoveret og giver en helt anden fornemmelse, når man står i rummet”, siger Rasmus Florczak.
Det er ikke kun en fornemmelse – det blev også bekræftet af efterfølgende målinger, som Rasmus Florczak foretog i forbindelse med sit speciale på uddannelsen Master i bygningsfysik. Her undersøgte han, om de gennemførte tiltag rent faktisk havde haft den ønskede effekt.
"Vi kan konstatere, at renoveringerne er blevet gennemført på en meget tilfredsstillende måde, og at undervisningslokalerne lever op til alle gældende krav og standarder på området. Vi kan se, at vi nu opfylder alle værdier og krav. Vores tiltag har virket – hele vejen rundt”, siger han.
Gode råd til andre
Nogle kommuner har forbedret indeklimaet på skolerne. Men de fleste står stadig foran et stort arbejde. Med den seneste økonomiaftale i maj 2025 mellem KL og regeringen er der lagt op til, at kommunerne kan få lidt bedre mulighed for at investere i skolerenoveringer.
Men hvad vil Rasmus Florczak selv råde andre kommuner til at gøre, når de skal i gang med samme øvelse som i Nyborg? Det giver han et bud på:
- Skab et solidt overblik over skolernes nuværende indeklima: Før I kan træffe informerede beslutninger og prioritere rigtigt, er det afgørende at kortlægge indeklimaet på alle skoler. Uden et grundigt datagrundlag risikerer man at investere i løsninger, der ikke løser de reelle problemer eller ikke giver tilstrækkelig effekt.
- Match løsningerne med de konkrete behov og lokale forhold: Undersøg nøje, hvilke tekniske og bygningsmæssige løsninger, der egner sig bedst til de enkelte skolers og rums specifikke forhold. Et detaljeret overblik er ikke kun vigtigt for en effektiv indsats – det er også centralt for at sikre politisk opbakning og finansiering, som er en forudsætning for at projektet kan realiseres.
- Involver lærere og elever tidligt i processen: Det er vigtigt at kommunikere klart, hvorfor indeklimarenoveringerne er nødvendige, og hvad de vil betyde i praksis. Ved at inddrage lærere og elever opnår man både forståelse, engagement og opbakning – noget, der kan være afgørende for en vellykket implementering.
