x

Vi vil styrke livet på landet

Over de sidste 40 år er befolkningstilvæksten i de større byer accelereret, mens landdistrikterne flere steder er præget af tomme huse, omlagte busruter og tomme haller. Livet i de mindre byer og landsbyer har dog stadig meget at tilbyde. Siden 2015 har vi derfor arbejdet med at støtte tilblivelsen af landsbyklynger, hvor landsbyer går sammen om at styrke og dele fællesskaber og faciliteter. 

Med kampagnen Mødestedet er vi gået sammen med Lokale og Anlægsfonden for at støtte udviklingen af bedre mødesteder i de eksisterende landsbyklynger. Et godt mødested gør det naturligt at samles i klyngen på tværs af landsbyer, alder og interesser og kan være med til at styrke fællesskabet og hverdagslivet på landet. Målet er at realisere anlægsprojekter i landsbyklynger over hele Danmark.

Støttede projekter 

I marts 2021 har seks landsbyklynger fået støtte til udvikling af nye eller bedre mødesteder. Fire ud af de seks nye mødesteder har natur og friluftsliv som omdrejningspunkt, hvilket understøtter landsbybeboernes egne ønsker. En undersøgelse med mere end 21.000 besvarelser fra borgere i landsbyklynger har tidligere vist, at 45% fremhæver naturkvaliteter som afgørende for at bo, hvor de bor, og at vandreture er den mest efterspurgte fritidsaktivitet.

Landsbyklynger - Borgerundersøgelse i 24 klynger

De to øvrige projekter griber fat i andre vigtige problemstillinger og behov på landet – som transformationen af en nedlagt skole til nyt samlingssted og en opgradering af busskuret, der skal læse udfordringerne med lange ventetider på offentlig transport og mangel på væresteder for de unge og ældre.

Hvert projekt har fået sin egen beskrivelse - læs med her:  

Aktivitets- og naturhus til Søskovlandet

Danmarks flotteste busskur

Det maritime hus

Mødested i det grønne

Fjordklyngehuset 'Det nye Mødested'

Klyngehuset Kronjylland

Det gode mødested

I kampagnen Mødestedet arbejder vi med en forståelse af det gode mødested som ét, der kan have mange former. Brugsen og hallen er i dag typiske og vigtige mødesteder i lokalsamfundet, men busholdepladsen og børnehaven kan også være vigtige samlingspunkter. Og måske er der brug for nytænkning, når flere landsbyer går sammen i et nyt fællesskab.

Et godt mødested kræver ikke nødvendigvis en ny bygning. Det kan i lige så høj grad handle om at styrke dét, der findes i forvejen. Det kan handle om at samle flere funktioner under samme tag eller om transformere noget gammelt til noget nyt. Vigtigt er det, at mødestedet både kan  danne ramme om det tilfældige møde og de planlagte arrangementer, og så skal det være inkluderende og styrke klyngens fællesskab og fritidsliv.

Pilotprojekter

I en landsbyklynge i Vestjylland er de godt i gang med at skabe et nyt mødested. Her har klyngen sat fokus på mødet mellem de unge. For hvor hænger du ud, når du er ung i en landsby? Du er for stor til skolen og klubben, men for ung til det traditionelle forsamlingshus.

I Vesterhavsklyngen har de givet et gammelt klubhus til de unge mellem 15-25 år. Sammen med Kondens Arkitekter er de unge nu i fuld sving med at transformere det blå hus til et nyt mødested, der skal sikre et stærkere ungdomsliv, fællesskab og tilhørsforhold til stedet.

Ungeklyngen i Vestjylland

I landsbyklyngen på Mols har de en anden vision. Her vil de skabe et nyt mødested – et knudepunkt – som skal tiltrække både indfødte og tilflyttere – sommerhusejere og turister.

Idéen er at forbinde skolen og idrætshallen og danne en ny passage til busholdepladsen gennem et nyt hus, der gør, at de eksisterende arealer kan udnyttes bedre og få flere funktioner. Her skal strikkeklubben og menighedsrådet kunne mødes i øjenhøjde, og både børnefamilier og enlige, idrætsudøvere og kulturelskere skal føle sig hjemme.

Knudepunktet i Knebel

 

Baggrund

De seneste tre år har vi drevet kampagnen ’Landsbyklynger’ sammen med DGI og Lokale og Anlægsfonden. Her støttede vi landsbyer, der ville danne landsbyklynger, dvs. et nyt fællesskab på tværs af flere landsbyer. 

Gennem vores arbejde med landsbyklynger har vi set, at landsbyerne står stærkere, når de går sammen i klynger og samarbejder på tværs af traditionelle grænser. Vi så også, at der er et behov for nye eller bedre mødesteder, som alle byer har ejerskab til, og som passer til de nye fællesskaber, der blomstrer frem i klyngerne. Dem vil vi skabe sammen med landsbyklyngerne, nu. 

Landsbyklynger