Rem Koolhaas/OMA er blandt de ledende internationale arkitekter, når det drejer sig om at forene teoretisk praksis med en legesyg, krøllet og dialogorienteret tilgang til arkitektur. Koolhaas/OMA, der er kendt for en åben tilgang til deres projekter, var blandt de første, der så nye muligheder i at udvikle samarbejdsformen mellem bygherre, arkitekt, entreprenør - og det omgivende samfund.
Valget af Koolhaas/OMA er sket ud fra følgende tre kvalifikationer: De arkitektoniske visioner og kompetencer, de konkrete kvalifikationer hos de involverede nøglemedarbejdere samt Koolhaas/OMAs erfaringer fra sammenlignelige projekter.