Borgmester Henrik Frandsen peger på, at det er nødvendigt, at alle parter har hånden på kogepladen.
“Vi har haft et langt forløb, inden aftalen var på plads. Undervejs opbygger man tilliden; bliver der leveret? Og kan man stole på det, der bliver sagt? Når man kommer til handling, så er det, man får tingene prøvet af. Tillid er tro – tro på, at vi agerer i respekt for hinanden og kan stole på hinanden. Har man ikke den, bliver det problematisk, når der opstår udfordringer undervejs. Så i bund og grund handler det om tillid,” siger Henrik Frandsen, og Jesper Nygård tilføjer, at det væsentlige er, at man kommer igennem uenigheder på en god måde.
En anden nøgle til et godt samarbejde er ifølge de to partnere forståelsen for, at de har forskellige fagligheder, men at den forskellighed kan blive til en styrke, hvis man forstår at bruge den rigtigt.
“Når vi i Realdania ofte siger, at 'sammen kan vi noget, som vi ikke kan hver for sig', så er det fordi, det er vigtigt. Mange har fordomme om hinanden: At det offentlige er dovent, at fonde er hovski snovski. Sådan er det jo ikke. Men det kræver, at man er tæt på hinanden og er åbne for at forstå hinanden, for at man oplever nuancerne. Og i virkeligheden repræsenterer det at være flere en enorm kompetence. Realdania har ingen ultimativ indflydelse eller bestemmelsesret. Vi er her, fordi vi – ud over at bidrage med penge – tror, at vi kan bidrage med viden. Målet er, at kommunen og vi lærer af det, og at andre kommuner kan lære af det,” siger Jesper Nygård.
Tag borgerne med
Lige fra initiativet blev skudt i gang, har det været vigtigt for parterne, at borgerne ikke blot blev orienteret men i høj grad involveret via borgermøder og -grupper. Dels fordi en af nøglerne til succes ligger i, at borgerne er med, dels fordi projektet ikke er levedygtigt på sigt, hvis ingen føler ejerskab til det.
“Det er selvbevidste folk, der bor i Højer, og det er deres liv og hverdag, vi roder ved. Derfor skal vi fare med lempe, men samtidig turde tage diskussionen. Vi skal sige, hvad vi mener er rigtigt, men også forstå deres indvendinger. For de er positive og vil gerne, at der sker noget,” siger Henrik Frandsen.
Efter offentliggørelsen af projektet gik der en rum tid, inden der konkret begyndte at ske noget. Det skabte en usikkerhed, og der opstod misforståelser. Det blev en øjenåbner for partnerskabet om, hvor vigtig kommunikationen er i sådan et projekt. Det fik de to parter til at oprette et kontor i byen, så borgerne kan komme forbi og tale om initiativet. Derudover bliver der jævnligt holdt borgermøder, og der er fokus på kommunikationen.
“Et af dilemmaerne i sådan nogle projekter er, at jo mere du siger om det, der er grunden til projektet, jo mere er der en risiko for, at du fratager folk deres stolthed over at vare en del af bysamfundet. Højer er jo et bysamfund, hvor det ikke ligefrem er gået fremad, men jo mere man italesætter udfordringerne, jo mindre vil alle de, der skal sikre succesen, vare med. Så det kraver, at man kan satte dagsordenen og skabe enighed om de enestående uforløste muligheder og potentialer,” siger Jesper Nygård.