Debatindlæg: Rygterne om landsbyernes død er stærkt overdrevne

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 18. september 2025

Af Simon Harboe, projektchef i Realdania

Jyllands-Posten har på det seneste bragt flere artikler om ”landsbydød”. Et ord, der rammer som en hammer, og som i efterårets kommunalvalgkamp lægger sig til rette som overskrift på hele udkantsdebatten. Mange landsbyer kan sagtens klare sig selv. Men for de steder, hvor udviklingen er gået i stå, er vi nødt til at tage den svære, men nødvendige samtale: Hvordan indretter vi landsbyerne til en fremtid, hvor befolkningsvæksten ikke længere er en selvfølge?

Vi hører altid de to velkendte fortællinger: enten den tunge, dystre historie om fraflytning, butiksdød og tomme huse. Eller den modsatte med landsbyer med et blomstrende fællesskab, nye parcelhuse og tilflyttende børnefamilier.

Sandheden er naturligvis mindre spektakulær - og mere besværlig. De fleste landsbyer ligger et sted midt imellem. Men ofte bliver de tegnet som én og samme størrelse: den lille by på landet. Det er en fejltagelse. Betegnelsen ”landsby” henviser til en størrelse på op til 1.500 indbyggere. Der findes landsbyer i vækst, fordi de ligger tæt på bycentre, motorveje og arbejdspladser. Og så findes der landsbyer i modvind, typisk beliggende længere fra infrastruktur og vækstzoner. To vidt forskellige virkeligheder.

Noget andet vi glemmer: Byer er levende organismer. De forandrer sig. Landsbyerne har ligesom købstæderne vokset sig frem siden middelalderen, formet af omgivelser, erhverv og fællesskaber. Før var de selvforsynende og tæt knyttet til landbrug eller fiskeri. 

I dag er mange landsbyer afkoblet fra det omkringliggende landbrug og fungerer i stedet næsten udelukkende som steder, folk bor. Deres eksistensgrundlag er blevet et andet og vil blive ved med at ændre sig. Vil man tage landsbyernes udvikling alvorligt, må man begynde med at stille de enkle spørgsmål: Hvor ligger landsbyen? Hvad kendetegner den? Og hvordan skal den tilpasse sig fremtiden?

Viborg Kommunes plan ”Landdistrikter i udvikling” er et godt eksempel. Den bygger på en metode for differentieret landsbyudvikling, som vi i Realdania har støttet, og som insisterer på, at ingen landsbyer er ens. Nogle har potentiale for vækst. Andre må tilpasse sig et liv med færre indbyggere. Men fælles er, at det lokale engagement er drivkraften for udvikling og omstilling.

Succes kan ikke kun måles i stigende befolkningstal. Landsbyernes styrke kan også ligge i nærheden til naturen, i fællesskaberne, i det at kende sin nabo. De er dynamiske og uens. Derfor skal vi lære at se dem. Ikke som resterne af noget, der engang var, men som levende fællesskaber med potentiale til at skabe høj livskvalitet. Også når deres rolle ikke længere er den samme som for 100 år siden.