x

I 1937 valgte lampedesigneren og arkitekten Poul Henningsen af opføre et parcelhus til sig selv og familien på Brogårdsvej i Gentofte. Huset blev opført i betonbyggesten med døre og vinduer i jern malet i blymønje. PH kaldte selv huset for ”Gentoftes grimmeste hus”, og det var da også på alle måder en provokation mod traditioner, konventioner og pænhed. Men det skulle vise sig også at blive et varsel om en helt ny måde at bygge og leve på – en forløber for efterkrigstidens parcelhus. Realdania By & Byg erhvervede ejendommen i 2014 for at restaurere og sikre huset for eftertiden.

PHs ønske med huset var at provokere. Derfor valgte han præfabrikerede betonblokke, tagpap, jernvinduer og jerndøre malet røde i blymønje - alt sammen industrielle, uforfinede og simple byggematerialer, der hverken blev pyntet eller gemt væk. Indvendigt fortsætter PH med at pirke til borgerlige konventioner ved at undlade at gøre nogle rum finere end andre - en demokratisering udspillet i farver, fliser og malingslag. I sit soveværelse og i værelsesgangen valgte PH at opsætte et tapet med nøgne damer i et rødligt mønster - endnu et svirp med den provokerende pisk. 


Læs mere om
Arkitekternes egne huse


Husets planløsning med niveauer og skydedøre, der skabte gennemkig og åbne forbindelser, stod i stærk kontrast til tidens traditionelle indretning med adskilte rum og funktioner. Det samme gjorde opdelingen med forældreafdeling, teenageafdeling og fællesrum. For PH var stuen og spisestuen ”allemands- og ingenmandsland”. Her var ingen fornem spisestue men til gengæld et kollektivt alrum, og det længe før begrebet ’alrum’ overhovedet var opfundet.

I en tid, hvor børn og unge ikke skulle ses og høres, indrettede han sig med tanke for familiens forskellige behov: Der var egen indgang og eget badeværelse for både børn og voksne, og der var direkte adgang mellem spisestue og teenageværelse, så spisestuen kunne bruges af de unge til jazz-hygge.

Læs mere om Realdania By & Byg

Poul Henningsen

Poul Henningsen (1894-1967) var arkitekt, skribent og kulturkritiker.

Fra 1920-1924 drev han tegnestue sammen med arkitekt Kay Fisker. Det var i denne periode, at han indledte samarbejde med Louis Poulsen & Co og udviklede sine verdenskendte lamper. I 1921 startede PH sin journalistiske aktivitet som fast medarbejder ved dagbladet Politiken, hvor han fik arkitektur som stofområde. Med afsæt i netop dette felt var han i 1926 med til at etablere arkitekturtidsskriftet Kritisk Revy sammen med arkitekt Edvard Heiberg.

I løbet af sin karriere blev det til en lille håndfuld bygninger fra PHs hånd: Henne Mølle Å Badehotel ved Vesterhavet (1935), og en enkelt produktionsbygning, Dehns Dampvaskeri i Søborg (1936). Hertil en håndfuld enfamiliehuse i Gentofte og omegn samt svogerens, Niels Strøybergs, villa i Hasseris (1939), som ligner PH’s eget hus ganske meget, hvad angår materialer. 

Det blev også til en række møbler fra PH’s hånd, såvel som en omdiskuteret dokumentar- og propagandafilm 'Danmark' med premiere i 1935. Fra 1937 begyndte han at skrive revyer. I 1941 blev han tilknyttet Tivoli som arkitekt. På PHs tegnestue finder man bl.a. arkitekten Viggo Møller-Jensen, der var 'tegnekarl' på PHs eget hus.