PH’s eget hus var på én og samme tid et byggeteknisk eksperiment og et håndgribeligt udtryk for de holdninger og livsværdier, som provokatøren, revyforfatteren, arkitekten og lysmageren PH hyldede. Huset tegnede han til sig selv og sin familie, bestående af sin første hustru Else og teenagebørnene Berta og Simon, og helt i tråd med hans samtidskritiske tilgang til de fleste af livets aspekter blev huset naturligvis bygget samtidskritisk – både i forhold til materialer og planløsning.
Et råt og uskønt hus
På en stærkt skrånende grund i Gentofte nord for København kunne måbende naboer og forbipasserende i midten af 1930’erne følge med i, hvordan et råt og uskønt hus på rekordtid skød op i det pæne villakvarter. I løbet af blot ni måneder formåede PH at bygge et hus, der nærmest kravlede op ad den skrå grund og fordelte sig på ikke færre end elleve niveauer. Materialerne var simple og præfabrikerede og blev suppleret med standardvarer fra byggemarkedet.
Her var intet træværk, der var malet, så det lignede marmor eller ådret træværk. Ingen overflødig pynt, krummelurer eller fine bemalinger, og dermed stod huset i skærende kontrast til borgerskabets omkringliggende kunstfærdige villaer, der var bygget af tidens foretrukne materialer - sten, tegl og træ - og tilført raffinerede detaljer og udsmykning.