Carsten Koch bliver ny bestyrelsesformand i NærHeden

29. maj 2015

Den nye formand afløser Mads Lebech per 1. juni 2015

Carsten Koch bliver ny formand for Nærheden, selskabet bag udviklingen af 65 hektar ny by syd for Hedehusene. Hermed afløser han Mads Lebech, der har valgt at træde ud af NærHedens bestyrelse på grund af nye ansvarsområder i andre bestyrelser.

Den tidligere skatteminister og direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og nuværende bestyrelsesformand i byudviklingsselskaberne FredericiaC og By & Havn, ser frem til at sætte sig i stolen:

”Udviklingen af NærHeden befinder sig i en afgørende fase, hvor mange store beslutninger skal træffes inden vi senere på året kan vedtage en overordnet udviklingsplan for den nye bydel. Der er allerede gjort et stort og kompetent stykke arbejde, og jeg ser frem til at bidrage til at føre de høje ambitioner ud i livet,” siger den nye bestyrelsesformand.

Noget af det første byggeri i den nye bydel bliver en visionær skole og en ny hal til springgymnastik. Størstedelen af byggeretterne i NærHeden vil dog blive solgt med henblik på byggeri af tætte lave energirigtige boliger. I Indretningen af byen lægges der stor vægt på, at beboerne skal have nemt ved at komme rundt, møde hinanden og være aktive i by og landskab. De første beboere kan flytte ind om et par år.

Ny økonomisk profil i NærHedens bestyrelse
Samtidig indtræder CFO i Realdania By Dorthe Frilund Jensen i NærHedens bestyrelse som afløser for chefkonsulent i Realdania BY Filip Zibrandtsen. Her udover består NærHedens bestyrelse af borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler, byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune Thomas Bak og adm. direktør i Realdania By Peter Cederfeld.

NærHeden – fremtidens forstad 
NærHeden P/S er et partnerskab mellem Høje-Tastrup Kommune og Realdania By om udviklingen af en ny forstad syd for Hedehusene Station. Det er planen at bygge 3-4.000 boliger, og dermed kan NærHeden komme til at rumme 8-10.000 indbyggere. De nye beboere kommer til at bo nær naturen, nær København og nær hinanden i en ny bæredygtig bydel, hvor det er nemt møde andre mennesker og nemt at få hverdagen til at fungere med transport, indkøb og et aktivt fritidsliv. Mere information på www.naerheden.dk

Pressen kan få yderligere oplysninger hos 

Kommende bestyrelsesformand Carsten Koch: carsten.koch@mail.dk / 32193892

Projektdirektør i NærHeden P/S Ole Møller: omo@naerheden.dk/ 30 50 55 75

{{ title }}

{{ description }}