x

Realdania Værksted: Ejendomsudvikling i mellemstore byer

Realdania Værksted 9. maj 2023

Den 26. april var en intim kreds af medlemmer fra Erhvervsforum og Privat Boligforum samlet omkring værkstedsbordet for at dele deres erfaringer som ejendomsejere i mellemstore byer med Realdanias filantropiske medarbejdere. Dagen var et værdifuldt bidrag til den videre proces for Realdanias filantropiske indsatser.

Levende bymidter og ejendomsudvikling

Hvad skal der til for at sikre en sund ejendomsudvikling i de mellemstore byer?

Og hvilke benspænd møder man i forhold til udvikling, renovering, drift og vedligehold? 

Det var et par af de spørgsmål, som blev drøftet ved det første Realdania Værksted den 26. april i Ringsted. 

Medlemmer i Realdania Debat var inviteret til at dele deres unikke viden og erfaringer med Realdania om ejendomsudvikling i Danmarks mellemstore byer. Ved arrangementet deltog også repræsentant for en kommune og en rådgiver med perspektiver på diskussionen.

Vi har samlet de pointer, der kom frem under ’Realdania Værksted: Ejendomsudvikling i de mellemstore byer, i nedenstående præsentation.

Opsamling fra Realdania Værksted: Ejendomsudvikling i mellemstore byer

 

Tema: Udfordringer i de mellemstore byer

Danmarks byers vilkår forandrer sig i disse år, blandt andet med afsæt i en ændret befolkningssammensætning, ændrede indkøbsvaner og energikrisen. Det har betydning for, hvordan de mellemstore (4.000 - 40.000 indbyggere) byers eksisterende ejendomsmasse kan udvikles, renoveres og driftes.

Realdania har siden 2017 arbejdet med at styrke og understøtte Danmarks mellemstore byer, både ved at støtte fysiske projekter, og ved at opbygge viden om byernes rammevilkår, udfordringer og potentialer. Og dette arbejde fortsætter. 

Mere om Realdanias indsats 'Hovedbyer på forkant'

 

Nyt koncept: Realdania Værksted

Nyt koncept: Realdania Værksted

Realdania Værksted er et nyt tiltag for vores faglige medlemmer. Her inviterer vi medlemmer i Realdania Debat ind i et sparrings- og videndelingsrum, hvor medlemmernes erfaring og viden bruges til at belyse aktuelle udfordringer i det byggede miljø, som Realdania arbejder med.

Dette er vores første Realdania Værksted, og du kan være blandt de første medlemmer til at prøve det.