Sådan havde de ikke set København før
Der var langt til toppen for de ca. 1.000 gæster, der tog trappen til øverste etage, da Realea onsdag den 13. juni bød velkommen til åbent hus på den næsten færdigt restaurerede ejendom, Jarmers Plads 2 i hjertet af København.
For de fleste gæster var det første gang de kunne opleve
københavns tage fra den vinkel og det storslåede modernistiske hus
mange lokaler, kroge og detaljer. Men også mange tidligere ansatte
nød et gensyn med deres gamle arbejdsplads og benyttede
selvfølgelig lejligheden til kigge inden for i de lokaler, de ikke
tidligere havde haft mulighed for at se.
Et moderne kontorhus i nordisk modernisme
Jarmers plads 2 er en modernistisk kontorbygning, der blev opført
i 1956-1959 som hovedsæde for det daværende Østifternes
Kreditforening, senere Realkredit Danmark. I begyndelsen af 2006
købte Realea ejendommen, og siden efteråret har håndværkere
arbejdet på højtryk for at restaurere og nyindrette det
iøjnefaldende kontorhøjhus, der også fremover vil blive udlejet som
kontorlokaler.