x

I 1937 valgte lampedesigneren og arkitekten Poul Henningsen af opføre et parcelhus til sig selv og familien på Brogårdsvej i Gentofte. Huset blev opført i betonbyggesten med døre og vinduer i jern malet i blymønje. PH kaldte selv huset for ”Gentoftes grimmeste hus”, og det var da også på alle måder en provokation mod traditioner, konventioner og pænhed. Men det skulle vise sig også at blive et varsel om en helt ny måde at bygge og leve på – en forløber for efterkrigstidens parcelhus med plads til alle. Realdania By & Byg erhvervede huset i 2014 for at sikre huset og dets fortælling, som et af Arkitekternes egne huse. 



Med valget af industrielle byggematerialer og standardvarer: Præfabrikerede betonblokke, tagpap og jernvinduer og -døre, som blot blev malet med rød blymønje og ikke tilført en anden og pænere farve, som det ellers var kutyme, ønskede PH, at hans nye familiebolig skulle skille sig ud - provokere. 
Set med tidens øjne og med PH’s egne ord udgjorde det: ”et af Gentoftes grimmeste huse” – også indvendig, hvor et erotisk tapet med nøgne damer pirkede til tidens pænhed, og hvor ingen rum var finere end andre.

Læs mere om Arkitekternes egne huse


Husets planløsning med niveauer og skydedøre, der skabte gennemkig og åbne forbindelser, stod i stærk kontrast til tidens traditionelle indretning med adskilte rum og funktioner. Det samme gjorde opdelingen med forældreafdeling, teenageafdeling og fællesrum. For PH var stuen og spisestuen ”allemands- og ingenmandsland”. Her var ingen fornem spisestue, men til gengæld et kollektivt alrum, længe før begrebet ’alrum’ overhovedet var opfundet.

I en tid, hvor børn og unge ellers ikke skulle ses og høres, indrettede han sig med tanke for familiens forskellige behov: Der var egen indgang og eget badeværelse for både børn og voksne, og der var direkte adgang mellem spisestue og teenageværelse, så stuen kunne bruges af de unge til hygge, jazzmusik og cigaretter.

Læs mere om Realdania By & Byg

Projektfakta

{[{ label.title }]}

{[{ item.title }]}{[{ item.title }]}, {[{ item.subtitle }]}

Galleri

{[{ printCounter($index) }]}

{[{ gallery.title }]}

Vis flere

Poul Henningsen

Poul Henningsen (1894-1967) var arkitekt, skribent og kulturkritiker. Fra 1920-1924 drev han tegnestue sammen med arkitekt Kay Fisker. I starten af 1920’erne indledte han samarbejde med Louis Poulsen & Co og udviklede over en årrække sine verdenskendte lamper. Det blev også til en række møbler fra PH’s hånd. I 1941 blev han tilknyttet Tivoli som arkitekt.

Ud over sit eget hus tegnede PH et lille hotel, Henne Mølle Å Badehotel ved Vesterhavet (1935), og en enkelt produktionsbygning, Dehns Dampvaskeri i Søborg (1936). Hertil en håndfuld enfamiliehuse i Gentofte og omegn samt svogerens, Niels Strøybergs, villa i Hasseris (1939), som ligner PH’s eget hus ganske meget, hvad angår materialer.

I 1921 startede PH sin journalistiske aktivitet som fast medarbejder ved dagbladet Politiken, hvor han fik arkitektur som stofområde. Med afsæt i netop dette felt var han i 1926 med til at etablere arkitekturtidsskriftet Kritisk Revy. I 1935 havde hans dokumentar- og propagandafilm 'Danmark' premiere, og i 1937 begyndte han at skrive revyer.

Restaurering

Da Realdania By & Byg overtog PH’s eget hus, stod det meget originalt i både rumindretning, planløsning, farver, detaljer osv. men var hårdt angrebet af skimmelsvamp og meget dårligt isoleret. Derudover var der kraftige sætningsskader, og køkkenet var komplet ombygget.

Restaureringsprocessen stod på gennem to år; udover den generelle restaurering, genskabelse af køkkenet og udbedring af skader kom især to processer til at fylde meget - isolering af ydervægge og genskabelse af tapeter. 

Fra rumkapsler til Hellerup
Huset fremstod meget sparsomt isoleret allerede fra det blev opført med såkaldte arkimåtter af langtrevlet søgræs på lofterne og korkplader på 2 cm i væggene. Dette havde med tiden fået store konsekvenser for betonhuset, der var komplet umuligt og utroligt dyrt at opvarme. 

For at bevare ydervæggenes proportioner og samtidig sikre tilstrækkelig isoleringsevne og indeklimakomfort måtte arkitekten vende blikket mod rumfartindustrien. Således er alle ydervægge i dag isoleret med Aerogel - et tyndt og højisolerende materiale normalt anvendt til rumkapsler. Alle lofter har fået ny isolering af mineraluld. Den øgede isolering betyder, at husets varmetab er reduceret til en tredjedel. 

Nøgne damer i soveværelset
Bag skabene i soveværelset hang i mølædte laser resterne af et tapet fra 1937 tegnet af PH’s svoger, Albert Nauer. Motivet var frodige, nøgne kvinder i et geometrisk rudermønster trykt på ark. Nationalmuseets papirkonservatorer tog forsigtigt tapetet ned, og kørte det på store ruller til museet, hvor det opbevares i dag. Forinden havde malermester, Heidi Zilmer, affotograferet tapetet; og på baggrund af dette lykkedes det hende at genskabe tapeterne, som blev trykt med pigmenter fra 1930’erne på tidstypisk maner. Tapeterne pryder nu igen soveværelset samt værelsesgangen, hvor fotografier afslørede, at tapetet ligeledes havde siddet. 

Publikationer

Nyheder Se alle nyheder

Vis flere

Relaterede projekter

Projekt

{[{ item.title }]}

{[{ item.body }]}

Projekt

{[{ current.title }]}

{[{ current.body }]}

{[{ currentIndex }]} / {[{ items.length }]}