“Indsatsen er vigtig, fordi de steder, vi vokser op, har betydning for vores livskvalitet, og for hvordan vi klarer os resten af livet,” siger hun og henviser til tal fra Danmarks Statistik. De viser, at børn fra udsatte familier klarer sig væsentligt bedre, hvis de vokser op i områder med mange fra middelklassen.
“Du skal så at sige vælge din nabo med omhu. Men det kan du jo ikke altid. Derfor skal vi gøre, hvad der er muligt for at sikre, at alle har lige muligheder. Uanset hvor de vokser op,” siger Anne Skovbro.
Hun ser Gladsaxe som en ideel partner i kampagnen, netop fordi kommunen allerede har fokus på at udvikle Værebro og desuden har flere gode ideer til nye initiativer.
En svømmehal for hele kommunen
Kampagnens navn – By i balance – afslører, at indsatsen i høj grad går ud på at bryde Værebro Parks isolation fra det øvrige Gladsaxe. Det får Karin Søjberg Holst til at fortælle om, da svømmehallen skulle bygges. Da var kommunen nemlig meget bevidst om placeringen.
“Det blev en svømmehal for hele kommunen, og den giver folk udefra et ærinde i Værebro Park. Dermed er den et skridt på vejen til at gøre området til en mere integreret del af den øvrige by,” siger Karin Søjberg Holst.
Som mange andre udsatte boligområder ligger Værebro Park afskåret fra resten af kommunen. Rundt om ligger store veje og grønne områder. Hvis man ikke bor her eller skal besøge nogen, kan man nemt glemme, at området er en del af byen.
“Jeg håber, at når vi kan trække folk til Værebro Park med aktiviteter som f.eks. svømmehallen, så kan vi også vise dem, at det kan være et attraktivt sted at bo,” siger borgmesteren.
Et langt, sejt træk
Karin Søjberg Holst og Anne Skovbro er enige om, at det bliver et langt, sejt træk. Der skal inddrages samarbejdspartnere uden for de udsatte boligområders egne matrikler, og her spiller skoler og det lokale erhvervsliv en væsentlig rolle. Nogle helt konkrete mål i Værebro Park er, at flere vælger den lokale Skovbrynet Skole, at karaktererne og uddannelsesniveauet bliver højere, og at flere fra området kommer i uddannelse og beskæftigelse.
“Det er vigtigt at bryde den sociale arv. Det kommer vi naturligvis ikke i mål med på de fem år, vi regner med, at kampagnen skal løbe. Men vi vil sætte noget i gang, der trækker i den rigtige retning,” siger Anne Skovbro. Intentionen er, at boligområderne i højere grad bliver attraktive at bo i, så også de beboere, der får gode uddannelser og jobs, vælger at blive boende. Anne Skovbro nævner kampagnens fokus på skolerne som et eksempel på partnernes forpligtelse på at finde løsninger, der rækker langt ud over de fem år, partnerskabet løber.
“Vi arbejder ikke kun på at løfte de udsatte områder her og nu. Vi arbejder også for den næste generation,” siger hun.
Netop den lokale skole har en høj prioritet for Gladsaxe Kommune. Skolen har for nylig introduceret en international linje med særligt fokus på bl.a. engelsk og digitalt samarbejde med skoler i andre lande. Formålet er at skabe en attraktiv skole både for børn i Værebro Park og for børn udefra.
“Vi vil gerne have, at forældre vælger skolen til. Mange uden for Værebro Park vælger den desværre fra,” siger borgmester Karin Søjberg Holst.
Også beskæftigelse er centralt i indsatsen. I løbet af de næste fem år skal der udvikles strategier og ideer til konkrete projekter, der skal være interessante for det lokale erhvervsliv.
“Vi har et netværk med 20 lokale virksomheder, der bl.a. tilbyder praktikpladser,” fortæller borgmesteren.
“Novo ligger lige ovre på den anden side. Jeg kan sagtens forestille mig et samarbejde med skolens internationale linje. I fremtidens skole kan en del af undervisningen fint foregå uden for skolens matrikel – f.eks. på Novo,” siger hun og peger i den retning, virksomheden ligger. Efter en kort pause tilføjer hun:
“Jeg har en drøm om, at Novos forskere vælger Skovbrynet Skole til deres børn.”
En utopisk landsby
Udfordringerne, som Værebro Park i dag står med, kan i noget omfang spores til, da boligområdet blev bygget. Selvom intentionerne dengang var gode.
I Værebro Park fik beboerne meget mere end et sted at bo. Her var gode, rummelige lejligheder til en overkommelig pris. Her var lys, luft og legepladser. Her var daginstitutioner, butikscenter, selskabslokaler. Og her var egen portner, hvor beboerne kunne booke en babysitter eller rengøringshjælp, mens de selv spiste på en af centrets restauranter. Karin Søjberg Holst kalder det et lille, utopisk landsbysamfund.