Det handler om tillid

Vejret viser sig ikke fra sin allerbedste side, da Tønders borgmester Henrik Frandsen og Realdanias adm. direktør Jesper Nygård mødes i Tøndermarsken. Det blæser hårdt fra vest, og bygerne kommer som perler på en snor. Men det kan på ingen måde ødelægge gensynsglæden og det høje humør.

Under gåturen i Tøndermarsken taler de om det initiativ, Tønder Kommune, Realdania og A.P. Møller Fonden har sat i gang i området. Målet med det fælles initiativ er at gøre det mere attraktivt at besøge og bo i Højer, samt at der kommer flere turister og mere liv i byen. Bl.a. skal det ske ved at lette adgangen til og styrke formidlingen af den enestående UNESCO-verdensarv, som Tøndermarsken repræsenterer af natur og dyreliv. Og i Højer by skal en byfond sikre en rakke bevaringsværdige og fredede huse. Kort fortalt handler det om bedre at udnytte områdets turismepotentiale.

Tønder Kommune er et af de hårdest ramte danske yderområder, når det kommer til f.eks. negativ befolkningsudvikling og lange liggetider i forbindelse med hussalg. Især Højer har varet ramt af faldende befolkningstal. Henrik Frandsen har derfor også tidligere kaldt det en gave, der kom som sendt fra himlen, da aftalen med Realdania og A.P. Møller Fonden faldt på plads om at samarbejde for et løft af området. Alligevel var det ikke uden overvejelser, at kommunen takkede ja.

“Jeg er jo borgernes repræsentant, så min første tanke var, at de skal have gavn af det her. Det er sådan set fint, hvis vi kan få ordnet nogle ting her, men hvis vi så sidder med en stor regning til sidst, kan vi ikke gå ind i det. Vi er jo ikke en rig kommune, men veldrevet, og det har vi sigte på. Men her får vi opgraderet Højer, og da målet samtidig er at gøre noget både for turismen og erhvervslivet, har jeg en forventning om, at det næsten kan vare selvbærende bagefter,” siger Henrik Frandsen.

For borgmesteren var det også en overvejelse, at selvom Realdania og A.P. Møller Fonden kommer med mange af pengene til initiativet, så betaler kommunen selv en del af regningen. Et tilvalg, der kræver fravalg i andre dele af kommunen. Og derfor er det så meget desto mere nødvendigt, at initiativet ender med at skabe vækst. Jesper Nygård lytter og nikker samstemmende, mens borgmesteren taler. Også for ham er det afgørende, at der er et langt sigte med initiativet.

“Det her lykkes kun, hvis vi har fokus på både projektperioden og den efterfølgende virkelighed. Altså ikke bare på at rykke ind og gøre en masse i byen og området her og nu, men at sikre at det kan fortsætte på en bæredygtig måde. Ellers er det jo bare en kortvarig kulisse, vi skaber. Effekten skal være, at der mange år ud i fremtiden kommer flere gæster, der har flere overnatninger, og det sikrer vi ved, at byen er velholdt og indbydende, og at det er nemt at finde ud i naturen og opleve den. Man kan sige, det bl.a. handler om, at det lokale erhvervsliv skal kunne tilbyde gæsterne kvalitetsoplevelser. Uden den meget klare effekt af projektet skaber det ingen forandring, og derfor er samarbejdet også så vigtigt. Det er i mødet mellem de mange forskellige parter – borgerne, kommunen, de filantropiske fonde og foreninger samt de forretningsdrivende i byen, der tænker kommercielt – at ideerne opstår. Gør vi det sammen, så flytter ting sig, for det skaber både forankring, udviklingstro og stolthed i lokalområdet,” siger Jesper Nygård.

Langsigtet partnerskab

Initiativet i Tøndermarsken blev skudt i gang i 2016 og løber frem til 2021. Samarbejdet kommer altså til at vare i mindst fem år, og derfor har det også varet nødvendigt lige fra start at få afklaret, at alle parter vil det samme og har samme succeskriterier.

“Vi arbejder med konkrete mål og indsamler løbende data for at sikre, at tingene udvikler sig, som vi ønsker det. Vi kan allerede snart måle pa, om turistsæson 2016/17 udvikler sig bedre end sæsonen før. Falder turisttallet, så er vi nok ikke på rette spor. I det her initiativ måler vi bl.a. via en række sensorer, hvor mange besøgende der kommer i Tøndermarsken i dag, og hvor mange der besøger f.eks. Vidaslusen og Højer Mølle. Vi ser også på salgspriser på boliger i Højer og alt muligt andet. Vi vil vare i stand til at styrke den viden undervejs og ændre kurs, hvis det er nødvendigt, så vi ikke først ser tilbage, når det hele er slut,” siger Jesper Nygård.

Borgmester Henrik Frandsen peger på, at det er nødvendigt, at alle parter har hånden på kogepladen.

“Vi har haft et langt forløb, inden aftalen var på plads. Undervejs opbygger man tilliden; bliver der leveret? Og kan man stole på det, der bliver sagt? Når man kommer til handling, så er det, man får tingene prøvet af. Tillid er tro – tro på, at vi agerer i respekt for hinanden og kan stole på hinanden. Har man ikke den, bliver det problematisk, når der opstår udfordringer undervejs. Så i bund og grund handler det om tillid,” siger Henrik Frandsen, og Jesper Nygård tilføjer, at det væsentlige er, at man kommer igennem uenigheder på en god måde.

En anden nøgle til et godt samarbejde er ifølge de to partnere forståelsen for, at de har forskellige fagligheder, men at den forskellighed kan blive til en styrke, hvis man forstår at bruge den rigtigt.

“Når vi i Realdania ofte siger, at 'sammen kan vi noget, som vi ikke kan hver for sig', så er det fordi, det er vigtigt. Mange har fordomme om hinanden: At det offentlige er dovent, at fonde er hovski snovski. Sådan er det jo ikke. Men det kræver, at man er tæt på hinanden og er åbne for at forstå hinanden, for at man oplever nuancerne. Og i virkeligheden repræsenterer det at være flere en enorm kompetence. Realdania har ingen ultimativ indflydelse eller bestemmelsesret. Vi er her, fordi vi – ud over at bidrage med penge – tror, at vi kan bidrage med viden. Målet er, at kommunen og vi lærer af det, og at andre kommuner kan lære af det,” siger Jesper Nygård.

Tag borgerne med

Lige fra initiativet blev skudt i gang, har det været vigtigt for parterne, at borgerne ikke blot blev orienteret men i høj grad involveret via borgermøder og -grupper. Dels fordi en af nøglerne til succes ligger i, at borgerne er med, dels fordi projektet ikke er levedygtigt på sigt, hvis ingen føler ejerskab til det.

“Det er selvbevidste folk, der bor i Højer, og det er deres liv og hverdag, vi roder ved. Derfor skal vi fare med lempe, men samtidig turde tage diskussionen. Vi skal sige, hvad vi mener er rigtigt, men også forstå deres indvendinger. For de er positive og vil gerne, at der sker noget,” siger Henrik Frandsen.

Efter offentliggørelsen af projektet gik der en rum tid, inden der konkret begyndte at ske noget. Det skabte en usikkerhed, og der opstod misforståelser. Det blev en øjenåbner for partnerskabet om, hvor vigtig kommunikationen er i sådan et projekt. Det fik de to parter til at oprette et kontor i byen, så borgerne kan komme forbi og tale om initiativet. Derudover bliver der jævnligt holdt borgermøder, og der er fokus på kommunikationen.

“Et af dilemmaerne i sådan nogle projekter er, at jo mere du siger om det, der er grunden til projektet, jo mere er der en risiko for, at du fratager folk deres stolthed over at vare en del af bysamfundet. Højer er jo et bysamfund, hvor det ikke ligefrem er gået fremad, men jo mere man italesætter udfordringerne, jo mindre vil alle de, der skal sikre succesen, vare med. Så det kraver, at man kan satte dagsordenen og skabe enighed om de enestående uforløste muligheder og potentialer,” siger Jesper Nygård.

Bliv ikke forblændet

Tønders borgmester er overbevist om, at det var en rigtig beslutning at lave en stor satsning i Højer og Tøndermarsken, også selvom det betyder, at der de kommende år er færre midler til udvikling af andre dele af kommunen. Men han mener, at man skal tænke sig meget grundigt om, inden man indgår et langsigtet, forpligtende samarbejde som det med Realdania og A.P. Møller Fonden. Og så skal man passe på med ikke at blive forblændet af pengene.

Hans råd til andre kommuner er: “Hav selv en klar vision om, hvad I vil. Vær beslutsom, men ikke dumstædig. Kommer der nogen og siger, at de gerne vil bruge mange penge i byen, hvad er det så lige, endemålet er? Overvej en ekstra gang om det passer til det, man alligevel har besluttet, at man gerne vil. Bliver man forblændet af pengene, så bliver det en dårlig oplevelse,” siger Henrik Frandsen.

Jesper Nygård opfordrer kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmestre til at tænke grundigt over, om de virkelig vil have en partner, inden de indgår i et forpligtende samarbejde.

“Man skal gøre sig klart, om man vil have en partner, der har holdninger, faglighed, visioner, og om man vil kopieres af andre. Vi er i Realdania optaget af at løse problemer og udfordringer – og ønsker, at den opsamlede viden skal deles med andre. Sådan at viden også bliver filantropi. Derfor kalder vi også Tøndermarsk Initiativet for et eksempelprojekt. For vi vil gerne have, at andre yderområdekommuner på sigt kan komme hertil og få ideer til, hvordan man håndterer de udfordringer, man har i sit område. Men finder man ud af, at man hellere vil gennemføre det selv, så skal man gøre det,” siger han.

Borgmester Henrik Frandsen har ikke det fjerneste imod, at initiativet bliver kopieret af andre. “Hvis det her kan blive den succes, vi forventer; hvis vi kan få vendt udviklingen, og hvis det kan blive kendt som Tøndermarsk-modellen, så er der ingen grund til at være utilfreds med det,” konstaterer han.

Artiklen er skrevet af Steen Breiner for Realdanias årsmagasin 2017.

Læs mere i vores årsmagasin 2017, side 8-19. Her kan du få flere oplysninger om vores arbejde med yderområderne.

Realdanias årsmagasin 2017