x

Når bygninger taler: Seks kulturhistoriske museer formidler med byen som scene

Artikel 24. november 2025

Seks kulturhistoriske museer har siden 2023 eksperimenteret med formidlingen af lokal bygningskultur med et mål om at skabe engagementet i bygningskulturen blandt de besøgende. Det har resulteret i en række kreative formidlingstiltag, nye samarbejder på tværs i lokalområderne, nytilkomne målgrupper og engagerede brugere. De seks formidlingsprojekter er støttet af Realdania som led i foreningens samlede indsats for at øge engagementet i den lokale bygningskultur og styrke lokale fællesskaber.

af Vera Noldus, projektchef i Realdania og Sidsel Dyhl Stybe, kommunikationspartner i Realdania:

I hele landet fortæller den lokale bygningskultur historier om fortiden og om de steder, de er en del af, og de kulturhistoriske museer i Danmark spiller en stor rolle i formidlingen af den danske bygningskultur. Men hvordan kan bygningernes historier og arkitektur formidles uden for museernes egne matrikler? Og hvordan gør vi lokal bygningskultur nærværende og relevant for både børn, beboere og borgere, der sjældent besøger museer?  

Netop dét var afsættet for en indsats, som den filantropiske forening Realdania igangsatte i 2023 med henblik på at skabe større engagement i den lokale bygningskultur. Indsatsen støttede seks museer i at udvikle og afprøve nye formidlingstiltag, der især skulle appellere til nye målgrupper. Museerne var udvalgt på baggrund af deres ideer til stedsspecifik formidling og deres mulighed for at samarbejde med lokale aktører.  

Denne artikel dykker ned i erfaringer fra de seks museer: i samarbejder, i formidlingsformer, der engagerer, og i hvad der skal til for at skabe ejerskab og genkendelse i mødet med mursten, møller og boligblokke.  

Artiklen er skrevet på baggrund af en erfaringsopsamling, baseret på kvalitative interviews med og skriftlige slutrapporter fra de seks museer. Erfaringsopsamlingen er udarbejdet af Jonas Abkjær Andersen, cand.mag., ph.d., Museum Vestsjælland og undersøger museernes egne oplevelser og læringer fra projekterne samt deres gode råd og ideer til fremtidige lignende projekter. Opsamlingen er tænkt som inspiration for andre museer, kulturinstitutioner, bevaringsforeninger og beslutningstagere i håbet om, at flere vil igangsætte og videreudvikle initiativer, der øger engagementet i den lokale bygningskultur. 

Seks museer – seks greb på lokal kulturarv 

De seks deltagende museer var: Kroppedal Museum, Langelands Museum, Museum Vest, Museum Vestsjælland, Museum Østjylland og Østfyns Museer. Med afsæt i hver deres respektive sted og lokale bygninger og med hver deres konkrete målgrupper arbejdede de seks museer med lt fra lydvandringer og kreative workshops, mad og sanselighed, til debatarrangementer og beboerfortællinger. 

Kroppedal Museum fik for eksempel tre 1970’er-boligområder til ’at tale’ og fortælle deres egne historier gennem en række lydværker, produceret i samarbejde mellem gymnasieelever, kunstnere og en arkitekt. Museum Vest lod børn i Esbjerg og Ribe gå på opdagelse i byens rum med tegneblok og kamera og lærte dem derigennem om arkitekturen og historierne bag de respektive bygningsværker. Østfyns Museer åbnede møllen for snobrødsbagning og whiskysmagning, hvilket tiltrak mænd i 30’erne og 40’erne, som ellers sjældent finder vej til deres museumsaktiviteter. 
 
Her et skematisk overblik over de seks projekter: 

Museumsformidling i byrummet  

Det var et krav til projekterne, at de rykkede formidlingen ud i byrummet og til konkrete bygninger frem for at lave formidling om bygningskulturen på de respektive museer. Netop dét viste sig at være afgørende for deltagernes engagement og nysgerrighed. Når deltagerne mødte historien, dér hvor den havde udspillet sig, var det flere af arrangørernes opfattelse, at det blev lettere at forstå og forholde sig til formidlingen og til de respektive steder. 

Langelands Museum udviklede tre børnevenlige byvandringer i Rudkøbing, hvor børn sammen med voksne kunne scanne QR-koder og høre fortællinger om byens historiske huse. Fortællingerne var indtalt af børn fra lokalområdet og blev tilgængelig hele døgnet - og krævede ikke et museumsbesøg. 

Hos Museum Vestsjælland blev beboere i den almene boligforening Byg33 i Holbæk inddraget i at dokumentere deres boligområdes historie. Det skete gennem interviews, beboeraftener og QR-skiltning. Det medførte et stort ejerskab hos de involverede og affødte både en julekalender og en bordkalender med historiske billeder og udtalelser fra hverdagen. 

Målgrupper og medskabelse 

De seks projekter har afprøvet forskellige veje til at formidle lokal bygningskultur på engagerende og vedkommende måder. Erfaringerne fra projekterne viser, at formidlingen bliver stærkest, når den forbinder sted, deltagelse og fortælling. Når deltagerne ikke blot blev tænkt ind, men direkte involveret vakte dét det største ejerskab og bidrog også med nye perspektiver, idet deltagerne delte egne fortællinger og blikke på bygningskulturen. 

Flere museer oplevede, at målgrupper, der ellers ofte er svære at engagere som for eksempel midaldrende mænd eller børn med særlige behov, deltog med stor interesse, når aktiviteterne aktiverede sanserne og inviterede til socialt samvær.  

Et eksempel er Museum Vest, som oplevede, at børn med særlige behov engagerede sig dybt i at tegne bygninger. De kunne bruge timevis på at farvelægge domkirkens detaljer, hvilket gav dem både ro og arkitektonisk indsigt. Langelands Museum beskrev, hvordan en 14-årig dreng valgte at tage sine venner med på "sin egen" byvandring på sin fødselsdag. Et godt eksempel på et personligt ejerskab til det, han har været med til at skabe. 

Samtidig pegede flere af museerne på, at de klassiske og forventede målgrupper blev mest engagerede, når de kunne se sig selv i historien – enten ved at lægge stemme til lydfortællinger ude på de respektive steder, eller ved at projekterne tog udgangspunkt i steder, som brugerne allerede havde en relation til, eller som de havde været med til at udvikle i projektet. Hos Museum Vestsjælland dukkede tidligere beboere for eksempel uopfordret op til et arrangement og bidrog med egne fortællinger om boligområdet, som projektet beskæftigede sig med. 

Samarbejder kræver balance 

På tværs af de seks projekter fremhæver museerne værdien af samarbejde med lokale aktører. Partnerskaberne ser ud til at have fungeret bedst, når de var præget af fælles ejerskab, tidlig involvering og naturlig interesse i projektets indhold fra alle parter. Omvendt skabte samarbejder, hvor roller og forventninger var uklare, frustration og forsinkelser hos de involverede. 

Også internt pegede museerne på vigtigheden af klar organisering. Flere projekter blev båret af én enkelt ansat, hvilket skabte sårbarhed. Der, hvor projekterne blev prioriteret i organisationen og involverede flere forskellige kompetencer som f.eks. pædagogiske og kreative profiler, oplevedes højere kvalitet og effekt. Fælles tid og hele arbejdsdage sammen med alle de involverede i teamet bag projektet bliver fremhævet som meget givtigt. 

Nye muligheder og nye vilkår 

Selvom projekterne generelt blev vurderet som vellykkede, er flere museer opmærksomme på, at den nye museumsreform (gældende fra 2025) stiller krav om dokumenterbare besøgende og især ifm. børn og unge. Det kan udfordre projekter, hvor formidlingen sker ude i byen eller i landskabet – steder, hvor museets registrering af gæster ikke finder sted. 

Derfor overvejer flere museer nu, hvordan kommende projekter kan kobles tættere til selve museet, eller hvordan deltagerregistrering kan tænkes kreativt. For eksempel foreslår Museum Vest at etablere et fritidstilbud, hvor børn kan "gå til bygningskultur", og Østfyns Museer arbejder med at gøre Dyrehave Mølle til et åbent formidlingssted flere gange om ugen. 

Helt overordnet viser de seks projekter, at lokal bygningskultur kan formidles levende og vedkommende, når formater og samarbejder er fleksible, lokalt forankrede og tilpasset konkrete målgrupper.  

Samtidig viser erfaringerne, at god formidling ikke nødvendigvis kræver store udstillinger eller dyre installationer. Nogle gange skal der bare en blyant, en mikrofon eller en pose mel til.