Gensyn med de historiske huse i Grønland og bygdens beboere

Spørgsmålene var mange og spændingen stor, da Realdania By & Bygs projektleder og arkitekt Frants Frandsen en eftermiddag i september ankom til Ilimanaq i det nordvestlige Grønland for at besøge bygdens beboere og besigtige de to historiske huse, som tre måneder tidligere var blevet indviet med pomp og pragt og klar til drift.

Hvordan havde de 300 år gamle træhuse - der engang havde tjent som bestyrerbolig, pakhus og kolonialbutik - klaret omdannelsen til formidlingscenter, restaurant, konferencelokale og butik? Hvordan havde bygdens beboere oplevet forandringerne? Havde det store projekt indfriet deres forventninger? Og hvad med de mange turister og besøgende, som i de sidste tre måneder havde besøgt Ilimanaq – hvordan havde deres oplevelser været?

Knap 4000 gæster i bygden

Efter en tur rundt i den lille bygd, et besøg i husene og en snak med beboerne og den driftsansvarlige for de historiske huse fik Frants Frandsen svar på de fleste spørgsmål – og vel at mærke mange positive svar. 

- Jeg blev glædeligt bekræftet i min forventning om, at Ilimanaq-projektet som helhed ser ud til at være kommet rigtig godt i vej. De historiske huse - som kan dateres tilbage til 1700-tallets kolonitid - har fint stået deres prøve med god afvikling af den første åbningssæson. Den restaurering og konvertering, vi har foretaget for at bevare og sikre husenes bevaringsværdier og samtidig indrette dem til en ny og bæredygtig anvendelse, er lykkedes, siger Frants Frandsen, som især glæder sig over, at der efter de første måneders drift kun er behov for enkelte små justeringer i de to huse.

- I løbet af de første tre måneder har næsten 4.000 gæster besøgt bygden, og mange har også besøgt den nyindrettede restaurant i den tidligere Bestyrerbolig. Det er overordentligt glædeligt, at så mange har fundet vej til den lille bygd og til restauranten, men det betyder samtidig, at der er et stort pres på ikke mindst køkkenet, så her skal vi have justeret et par småting, siger Frants Frandsen.

Et demonstrationsprojekt

Når projektlederen, som har stået i spidsen for den tre år lange restaurering i Grønland, bruger udtrykket ”glædeligt bekræftet”, handler det ikke kun om restaureringen, men om hele projektets idé og ambition.

Målet med Realdania By & Bygs interesse og tilstedeværelse i Grønland har nemlig ikke blot været at restaurere og omdanne to historiske huse. Målet har i lige så høj grad været at iværksætte et demonstrationsprojekt, som kan vise hvilke potentialer, der findes i de grønlandske bygder med deres historiske huse og det traditionsbundne bygdeliv, og vise, hvordan disse potentialer fremover kan bidrage til at skabe både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Projektet er ambitiøst og er derfor også blevet formidlet bredt gennem grønlandsk tv og presse og har i hele processen fra idé til virkeliggørelse været tæt fulgt af både Selvstyret og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv – dels som inspiration for Selvstyrets nye turismestrategi med kulturarven som det bærende element, dels som et fagligt læringsprojekt for grønlandske arkitekter og håndværkere.

Nye lokale arbejdspladser

- For os handler den sociale bæredygtighed - med store ord – også om at skabe forståelse for og ejerskab til den grønlandske kulturarv hos lokalbefolkningen. Forståelse og ejerskab giver dog først for alvor mening og forankring, når det bliver konkret og inkluderende for lokalsamfundet, og derfor har det været vigtigt for os så vidt muligt at bruge grønlandsk arbejdskraft i hele processen og efterfølgende skabe nye, blivende lokale arbejdspladser i Ilimanaq, siger Frants Frandsen.

Og det er lykkedes. Ti procent, dvs. hver sjette voksne beboer i den lille bygd, er allerede nu beskæftiget i nogle af de jobs, der er opstået i kølvandet på Realdania By & Bygs restaurering.

Sideløbende med Realdania By & Bygs restaurering har projektets øvrige parter, Qaasuitsup Kommunia og rejseselskabet World of Greenland, også skabt en række nye tiltag i bygden, som har kastet nye arbejdspladser af sig.

World of Greenland har opført 15 nye turisthytter, og Qaasuitsup Kommunia er godt i gang med at forbedre infrastrukturen med ny kloakering og affaldshåndtering, ny vandforsyning, nye stiforløb og bedre anløbsforhold i havnen. Både de nye turisthytter og arbejdet med infrastrukturen har krævet – og kræver også fremover – lokal arbejdskraft, og flere nye lokale arbejdspladser er allerede på vej i relation til bygdens nye affaldssortering og udskibning fra Ilimanaq til Ilulissat.

Torsk, muslinger, søpindsvin, laks og meget mere

I løbet af denne første sæson har der på bare tre måneder været små 2.000 overnatninger i de 15 nye hytter, og med overnatninger følger en lang række jobskabende sidegevinster:

- Gæsterne skal transporteres til og fra Ilimanaq; de skal have noget at spise; de skal proviantere, og de skal opleve. Det er alt sammen tiltag, der er med til at styrke økonomien i lokalområdet, siger Frants Frandsen og giver et konkret og nærværende eksempel på, hvordan denne økonomiske bæredygtighed bl.a. udmøntes:

- Området og havet omkring Ilimanaq er fyldt med delikatesser som moskusokse, hellefisk, rødfisk, torsk, muslinger, laks, søpindsvin og meget mere, og det er delikatesser som disse, at gæsterne i restauranten kan sætte tænderne i. Råvarerne hentes og indhandles lige uden for døren, hvor lokale fangere og fiskere hver dag sikrer friske leverancer til køkkenet, som allerede er udråbt som et af de bedste i Grønland. På den måde er den nyåbnede restaurant med til at sikre en del af den økonomiske bæredygtighed i Ilimanaq-projektet, siger Frants Frandsen.

Hertil kommer, at projektet i Ilimanaq har affødt en øget optimisme og grobund for lokal iværksættervirksomhed med privat værelsesudlejning og guidede vandreture i det smukke omkringliggende landskab.

Nu er turistsæsonen slut for i år. Vinteren sætter snart ind, og skodderne lukkes til på bygningerne for at modstå det barske vintervejr med snefog og ekstreme kuldegrader. Men når storisen smelter, og sæsonen åbner igen i maj, tager Frants Frandsen atter nordpå for at besigtige bygningerne og besøge beboerne, og for at opleve, hvordan det ambitiøse projekt fortsat kan bidrage til læring, viden og inspiration til det fremtidige arbejde med at bevare, udvikle og levendegøre Grønlands enestående kulturarv.