x

Byudviklingsforum – Realdanias faglige netværk for borgmestre

Realdania Debat 1. december 2025

I Byudviklingsforum inviterer vi borgmestre til faglige møder og workshops, hvor du får ny viden, inspiration og mulighed for at komme tæt på Realdanias filantropiske arbejde.

Om møderne i Byudviklingsforum

Når du er en del af Byudviklingsforum, inviteres du til 1-2 gratis debatmøder om året. Her kan du:

  • Få indblik i Realdanias kommende indsatser og puljer.
  • Komme tæt på Realdanias direktion og nøglepersoner i vores filantropiske arbejde.
  • Høre inspirerende faglige oplæg og få sparring, der er målrettet borgmestre og kommunale ledere.
  • Drøfte aktuelle udfordringer og løsninger i relation til byudvikling og byggeri med borgmesterkolleger – i et lukket forum.
  • Få tydelig indsigt i vores filantropiske strategi: Hvad støtter vi gerne i landets kommuner, og hvad bidrager vi ikke til.
  • Give input til nye initiativer fra Realdania gennem workshops og dialog.

Derudover inviterer vi også til møder på tværs af det byggede miljø med andre beslutningstagere – bl.a. rådgivere, bygherrer, arkitekter, bygningsejere, udlejere og den almene sektor. 

Bliv en del af Byudviklingsforum 

Din kommune er allerede medlem af Realdania – som borgmester er du repræsentant for din kommune.

Men for at få adgang til arrangementerne i Byudviklingsforum og for at få stemmeret til valget til Realdanias repræsentantskab, skal du udfylde information om både dig og din kommune.

 

Indtast dine oplysninger

Aktuelle indsatser og puljer for kommunerne

Realdania arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø gennem indsatser for blandt andet byudvikling, kommunal planlægning, bæredygtigt byggeri, velfærdsbyggeri og klimatilpasning.

Aktuelle indsatser, der er relevante for kommunerne, er blandt andet:

Næste arrangement i Byudviklingsforum: Valg- og debatmøde den 24. februar 2026 i København

Vi inviterer dig til valg- og debatmøde, hvor du blandt andet kan høre om aktuelle puljer og indsatser, der er relevante for kommunerne. Dagen starter med valg til Realdanias repræsentantskab, hvor du kan gøre din indflydelse gældende ved at være med til at vælge syv borgmestre til repræsentantskabet fra Valggruppen for byudvikling.

Programmet er under udvikling og kommer til at fremgå her.  

 


OBS: Samme dag afholder KL møde for nye borgmestre. De to møder afholdes på samme venue og er koordineret, så du kan deltage i begge møder.   

Kontakt

Har du spørgsmål omkring møderne i Byudviklingsforum, kan du kontakte projektleder i Medlemsteam Marie á Rogvi på telefon 61 77 82 16 eller mro@realdania.dk.

Har du spørgsmål til, hvordan du stiller op til Realdanias repræsentantskab, kan du kontakte Foreningssekretariatet på valg@realdania.dk.

 


FAQ

Hvad koster det at være med i Byudviklingsforum? 
 
Det er gratis at være medlem af Realdania og at være en del af Byudviklingsforum.
 
Hvordan stiller man op til Realdanias repræsentantskab? 
 
Læs mere om vores repræsentantskab her
 
Hvad støtter Realdania? 

Realdania er en filantropisk forening, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Vi støtter projekter og deler viden om blandt andet strategisk byudvikling, bæredygtigt byggeri, klimatilpasning og mødesteder for lokale fællesskaber. Du kan se alle vores projekter og læse om vores filantropistrategi her