75 tons CO2 ekstra om året – så meget koster det at placere en stor dagligvarebutik i udkanten af en landsby

Betyder det noget for CO2-udledningen, hvordan vi planlægger for detailhandlen? Dette spørgsmål satte Plan22+ sig for at undersøge sammen med CK&CO og Artelia. Gennem tre cases, der repræsenterer typiske valg i detailhandelsplanlægningen, vurderes den forventede udledning af CO2 over en 50-årig periode ved at regne på betydningen af nyt byggeri og ændrede indkøbs- og transportvaner. De tre cases er: 

• Etablering af en ny discountbutik i udkanten af en landsby
• Etablering af dagligvarebutikker i lokalcenter i en mellemstor by
• Udvidelse af et eksisterende aflastningsområde til butikker i udkanten af en større by 

Transporten trækker CO₂-aftrykket i vejret 

Konklusionen er, at det ikke er lige meget, hvordan vi planlægger. Analysen viser, at kundetransporten i bil har stor betydning for detailhandlens klimaaftryk, og at CO2-udledningen vokser markant, når detailhandel flytter fra bymidter og lokalcentre til eksterne butiksområder.  

Svarer til 35 gange rundt om jorden  

Beregningerne viser også, at en ny discountbutik i udkanten af en landsby har ført til en øget CO2-udledning på 75 tons pr. år i gennemsnit over 50 år. Den ekstra belastning af klimaet skyldes hovedsagelig, at den nye større butik tiltrækker kunder fra et større opland og tager omsætning fra mindre butikker både i den pågældende by og i nærliggende mindre byer. I den konkrete case i analysen er en dagligvarebutik i bymidten lukket på grund af den nye butik. Og kunderne må derfor køre længere for at handle.  

Afstandene bliver så store, at bilen er det altdominerende transportmiddel. Til sammenligning svarer den øgede CO2-udledning på 75 tons til at køre ca. 5-6 gange rundt om jorden i benzin- eller dieselbil eller mere end 35 gange jorden rundt i elbil. 

En anden case i analysen, åbning af discountbutikker i lokalcentre i en mellemstor by, har kun vist en mindre ændringen i CO2-udledningen. Det skyldes først og fremmest, at flere går eller cykler til en butik i et lokalcenter. Den største udledning her stammer derfor fra byggeriet af de nye butikker. 

God tilgængelighed for både gående og cyklende

”Jeg er glad for, at vi nu er blevet lidt klogere på, hvordan den fysiske planlægning påvirker CO2-udledningen. Det er således blevet tydeligt, at det ikke er lige meget, hvilke beslutninger lokalpolitikerne træffer, når de vedtager nye kommune- og lokalplaner for detailhandel. Ud fra et klimaperspektiv bør kommunerne planlægge for nye butikker, hvor der er god tilgængelighed for både gående og cyklende, og det er typisk i bymidter og lokalcentre. En sådan planlægning vil samtidig understøtte et andet vigtigt mål for mange kommuner, nemlig liv i bymidten,” siger Britt Vorgod Pedersen, sekretariatschef hos Plan22+. 

”Butikker og særligt dagligvarebutikkerne betyder meget for livet i byerne. Men det betyder også noget for klimaet. En dagligvarebutik, der opføres et centralt sted i en by, kan både understøtte andre butikker, understøtte livet i byen, og nu ved vi også, at det giver en reduktion på flere tons CO2 om året. Det er værd at være opmærksom på, når kommunerne i den nye valgperiode skal drøfte planstrategi og kommuneplan,” siger Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania.

Læs resumerapporten for 'Detailhandelsplanlægningens betydning for CO2-udledningen'

Læs den fulde rapport for 'Detailhandelsplanlægningens betydning for CO2-udledningen'