I alt har fem entreprenørteams været prækvalificeret til at byde på de nordlige byrum. Entreprisen blev vundet af TC Anlæg.
De nordlige byrum strækker sig fra Østre Stationsvej i nord mod Hans Jensens Stræde i syd, og byrummene udføres i etaper, i takt med at byggerierne skyder op. Arbejdet med byrummene går i gang i efteråret 2016 foran musik- og teaterhuset Odeon, som åbner i foråret 2017.
TC Anlæg er et fynsk firma, og de har allerede et godt kendskab til Thomas B. Thriges Gade-projektet. De stod for jordentreprisen på den nordlige p-kælder og står også for entreprenørarbejdet i forbindelse med de arkæologiske udgravninger forud for selve byggerierne.
ParkeringskælderByggeentrepriserne i forbindelse med opførelsen af den sydlige p-kælder er brudt op i mindre fagentrepriser i stedet for i én samlet hovedentreprise. På den måde får flere firmaer mulighed for at byde ind på opgaverne. Samtlige entrepriser er nu afgjort, og Fra Gade til By-sekretariatet forventer at indgå kontrakt med følgende:
•
Jord, råhus og elementer: Züblin, Thrige
•
El-entreprisen: Wicotec Kirkebjerg, Kolding
•
VVS-entreprisen: GK Danmark, Odense
•
Sprinklerentreprisen: GK Danmark, Odense
•
Murerentreprisen er vundet af Jens Sandberg, Odense
•
Apteringsentreprisen: H. Skjøde Knudsen, Odense
•
Tømrer/snedkerentreprisen: Thode, Odense
•
Malerentreprisen: Malergruppen, Odense
•
Elevatorentreprisen: Schindler Elevatorer, Ballerup
•
Miljøsanering: P. Olesen & Sønner, Hovedgård
Om udbuddene siger projektchef Svend Heegaard: ”Jeg er meget tilfreds med de bud, vi har fået ind. De ligger som forventet inden for det, vi har budgetteret med. Jeg ser frem til samarbejdet med de vindende entreprenører.”
Med afgørelsen af byrum og parkeringskælder mangler Fra Gade til By-sekretariatet nu kun udbuddet af de sydlige byggeretter samt udbuddet af de sydlige byrum. Udbuddet af de sydlige byggeretter bliver afgjort i løbet af sommeren, mens udbuddet af de sydlige byrum endnu er i projekteringsfasen.
Pressemeddelelsen er udsendt af partnerskabet Fra Gade til By.