Realdania Bys direktør i debatprogram om byudvikling paa P1
Fredag den 8. juni 2012 deltog Realdania Bys direktør Mette Lis Andersen i programmet Kulturkontoret på Danmarks Radios P1.
Udsendelsen tager udgangspunkt i Thomas B. Thriges Gade-projektet, som siden 2008 har givet anledning til debat i Odense om, hvad der skal ske med byens tæt trafikerede bymidte, efter at det blev besluttet, at den firesporede færdselsåre Thomas B. Thriges Gade skal lukkes og i stedet gøres til et levende og mangfoldigt byområde.
Udsendelsen kommer i det hele taget omkring emnet byudvikling og de udfordringer og konflikter, som byudvikling kan medføre – og om forskellene på idealerne i byudvikling i 1960’erne og 70’erne – og i dag.
Foruden Mette Lis Andersen deltager Ph.d. stipendiat ved Syddansk Universitet, Hjørdis Brandrup Kortbek og antropolog og Ph.d stipendiat Marie Stender i debatten.
Også Realdania Bys projekter Køge Kyst og FredericiaC omtales i den timelange udsendelse.